Liveblog fra retssag mod formodede hjemmerøvere: Tiltalt for at bagbinde offer

Retssagen mod den formodede hjemmerøverbande fortsætter fredag ved Retten i Nykøbing Falster. Fredag skal tre hjemmerøverier behandles.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Den store sag om en bande af formodede hjemmerøvere fortsætter i ved retten i Nykøbing Falster fredag.

Der er tale om den femte ud af i alt 20 retsdage i den omfattende retssag, hvor en familie og en enkelt ven er tiltalt for at stå bag en hel stribe grove hjemmerøverier på Sjælland, Lolland og Falster.

I dagens retsmøde skal der efter planen afhøres vidner i sagens syvende, ottende og niende forhold. 

Det handler blandt andet et groft hjemmerøveri mod en kvinde i Rønnede, som blev overfaldet i sit soveværelse og revet ud af sengen. De tiltalte er anklaget for at have placeret hende på knæene foran sengen, have bagbundet hende og omviklet hendes hoved med gaffatape, så hun havde svært ved at trække vejret. Gerningsmændende rev desuden hendes fingerringe af, så hun brækkede en knogle i hånden. De efterlod hende bundet i huset, og hun blev først fundet af sin datter flere timer senere. Kvinden har dog en lægeerklæring der gør, at hun ikke behøver at vidne i sagen.

Der er også et hjemmerøveri i Præstø på dagsordnen i dag. Her blev en mand og kvinde overfaldet i deres hjem. Manden blev skubbet, truet med at blive skudt, sparket i ribbenene og bundet. Kvinden blev bundet fast i sin kørestol.

Vores journalist Ida Laursen Brock følger sagen fra retten i livebloggen herunder.

Retssag mod formodet hjemmerøver-bande - dag 5

playliveblog

Nyhedsoverblik