- Min bror og jeg levede vores eget liv. Vi tog narko og havde ikke meget med vores forældre at gøre.
Som han sidder på tiltalebænken i Østre Landsret i beige trøje, mørke bukser og kridhvide sneakers og det mørke hår strøget tilbage, ligner den 21-årige mand mere en ung italiensk studerende end det, anklageren fastholder, han er - en brutal kriminel fra Kroatien, der har begået en lang række rå og voldelige hjemmerøverier mod svagelige ældre.
Sammen med sin 24-årige storebror er han tiltalt for 45 forhold, heraf 26 hjemmerøverier. Dertil kommer frihedsberøvelse, våbenbesiddelse, grov vold, trusler og en række indbrud. Men selv nægter han sig skyldig i alle anklagerne.
- Jeg har sat gamle biler i stand. Det tjente jeg måske 7.000 - 8.000 kroner på om måneden. Det samme gjorde min bror og min far. Jeg har forsøgt at få et arbejde, men jobcentret kunne ikke hjælpe, forklarede han allerede i byretten, nu bekræfter han sine ord i Østre Landsret.
Forældre tiltalt
Selvom den 21-årige har en tolk siddende ved siden af sig, behøver han ham ikke. Den kroatiske familie kom til Danmark i slutningen af 2015 og begge sønner taler så flydende dansk, at de helt ned i detaljen forstår, hvad der bliver sagt og spurgt om. Faktisk sker det flere gange, at det er den tiltalte, der hjælper tolken med at finde de rigtige ord. Tolken er tilstede for forældrenes skyld, de skal have mulighed for at forstå hvert et ord.
Ved du hvad, jeg sidder i en celle 23 timer i døgnet. Jeg har ikke noget liv. Min fremtid er ødelagt. Og så kommer du med en masse detaljer, som jeg skal kunne svare på. Jeg var narkoman. Jeg kan ikke huske det
Forældrene på 49 og 52 år er også tiltalt i sagen. Ifølge anklageren har de ikke direkte været med til at udføre røverierne.
Når man ser dem i retten, er det også vanskeligt at forestille sig, at de har været med til udførslen. Faren halter og støtter sig til en krykke, som han placerer ved siden af sin stol, når han sidder i retten. Anklageren mener derimod, at forældrene har været med til at planlægge, hvor og hvornår sønnerne skulle udføre røverierne, og at de har fået del i udbyttet.
Derfor er også de tiltalt for næsten samtlige forhold i sagen. Derudover er en ven af familien tiltalt for tre hjemmerøverier.
I oktober 2015 bosatte den kroatiske familie sig i Guldborg i et lejet hus. De har forklaret, at de kom til Danmark for at tjene penge og få et bedre liv. Udover de nu tiltalte boede også tre yngre søskende i huset på Falster. Ifølge anklageren begyndte de to ældste sønner snart at begå indbrud i lokalområdet.
En yngre bror på 18 år har været tiltalt for at have været med til et par af hjemmerøverierne i sagen, men han blev frikendt ved Retten i Nykøbing Falster, da dommere og nævninge ikke med sikkerhed kunne slå fast, at det var ham, der deltog. Det kunne have været en anden, lød forklaringen.
24-årig erkender hæleri
Den 21-årige mand fastholder sin uskyld i retssal 1 i Østre Landsret. På anklagerens spørgsmål om, hvorvidt det er ham, der har gravet en pistol ned i haven ved huset i Guldborg, afviser han det blankt. Han erkender, at han har taget narko, selvom han ikke er glad for at sige det, mens hans forældre sidder i retssalen og lytter med. Han sidder roligt på stolen, og taler med fast, men afdæmpet stemme.
En forklaring, der er enslydende med den, han gav i byretten i Nykøbing Falster og som hans 24-årige bror bakker op, da det bliver hans tur til at afgive forklaring. Det er den 24-årige, der påtager sig skylden for, at familien nu sidder varetægtsfængslet.
- Det var udelukkende mig, der handlede med hælervarer, min familie vidste ikke noget om det, siger han.
Også den 24-årige er i skjorte, lærredsbukser og hvide sneakers, med sideskilning i det mørke korte hår. I to år har han og familien været varetægtsfængslet og han har tabt sig, siden byretten afsagde dommen i januar 2019.
Familiens adfærd har ændret sig. I byretten tog de gerne ordet, faren forklarede gentagne gange om sin sygdom, om sine problemer med sønnerne, og både far og især den 24-årige søn måtte flere gange dæmpes, når de på forskellig vis luftede deres utilfredshed med den måde, retssagen kørte på.
I dag huses de i forskellige arrester rundt omkring på Sjælland. De er afdæmpede her i retssal 1 og hilser stille på hinanden, når de mødes til retsmødet. De giver stilfærdigt hinanden hånden, moren og faren får et knus.
Vidste, det var hælervarer
Ifølge den 24-årige var det en bekendt, Adrian, der flere gange kom med varer, som kunne sælges med fortjeneste. Den 24-årige var klar over, at der formentlig var tale om hælervarer, men han spurgte ikke vennen, hvor tyvekosterne kom fra.
