Det skal straffes hårdere, når folk på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse pjækker fra aktiviteter, arbejder sort eller bor i udlandet.
Det siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).
- Desværre har vi set for mange eksempler på mennesker, der får offentlig forsørgelse og ikke står til rådighed for samfundet, siger Troels Lund Poulsen.
Alle er enige om, at socialt bedrageri skal bekæmpes. Men langt hovedparten af kontanthjælpsmodtagerne er lovlydige borgere, der nu bliver ramt af mere bureaukrati i kommunerne
- Det er ikke rimeligt overfor de mange mennesker, som hver dag står op, passer deres arbejde og betaler deres skat. Det skal have en hårdere konsekvens og sanktion, hvis man ikke tager imod tilbud.
Han fremlægger et udspil, så kommuner kan straffe ledige, som misbruger systemet. Det gælder for eksempel folk, som får kontanthjælp i udlandet.
Cirka 16 procent straffes
Ifølge Beskæftigelsesministeriet straffes cirka 16 procent af folk på kontanthjælp og uddannelseshjælp årligt. Nu går der i gennemsnit 34 dage, før en forseelse straffes. Regeringen kræver hurtigere sanktioner.
- Tallet dækker desværre over en stor variation over, hvor gode kommunerne er til at sanktionere. Kommunerne har efterspurgt bedre og klarere redskaber til at sanktionere borgere, siger Troels Lund Poulsen.
Majbritt Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening, kritiserer regeringens forslag.
- Dele af regeringens oplæg er helt problematiske, siger hun til Ritzau.
- Alle er enige om, at socialt bedrageri skal bekæmpes. Men langt hovedparten af kontanthjælpsmodtagerne er lovlydige borgere, der nu bliver ramt af mere bureaukrati i kommunerne.
Beskæftigelsesministeren er uenig med Majbritt Berlau.
- Det handler også om politik. Det er vigtigt for mig at sende et klart signal om, at vi ikke vil acceptere socialt snyd og bedrageri. Eller at folk ikke står til rådighed for de ydelser, de modtager, siger Troels Lund Poulsen.