Hun blev udsat for befamlinger på jobbet, og chefen var altid klar med en frisk bemærkning om hendes udseende – og i dag slås hun med eftervirkninger på overgrebene. Det skriver A4.
En tidligere ansat i økonomiafdelingen i Midt- og Vestsjællands Politi blev udsat for sexchikane på arbejdspladsen tilbage i 2014. Hun har siden kæmpet med psykiske konsekvenser af hændelserne.
Sexchikanen er blevet anerkendt som arbejdsskade, og hun har fået erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og erstatning for tabt erhvervsevne. Kvinden har senere forsøgt at få rejst et erstatningskrav mod Midt- og Vestsjællands Politi i både byretten og Østre Landsret, men politikredsen er i begge tilfælde blevet frifundet.
Politiet understreger overfor A4, at de har et stærkt fokus på seksuel chikane, mobning eller anden uacceptabel adfærd.