- Det var jeg ligeglad med. Det interesserede mig ikke, det var Adrians problem. Jeg solgte dem videre, og kunne tjene på dem, siger han.
VIDEO: Hør Margit Steffensen fortælle om efterveerne efter det hjemmerøveri, hun og hendes mand var udsat for i deres daværende hjem i Tingsted på Falster.
Varerne blev primært solgt via DBA. Pengene skulle han bruge til at financiere sit forbrug af hård narkotika, primært heroin, som han var blevet tiltagende afhængig af. Af samme årsag har han vanskeligt ved at huske detaljer fra perioden, fra han ankom til Danmark i 2015 til 13. november 2017, hvor han blev anholdt af politiet under et hjemmerøveri i Hvidovre. Ifølge ham selv det første hjemmerøveri, han nogensinde har været med til, og et hjemmerøveri, han udførte sammen med vennen Adrian.
Tiltalt tidligere dømt for røveri
Den 24-årige har tidligere befundet sig på den forkerte side af loven. Han har to ældre søstre, der bor i Blekinge i Sverige, og selv kom han til Sverige som uledsaget flygtningebarn. Da han var 17 år gammel, blev han dømt for flere røverier mod ældre kvinder på åben gade. Her rykkede han blandt andet deres smykker af dem.
Politiet har ikke formået at finde Adrian, hverken i deres egne registre eller på nettet. Den 24-årige har ikke haft SMS-kontakt med ham, hans kontaktoplysninger står ikke i hans telefon, og de var heller ikke venner på sociale medier. Ifølge den 24-årige kom Adrian bare uanmeldt forbi i Guldborg, enten når han ville aflevere varer, eller når han ville låne den BMW, den tiltalte stod som ejer af.
- Når Adrian ringede til dig, kunne du så ikke se hans nummer, vil anklager Charlotte Skovmand vide.
- Ved du hvad, jeg sidder i en celle 23 timer i døgnet. Jeg har ikke noget liv. Min fremtid er ødelagt. Og så kommer du med en masse detaljer, som jeg skal kunne svare på. Jeg var narkoman. Jeg kan ikke huske det, svarer den 24-årige.
Han læner sig tilbage i stolen og ser på anklageren, mens tolken oversætter. Når han taler, er han livlig og bruger mange ord.
Jeg sagde undskyld
Under sin varetægtsfængsling har den tiltalte på en køretur med politiet forsøgt at udpege Adrians bopæl i Husum, men heller ikke her lykkedes det at lokalisere ham eller den kæreste, han efter sigende skulle bo sammen med.
Derfor forkastede byretten i januar i år forklaringen om, at det var Adrian, der var kommet med alle tyvekosterne fra de forskellige indbrud og hjemmerøverier, politiet fandt under en ransagning af familiens hjem i Guldborg den 13. november 2017. Byretten fandt, at den sandsynlige forklaring er, at det var forældrene i fællesskab med sønnerne, der planlagde de mange hjemmerøverier og indbrud, og sønnerne, der sammen begik dem.
- I kan spørge det ægtepar i Hvidovre, vi brød ind hos. Jeg sagde undskyld og fortalte dem, at det var første gang, jeg var med til sådan noget her, sagde den 24 årige i byretten.
- Hvordan havde du det under det hjemmerøveri og bagefter? spørger forsvarer Martin Andersen sin 24-årige klient i Østre Landsret.
- Jeg var meget bange, meget forvirret og meget påvirket. Jeg sagde undskyld, siger han.
Blev aflyttet af politiet
Anklager Charlotte Skovmand tror ikke på, at det var Adrian, der var med til hjemmerøveriet i Hvidovre, men derimod den tiltalte 21-årige, der dog fik held med at stikke af fra politiet.
Den 24-årige har forklaret, at hans bror var blevet sat af et sted i København tidligere på aftenen. Broren har dog selv indrømmet, at han var i nærheden af huset i Hvidovre. Han indrømmede, da det kom frem, at man på masteoplysninger kunne se, at hans telefon havde befundet sig tæt på gerningsstedet på gerningstidspunktet.
Derudover, påpeger anklageren, er det vigtigt at lægge mærke til de telefonsamtaler, der finder sted mellem den 21-årige og familien om natten, efter at den 24-årige er blevet anholdt. Samtalerne foregår på romani, altså det sprog, der tales blandt Roma-folket.
Der er tvivl om, hvorvidt oversættelsen af samtalerne til dansk er korrekt, men i korte træk fortæller den 21-årige i telefonen, at han ikke ved, hvad der er sket med hans storebror, men at han tror, broren er blevet taget af politiet. Han ringer hjem, fordi han ikke ved, hvad han skal stille op.
Ifølge anklageren er det faren, der råder sønnen til at gemme sig hos andre af Roma-slægt. De tiltalte vil dog ikke selv med sikkerhed sige, hvem det er, der taler på optagelserne. De mener, at familiens stemmer læner sig så meget op ad hinanden, at man ikke kan kende forskel.
