Lodsejere, naboer og lokalsamfund inviteres til borgermøder om Baltic Pipe

I dag begyndte den anden høring om gasledningsprojektet Baltic Pipe. Lodsejere, naboer og kommuner har nu otte uger uger til at svare myndighederne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

I dag begyndte den anden høring om gasledningsprojektet Baltic Pipe.

Høringen fortsætter de næste otte uger. I den forbindelse har 831 ejendomme modtaget høringsbreve. Yderligere 1203 ejendomme, der ligger i nærheden af projektområdet, har også fået brev.

Det skriver Energinet i en pressemeddelelse.

- Vi håber, at alle, der har kommentarer og bemærkninger, vil være med til at drøfte projektet og benytte sig af muligheden for at indsende høringssvar til myndighederne. Vi håber også, at alle lodsejere og naboer vil komme til borgermøderne, siger Søren Juul Larsen, Energinets chefprojektleder for Baltic Pipe-projektet.

quote det er desværre ikke muligt at lave sådan en stor gasledning uden at komme til at genere nogen eller skabe ulemper

Søren Juul Larsen, Energinets chefprojektleder for Baltic Pipe-projektet

Alle lodsejere, kommuner mv. har nu i 8 uger mulighed for at kommentere og sende bemærkninger til det endelige forslag til miljøkonsekvensrapport og det område, hvor Energinet foreslår, at Baltic Pipe kan krydse landet. De fleste af lodsejerne, der kan blive påvirket af projektet, er landmænd.

De gule linjer viser det eksisterende gastransmissionsnet. Baltic Pipe er den blå linje: Der skal laves nye rør i Nordsøen, over dele af Jylland, over Lillebælt, over Fyn, over Vest-, og Sydsjælland samt i Østersøen.
De gule linjer viser det eksisterende gastransmissionsnet. Baltic Pipe er den blå linje: Der skal laves nye rør i Nordsøen, over dele af Jylland, over Lillebælt, over Fyn, over Vest-, og Sydsjælland samt i Østersøen. Foto: Energinet.

Ruten er ændret flere steder

2. offentlige høring følger op på sidste års 1. offentlige høring, hvor myndighederne modtog 192 høringssvar. På baggrund af input fra borgere, kommuner m.fl. samt yderligere undersøgelser i marken, er forslaget til rute siden ændret flere steder. Bl.a. for at tage lokale hensyn til mulighed for byudvikling, beskyttelse af natur mv.

- Vi har lyttet til borgere og kommuner og ændret en række steder. Nogle steder er områder droppet og nye kommet i spil, andre steder er der lavet justeringer. Men det er desværre ikke muligt at lave sådan en stor gasledning uden at komme til at genere nogen eller skabe ulemper. Mange så helst, at gasledningen blev gravet ned et andet sted end på deres jord, siger Søren Juul Larsen.

Energinet inviterer til borgermøder i Varde (5. marts), Kolding (4. marts), Middelfart (14. marts), Odense (12. marts), Slagelse (7. marts) samt to borgermøder i Næstved (hhv. 6. marts og 13. marts).
Energinet inviterer til borgermøder i Varde (5. marts), Kolding (4. marts), Middelfart (14. marts), Odense (12. marts), Slagelse (7. marts) samt to borgermøder i Næstved (hhv. 6. marts og 13. marts).

Ud over at være en stor gevinst for Danmark vil Baltic Pipe betyde, at Polen kan blive uafhængig af sin nuværende gasleverandør, Rusland. Polen har samtidig en ambition om at omstille en del af sit kulforbrug til gas og dermed reducere sin CO2-udledning.

Ledningen kommer til at gå tværs over Vest og Sydsjælland

Baltic Pipe skal forbinde Danmark og Polen med de norske gasfelter i Nordsøen. Ledningen vil gå tværs over Vest og Sydsjælland.

Det danske statslige el- og gastransmissionsselskab Energinet står for at lave sørør i Nordsøen og anlæg på dansk jord og i Lillebælt, mens det polske gastransmissionsselskab Gaz-System skal lave sørør over Østersøen samt omfattende udbygninger af det polske gasnet.

I forbindelse med høringen har Energinet inviteret til flere borgermøder. Baltic Pipe-projektet har fået grønt lys, men det mangler stadig en miljøgodkendelse.


Nyhedsoverblik