Regeringsaftale på plads - Lindholm droppes

Enhedslisten, SF, De Radikale og Socialdemokraterne er blevet enige om en aftale der baner vej for en socialdemokratisk regering. Vi samler her hovedpunkterne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kort efter midnat natten til onsdag faldt en politisk aftale mellem Enhedslisten, SF, De Radikale og Socialdemokraterne på plads. Aftalen åbner for, at Socialdemokraterne kan danne en regering.

Der er tale om en aftale med stort fokus på miljø, klima og børns vilkår - men det er også en aftale der kan få stor betydning for Sjælland og øerne.

Lindholm droppes

Blandt de konkrete lokale nyheder er, at planerne om et udrejsecenter for udvisningsdømte på Lindholm i Stege Bugt droppes. Det er ikke formuleret direkte i teksten, hvor det i stedet understreges, at man i stedet går på jagt efter andre placeringer til et center.

Konkret lyder den politiske forlulering som følger: "Udrejsecenter til udvisningsdømte. En ny regering vil arbejde for, at kriminelle udvisningsdømte udsendes af Danmark hurtigere end i dag. En ny regering vil iværksætte en undersøgelse af, hvor de bedst kan placeres, så længe de opholder sig i Danmark."

Læs også
Modstandere af Lindholm fejrer ny regering med champagne
Læs også
Modstandere af Lindholm fejrer ny regering med champagne
Lindholm
Læs også
Status efter Lindholm - en ny plan er ikke på plads
Lindholm
Læs også
Status efter Lindholm - en ny plan er ikke på plads

Slut med skæv fordelingspolitik

Der er dog en række andre initiativer i aftalen, der kan få betydning specifikt for vores område. 

Helt centralt er nok et afsnit i aftalen, der siger, at partierne vil tage et opfør med centraliceringen af Danmark, og vil sikre, at "udvikling, muligheder, arbejdspladser og velfærd" vil kunne findes i hele Danmark.

Danmark er for lille til store forskelle, skriver partierne i aftalen, der samtidig lover at finde penge til velfærd, efterhånden som der kommer flere ældre og unge i samfundet.

Regionerne lukkes ikke

En af de ting, som også forbetydning er, at regionerne bevares, og at den borgerlige plan om at opløse regionerne og i stedet indføre en række sundhedsfællesskaber ikke gennemføres. 

Partierne vil derimod sikre en struktur, så det bliver lettere at styrke driften af sygehusene.

Samtidig vil regeringen starte en "målrettet indsats", der skal sikre, at der er nok praktiserende læger i hele landet.

Heino Knudsen
Læs også
Heino Knudsen: Det her handler om mere end om at redde regionerne
Heino Knudsen
Læs også
Heino Knudsen: Det her handler om mere end om at redde regionerne

Lettere at låne i landdistrikter

Partierne i aftalen vil også se på, hvordan det gøres lettere at låne penge i landdistrikterne.

Aftalen indeholder således et afsnit om, at borgere og virksomheder i landdistrikterne har sværere ved at få lån, end man har i resten af Danmark. En ny regering vil indlede et arbejde, der skal undersøge problemet.

Højhuse får måske ekstra chance: Mulige dispensationer fra ghettoplan

En del af den nye aftale handler også om at undersøge mulighederne for at give dispensationer til at undgå nedrivninger af familieboliger i de mest udsatte boligområder. Det er ellers en af de centrale punkter i den vedtagne ghettoplan.

"Behandlingen af dispensationsansøgninger for de mest udsatte boligområder skal evalueres, så der fremadrettet sikres størst muligt fleksibilitet for kommuner og boligorganisationer til at tilrette udviklingsplaner efter lokale forhold," skriver partierne i aftalen.

Blandt andet i Korsør har man arbejdet hårdt for at få dispensation, og aftalen er blandt andet af borgmester John Dyrby Paulsen blevet kaldt for et valgoplæg.

Ny plan for mobilitet

Jernbaner, motorveje eller eksempelvis Femern-forbindelsen nævnes ikke i den nye politiske aftale. Men der er aftalt, at der skal komme en "grøn mobilitetsplan", der skal sikre en lang række initiativer, for "en nødvendig omstilling af transportsektoren".

Samtidig vil salget af nye dieselbiler og benzinbiler blive forbudt efter 2030.


Nyhedsoverblik