Røvere talte med svensk accent
Anklageren forklarer nævningene, at politiet allerede den 8. november 2017 fik mistanke om, at der foregik kriminelle handlinger i familien. Derfor fik de blandt andet sat telefonaflytning i gang på familiens telefoner, og det er derfor, man kan høre den 21-årige ringe hjem.
Under retssagen i byretten blev der ført 60 vidner. Mange af dem havde været udsat for et hjemmerøveri. De havde genkendt en eller flere af de genstande, politiet fandt i den tiltalte families hus i Guldborg. En efter en blev de ført ind og forklarede om de timer, da de rædselsslagne blev truet, slået og bagbundet af hjemmerøverne.
BILLEDE: Ruth Bonde fra Dianalund (tv), Jytte Hansen fra Kirke Saaby og Margit Steffensen (th) fra Falster var alle udsat for hjemmerøveri og vidnede, da sagen var i byretten.
De forurettede er primært ældre mennesker, mange af dem svagelige. Mange har tillige fortalt i retten, at de har alvorlige psykiske mén efter at have været udsat for hjemmerøveriet. Flere kan ikke sove om natten, har PTSD, andre er flyttet fra deres bolig, fordi de ikke længere tør bo der. Derfor har anklageren valgt, at en del af dem ikke bliver genindkaldt. Til gengæld vil deres forklaring fra byretten blive læst op i Østre Landsret.
Vi tog stoffer, vores far var vred på os og mente ikke, at vi er ordentlige forbilleder for vores yngre søskende
Flere af de forurettede i sagen har forklaret, at røverne talte dansk med accent under røverierne, og en del har nævnt, at de blev talt til med svensk accent. Typisk ville den ene røver holde øje med husets beboer, mens den anden tog sig god tid til at søge efter værdier. Jo mere modstand, den forurettede gjorde, jo mere brutal blev røvernes adfærd.
Gav vielsesringe tilbage
Samtidig har adskillige forurettede forklaret, at der også var en anden side af røverne. På den ene side var de truende, voldelige og rå. Flere mænd er for eksempel blevet truet med at få skåret eller klippet testiklerne af, hvis ikke de makkede ret. På den anden side fik et offer en trøje over sig, en anden et tæppe, da de frøs. Flere har fået en pude under hovedet, mens de lå på gulvet. Andre har fortalt, at røverne tog alle deres værdigenstande, men lod dem beholde deres vielsesringe, ligesom de i flere tilfælde har tændt lyset eller har smidt en mobiltelefon hen til ofrene, så de havde mulighed for at ringe efter hjælp, når røveriet var overstået.
I byretten lød dommene på 15 års fængsel til hver af sønnerne, samt 12 år til forældrene. Vennen fik otte års fængsel. Alle fem blev udvist af Danmark for bestandig efter udstået straf.
Nu sidder de så i Østre Landsret og forsøger på bedste vis at forklare sig igen. Samtlige tiltalte har anket til frifindelse. Anklageren har ligeledes anket til en skærpelse af straffen.
Sønnerne lægger afstand til forældrene, som de fortæller, at de ikke havde meget at gøre med.
- Vi var ikke som en almindelig familie, der spiste sammen og talte om, hvad vi lavede i løbet af dagen. Vi tog stoffer, vores far var vred på os og mente ikke, at vi er ordentlige forbilleder for vores yngre søskende. Så vi talte ikke særligt meget med hverken ham eller vores mor, vi levede hver vores liv. Ofte boede vores forældre sammen med vores yngre søskende i den campingvogn, der stod i haven, og vi boede i huset, siger de samstemmende i Østre Landsret.
Ikke en almindelig familie
Forældrene nægter at have været vidende om, at de ting, der var i huset, var tyvekoster, og de nægter at have vidst, at sønnerne stjal, sådan som anklagemyndigheden påstår. At der for eksempel var 150-200 kilo lamme- og fårekød i familiens fryser, der stammer fra et røveri på Møn, har de ifølge deres egen forklaring slet ikke bemærket, ligesom de ikke ved, hvorfor politiet fandt smykker gemt i familiens opvaskemaskine og skjult i emhætten.
Ligesom sønnerne vil også faren gerne udtale sig i Østre Landsret. Han beder dog om at tempoet bliver lempeligt.
- Jeg er syg og er bange for at få et epileptisk anfald, hvis det går for stærkt, siger han.
VIDEO: Se indslaget fra den 31. oktober, da ankesagen begyndte:
Faren fortæller, at de yngre børn i familien krævede hans opmærksomhed, og at kontakten med sønnerne var sporadisk og præget af dårlig stemning.
- De kaldte mig retarderet og en stakkels invalid, siger han og fortsætter:
- Min kone, mine tre yngste børn og jeg levede som en familie. Men ikke sammen med de to sønner.
Den tiltalte ven af familien påstår, at han var i Danmark for at lave noget håndværksmæssigt på familiens hus, og at han ikke er kriminel, men blot uheldig at være draget ind i sagen.
Dommen forventes at falde i januar 2020.