Lokale roedyrkere er ikke just begejstrede i disse dage.
Faktisk er de noget utilfredse med den indgåede brancheaftale for 2017-2019 mellem Danske Sukkerroedyrkere og Nordic Sugar. Det kom til udtryk på årets generalforsamling, der fandt sted tidligere på ugen. Her var omkring 300 roedyrkere samlet i Sakskøbing Sportscenter
Man er utilfreds med nogle af aftalerne, som man mener ikke er udført efter hensigten. Det drejer sig om transport af roerne, siger Jørn Dalby, formand for Danske Sukkerroerdyrkere, til TV ØST.
Vognmænd får flere fradrag end de lokale roerdyrkere
I brancheaftalen har Nordic Sugar overtage al transport af sukkerroer i Danmark. I den aftale ligger det, at det stadig er muligt for roedyrkerne at køre deres egne roer. Aftalen er, at det skal ske til samme takst, som den vogntakst, som vognmanden hos Nordic Sugar har entreret med. Landmanden skal have den samme takst per tons kilometer - den samme mængde på den samme afstand. I aftalen ligger nogle frardrag med nattekørsel og søndagskørsel, som vognmanden har, men som landmanden ikke har for at køre sine egne roer.
Man mener stadig i dyrkerkredse, at der er for stor afstand mellem det landmanden får, og det en professionel vognmand får
Efter generalforsamlingen er det lykkedes Danske Sukkerroerdyrkere at forhandle med Nordic Sugar og få hævet taksterne en smule.
- Det er lykkedes os at få hævet taksten til selvkørne landmand i forgårs, så vi nærmer os den takst, der ligger hos vognmanden, siger Jørn Dalby.
Formand for Danske Sukkerroerdyrkere: Vi kan ikke få en højere takst
Men de lokale landmænd er stadig ikke helt tilfredse med forhandlingernes udfald.
- Jeg tror stadigvæk ikke, der er tilfredshed med aftalen. Man mener stadig i dyrkerkredse, at der er for stor afstand mellem det landmanden får, og det en professionel vognmand får. Der er mange dyrkere, der ikke kan forstå, de ikke får samme fradrag som professionelle vognmænd, siger Jørn Dalby.
Men kan I ikke gøre mere for at hjælpe de lokale landmænd?
- Vi kan ikke få taksterne som vognmændene kører til, for det er lukket bud. Man kan ikke fortælle, hvilke aftaler, man har lavet med tredjemand, for så underbygger man sin egen troværdighed. Vi har fået det bedste resultat efter den situation, vi er i nu. Vi kan ikke få en højere takst, siger Jørn Dalby.