Tager du et glas vand på Røsnæs er der en risiko for, at du også får rester af to sprøjtemidler med i glasset.
En ny undersøgelse viser nemlig, at det nyligt opdagede giftstof DMS findes i hver tredje danske drikkevandsboring.
Det viser nye tal fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS.
Vi er ikke helt sikre på, hvorfor der er så meget DMS i prøverne fra Røsnæs, men vi tror, at det skyldes, at der er mange sommerhuse derude
Forbudt i 2007
Svampegiften tolylfluanid blev forbudt i 2007. Det blev brugt til blandt andet at sprøjte på jordbær og pærer – og resterne af giften kan nu, sammen med rester af det stadig lovlige stof dichlofluanid, findes i drikkevandet flere steder i Danmark – også i vores område.
Særligt på Røsnæs og i Sorø-området er der i vores område fundet høje koncentrationer af DMS.
DMS bærer formelt navnet dimethylsulfamid, der menes at kunne koncentrere sig i mennesker og dyr. Drikkevandet kan ikke renses for stoffet – men det kan fortyndes, så vand med høje koncentrationer kommer under grænseværdien.
Mange prøver undersøgt
Vand fra 1.565 vandboringer er på landsplan blevet undersøgt for flere sprøjtemidler i undersøgelsen - men det er især DMS, der skiller sig ud.
Værst er situationen på Røsnæs, hvor der er målt DMS over grænseværdien i flere boringer.
- Vi har faktisk undret os over situationen på Røsnæs, og har derfor undersøgt det nærmere. Det drejer sig i næsten alle tilfælde om boringer, som er placeret inde i sommerhusområder eller boligområder, hvor der kan være en stor frigivelse af DMS fra overfladebehandlet træ. Samtidig er der tale om boringer, der ikke er særlig dybe, og i områder, hvor jordbunden er randmoræne, hvor vandet tit siver hurtigt ned i undergrunden. Derfor er det ikke så underligt, at der er mange overskridelser af grænseværdien i netop dette område, siger Anders Risbjerg Johnsen.
Han oplyser, at giften primært er brugt i to forskellige situationer: Som et sprøjtemiddel til frugt- og bær-plantager og som tilsætningsmiddel til maling eller træbeskyttelse, der tit er brugt på træhuse. Stoffet er stadig lovligt at bruge til træbeskyttelse.
- Vi ser et billede, hvor der under frugt- og bærplantager er meget høje, men områdemæssigt begrænsede koncentrationer af stoffet, mens der i sommerhusområder og omkring eksempelvis kolonihaver er en mindre forurening, der dog typisk ses over et større område, siger Anders Risbjerg Johnsen.
Få positive prøver på Midtsjælland
Særligt for vores område er, at færre målinger end på landsplan har målt stofferne. Hvorfor det er sådan, kan forskerne dog endnu ikke forklare.
- Vi har umiddelbart ikke en god forklaring på det. Men det kan skyldes, at man ikke har ret mange sommerhuse, kolonihavehuse eller frugt- og bærplantager i disse egne, siger han.
Effekterne på menneskers helbred ved at indtage DMS er endnu ikke blevet undersøgt til bund.