Sover du dårligt om natten?
Så er du ikke alene.
En ny undersøgelse viser, at 47 procent af beboerne i Region Sjælland ofte sover dårligt om natten.
Undersøgelsen er udført af Voxmeter og bestilt af sengeproducenten Auping.
Prioriteres højest
Den dårlige nattesøvn skyldes dog ikke, at sjællænderne ikke prioriterer deres søvn højt nok.
Ifølge undersøgelsen er det faktisk i vores region, at søvnen prioriteres højest.
Således svarer 53 procent af respondenterne i Region Sjælland, at nattesøvnen er meget vigtig, men 45 procent prioriterer søvnen højt.
22 procent mener endda, at en god nattesøvn er det vigtigste for deres hverdag, viser undersøgelsen.
Alligevel sover tre ud af ti sjællændere under seks timer om natten.