Tjekliste: Sådan forbereder du dig på skybrud

DMI varsler om kraftig regn, skybrud, kraftig torden og kraftig blæst i forbindelse med torsdagens uvejr. Se her en tjekliste til, hvordan du kan forberede dig.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det er altid en god ide at være forberedt, før uvejr rammer ens hjem

Herunder kan du se en tjekliste, som TV ØST har stykket sammen af gode råd fra forsikringsselskaber og Beredskabsstyrelsen ved tidligere advarsler om voldsomt vejr.

Tjekliste før skybrud

  • Rens tagrender, tagnedløb og nedløbsbrønde.
  • Fjern blade og affald fra afløbsriste.
  • Hold vinduerne lukket, især tag og kældervinduerne.
  • Tjek at alle døre er lukket.
  • Luk alle udluftningskanaler til kældre og krybekældre.
  • Sørg for at græsplænen, terrassen eller belægning tæt på huset har fald væk fra huset.
  • Hold vinduerne lukket, især tag og kældervinduerne.
  • Placér værdigenstande højt i kælderen.

Rammes du af oversvømmelse

Bliver du ramt af oversvømmelse, så flyt alle værdigenstande ud af vandet og kontakt dit forsikringsselskab.


Nyhedsoverblik