Ny cykelrute gennem Sjællands istidslandskab får bevilget 21 millioner

En cykelrute fra Odsherred til Sorø skal vise en fantastisk natur, men også fremme turismen. 21 millioner kroner er bevilget til projektet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Snart kan du køre på cykel gennem Sjællands istidslandskab.

Istidsruten er 250 kilometer lang, går gennem Odsherred-, Holbæk-, Kalundborg-, Lejre- og Sorø Kommune og åbner i 2020.  

Og så har den oven i købet fået bevilget 21 millioner kroner af Nordea-fonden. 

quote Derudover har Odsherred en fantastisk natur, som rummer fortællinger om Danmarks tilblivelse

Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden

- Først og fremmest har en lang, sammenhængende rute i den sjællandske natur været efterspurgt, siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden, til TV ØST. 

- Derudover har Odsherred en fantastisk natur, som rummer fortællinger om Danmarks tilblivelse, men vi har også set et stort engagement lokalt og erhvervsmæssigt, på en måde som vi ikke ser så tit, uddyber direktøren. 

Det er dog ikke let at få bevilliget så mange millioner fra Nordea-fonden.

Der ligger et meget grundigt ansøgningsarbejde, som nøgternt skal forklare, hvordan de ansøgte midler skal bruges. 

Fonden uddeler derfor først pengene, når alle detaljerne er på plads, som de er i det her tilfælde. 

rickshaw_til_bogoe.jpg
Læs også
Se ruten: 820 kilometer lang cykelsti åbner snart langs landets kyster
rickshaw_til_bogoe.jpg
Læs også
Se ruten: 820 kilometer lang cykelsti åbner snart langs landets kyster

Cykelruten skal fremme turismen 

Et andet sted, hvor man bakker op om Istidsruten, er hos LAG Midt-Nordvestsjælland. Et landdistriksprogram, der ser store muligheder i forretningslivet omkring ruten. 

De har nemlig været med til at støtte op om erhvervsprojektet med offentlige midler.  

- Vi mener, at den (Istidsruten, red.) kan løfte turismen i de fem kommuner, den går gennem, siger Flemming Engtoft Larsen, formand i LAG Midt-Nordvestsjælland. 

- Vi har set cykelruter i Tyskland, der har haft stor succes, så det håber vi også, at ruten i Danmark får. Derfor skal Landdistriksmidlerne støtte op om, at folk kan skabe deres egen virksomhed nær ruten.  

quote Vi har set cykelruter i Tyskland, hvor det har været en stor succes, så det håber vi også, at det bliver i Danmark

Flemming Engtoft Larsen, formand i LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland har i forbindelse med Istidsturen modtaget EU- og Landdistriksmidler, som delvist er brugt til at lave workshops, til dem der kunne være interesserede i at lave deres egen virksomhed. 

Derefter kan man søge om de øvrige Landdistriksmidler. 

- Man kan eksempelvis komme til at producere is, lave overnatninger eller kunst langs ruten, siger Flemming Engtoft Larsen. 

- Det skal ikke bare handle om at cykle fra A til B. Det skal også være en oplevelse, fortsætter han. 

Oplev bronzealderen på ruten 

Hvis man hopper på sin cykel og tager til Odsherred i 2020, når ruten åbner, kan man komme forbi Geopark Odsherred. 

Her har Nordea-fonden også bevilliget flere millioner. Helt præcist 3,1 millioner kroner som skal bruges til at genskabe den danske bronzealder, omkring det område hvor Solvognen blev fundet i sin tid, men også til at fortælle historien om Danmark.  

quote Der er over 50 delfund, og vi vil gerne genskabe udgravningsfasen. Det skal gøres ved at reetablere landskabet, som det var i bronzealderen

Hans-Jørgen Olsen, direktør for UNESCO Global Geopark Odsherred

- Solvognen blev fundet i 1902, og der knytter sig mange gode historier til, siger Hans-Jørgen Olsen, direktør for UNESCO Global Geopark Odsherred. 

- Der er over 50 delfund, og vi vil gerne genskabe udgravningsfasen. Det skal gøres ved at reetablere landskabet, som det var i bronzealderen. Der skal skæres træer væk og være får til at holde området nede, siger Hans-Jørgen Olsen. 

De 3,1 millioner kroner fra Nordea-fonden skal blandt andet gå til design, udførelse og formidling. 

Alt hvad der hedder jord og pleje er et kommunalt projekt, hvor Odsherred Kommune har afsat omkring fire millioner. 

170816_cykling.jpg
Læs også
Svend drak og var døden nær - så cyklede han sig tilbage til livet
170816_cykling.jpg
Læs også
Svend drak og var døden nær - så cyklede han sig tilbage til livet

Nyhedsoverblik