Madfestivaler hitter - tre af dem er skudt igang i denne uge

Dinner Days, Dinning Week og Sydhavsøernes Food Week løber alle af stablen i denne uge. Gourmetmad til billige priser - det er vi vilde med.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hvordan lyder det med tre-retters menu fra en gourmet restaurant til den nette sum af cirka 250 kroner?

I denne uge er hele tre madfestivaler igang - både lokale og nationale. Madfestivaler, hvor restauranterne har sat priserne ekstra ned.

Èn af dem er Dinning Week, som har spredt sig ud til næsten 200 restauranter i alle afkroge af Danmark – fra Sjælland til Lolland/Falster over Fyn til Nord-, Midt- og Sønderjylland.

Sydhavsøernes Food Week:

  • Hvor: Lolland-Falster.
  • Hvornår: Fra søndag den 13. oktober 2019 til og med søndag den 20. oktober 2019.
  • Pris: 185,- pr. kuvert.
  • Læs mere her.

quote Det her er en god måde at promovere os selv på

Lars Mortensen, ejer af restaurant Støvlet Katrines Hus

Den anden er Sydhavsøernes Food Week, som er en madfestival, hvor restauratører, producenter og herregård er gået sammen om at sammensætte spændende menuer med udgangspunkt i de bedste råvarer fra Lolland-Falster.

Sidst er der Dinner Days, som har rekordmange toprestauranter på menuen og varer frem til søndag den 20. oktober.

Restaurantejer: - Det er en god måde at promovere os selv på

En af de restauranter, der er med i Dinnner Days, er Støvlet Kathrines Hus i Sorø, hvor der fredag aften er fuldt hus med 160 mennesker, der nyder deres aftensmad.

Dinning Week:

  • Hvor: Hele Danmark.
  • Hvornår: 13.-20. oktober 2019 (uge 42).
  • Pris: En billet koster 225 kr. + 26 kr. billetgebyr pr. person (den indløser en menu med tre ‘family style’-serveringer (to salte og én sød) til deling ved bordet).
  • Læs mere her.

Her har de en tre-retters menu til 235 kroner, som på en normal hverdagsaften ville koste næsten 400 kroner.

- Det vi får ud af det, er at vi ser nogle gæster, som normalt ikke kommer hos os, og det er sådan set det vi er interesseret i, at få så mange nye gæster på besøg som muligt, siger Lars Mortensen, ejer af restaurant Støvlet Katrines Hus.

- Det her er en god måde at promovere os selv på. I stedet for at gøre det via annoncer, så har vi valgt at bruge de her to uger om året. Uge syv og uge 42.

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: TV2 ØST

Tjener I overhovedet noget på sådan en aften?

- Det er okay. Vi tjener penge på sådan en aften. Men det der er vigtigst for os, det er sådan set at få promoveret restauranten for gæster, der ikke har besøgt os før.

Gæst: - Maden er rigtig god

En af de tre lokaler, hvor gæsterne sidder hedder Støvlen. Her sidder blandt andet et par, der kommer fra Dalmose, og det er første gang, de besøger restauranten fredag aften.

- Maden er rigtig god – det smager rigtig dejligt, siger Jeanne Mahler Mortensen fra Dalmose.

Dinner Days:

  • Hvor: Hele landet.
  • Hvornår: 13.-20. oktober 2019 (uge 42).
  • Pris: Spis tre retter for 210 kr. på en lang række populære restauranter. Konceptet er i enkelte tilfælde udvidet med menuer til 400 kr., hvis der er tale om menuer helt ud over det sædvanlige.
  • Læs mere her.

Hvad synes du om koncepter, hvor der er billigere mad sådan en hel uge?

- Jeg synes, det er rigtig godt. Vi var ikke engang klar over det, da vi bestilte bord her, siger Jonas Buk Christiansen.

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: TV2 ØST

Er det noget, du normalt ville spise?

- Det er det ikke nej. Det er ikke så tit, jeg får dessert derhjemme. Det må jeg nok indrømme.


Nyhedsoverblik