98 kommuner og fem regioner skal 21. november have flere vælgere ud at stemme ved kommunalvalget. Derfor har Økonomi- og Indenrigsministeriet undersøgt, hvem der ikke sætter kryds med blyanten i stemmeboksen.
Det kniber især at få de unge, handicappede, indvandrere, kortuddannede, ledige og beboere i ghetto-områder til stemmelokalet. Det viser analysen, som instituttet Kora har udført for ministeriet.
Analysen viser, at hvis 18-29-årige vælgere stemte i samme grad som gennemsnittet af befolkningen, ville det give 100.000 flere stemmer. Hvis de stemte lige så meget som til folketingsvalg, var der 150.000 stemmer at hente.
Danskerne er traditionelt meget flittige vælgere - set internationalt. Men ved kommunalvalget i 2009 nåede vi et lavpunkt, da kun to af tre - 65,8 procent - gad stemme til by- og regionsråd.
I 2013 trak en kampagne med sms og reklamer flere vælgere op af sofaen. 6,1 procentpoint flere vælgere end før stemte, så stemmeprocenten nåede op på 71,9. Kampagnen satte især fokus på de unge.
Minister: Vi skal værne om høj valgdeltagelse
Kommuner fænger ikke som folketingsvalg. I 2015 stemte 85,8 procent Lars Løkke Rasmussen (V) tilbage som statsminister. Fire år før, i 2011, stemte 87,7 procent Helle Thorning-Schmidt (S) til magten. Det var flest vælgere i 27 år.
Det lægger økonomi- og indenrigsminister, Simon Emil Ammitzbøll, (LA) vægt på.
- Danmark har en stærk tradition for høj valgdeltagelse. Det skal vi værne om. Og vi ved, at det nytter at opfordre til at stemme. Med denne analyse får vi ny viden om valgdeltagelsen for flere grupper, siger ministeren og tilføjer:
- Jeg er glad for, at vi nu kan give den viden videre til kommuner, regioner og civilsamfund, så de kan bruge det i det lokale arbejde med at styrke valgdeltagelsen op til kommunal- og regionalvalget.