Der ser godt ud for landets økonomi, og derfor lægger regeringen i nyt finanslovsudspil op til, at det omdiskuterede omprioriteringsbidrag skal sløjfes.
Omprioriteringsbidraget betyder, at uddannelsesområdet årligt beskæres med to procent.
Det er en rigtig dårlig nyhed for et land, der lever af uddannelse, og en rigtig dårlig nyhed for en region, hvor for få unge får en uddannelse
Men det er for sent, mener folketingsmedlem Astrid Krag (S). Hun så hellere, at man fjernede omprioriteringsbidraget med det samme.
- Det er en rigtig dårlig nyhed for et land, der lever af uddannelse, og en rigtig dårlig nyhed for en region, hvor for få unge får en uddannelse, siger hun til TV ØST.
- Det rammer hårdt på alle uddannelsesinstitutioner, fordi det kommer år efter år. Det er min oplevelse, at man på erhvervsskolerne og SOSU-skolerne er ved at være helt i bund med de her besparelser. Så det skriger til himlen, at vi har en regering, der siger, at det er vigtigt, at flere unge får en erhvervsuddannelser, men så holder fast i de her besparelser, siger hun.
Provinsen står for skud
Det er særligt de mindre gymnasier og erhvervsskolerne, der har svært ved at tiltrække nye elever.
Tilbage i 2015 blev nye nye adgangskrav indført på erhvervsuddannelserne. Det betød blandt andet, at elever skal have bestået dansk og matematik for at blive optaget, og netop det krav har medført et dalende optagelsesantal på uddannelserne.
Derfor ønsker Dansk Folkeparti at friholde erhvervsskolerne fra sparekravene.
Hvis vi kigger på gymnasierne, så er vi bange for, at hvis man fortsætter besparelserne, så begynder man at centralisere, og så får provinsens unge længere til uddannelse
- Med de mange udfordringer, som erhvervsskolerne har i forhold til at skaffe elever, så mener vi ikke, at to-procents-kravet skal forsætte på erhvervsskolerne, lyder det fra René Christensen, finansordfører i Dansk Folkeparti, der selv står bag både omprioriteringsbidraget og erhvervsskolereformen.
René Christensen ønsker også at fritage nogle af de små gymnasier, som kæmper for overlevelse i provinsen, så de ikke tvinges til at blive lagt sammen med andre gymnasier.
- Vi bliver nødt til at kigge på, hvordan vi kan differentiere institutionstyperne. Hvis vi kigger på gymnasierne, så er vi bange for, at hvis man fortsætter besparelserne, så begynder man at centralisere, og så får provinsens unge længere til uddannelse. Det kan betyde, at nogen unge uddannelse fra, og så begynder vi som samfund at tabe på de her besparelser, siger han.
Overdreven kritik
Men kritikken fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er overdreven, mener finansordfører Jacob Jensen (V).
- Selvfølgelig vil man gerne beholde 100 og ikke “blot” 98 procent af budgettet. Men med finansloven afvikles omprioriteringsbidraget fra 2022, hvor midlerne bliver på områderne, siger han til TV ØST.
- Endvidere afsættes der ikke mindre end 600 millioner kroner til uddannelse herunder til en reform af erhvervsskolerne, som vi har stor brug for i vores region. Så samlet set mener jeg, at bekymringen er overdreven.