Sejlskibe med kurs mod Nykøbing Falster risikerer i fremtiden at skulle ud på en lang omvej.
Sund og Bælt, der står for anlægget af Femern-forbindelsen, har planer om at svejse broklappen i for altid på Frederik IX’s bro, der binder Falster og Lolland sammen på tværs af Guldborg Sund. Dette skal ske som et led i, at broen udvides fra et til to jernbanespor, meddeler Sund og Bælt Guldborgsund Kommune i et brev.
Sejlklubberne bliver endestationer, hvor sejlerturismen især sydfra vil dø
Borgmester i Guldborgsund, John Brædder (Guldborgsundlisten), er både skuffet og overrasket over Sund og Bælts ændrede planer for ombygningen af broen.
- Det er overraskende, når den nye jernbane er projekteret med en klapbro over Guldborg Sund, at man pludselig melder ud, at man agter at svejse broklappen fast på grund af tekniske vanskeligheder med at finde den rigtige løsning, siger han og tilføjer:
- Jeg kan sagtens forstå, at det er nemmere for dem, hvis broen bare er fast, men jeg forstår ikke, hvordan de kan se bort fra de konsekvenser, det har for Nykøbing by, vores sejlturisme og vores kommunes udviklingsplaner.
Artiklen fortsætter under grafikken.
Grafik: Nick Abildgaard
Vil bygge fast bro
Sund og Bælt skriver ifølge Guldborgsund Kommune i sit brev, at de skal være sikre på, at jernbanetrafikken ikke forstyrres, da broen er en del af en international jernbanekorridor.
Derfor går de efter at etablere en fast bro, forlyder det.
- Man har hele tiden vidst, at der skulle køre mange gods- og persontog over broen, så der er ikke nogen nyheder, hvad det angår, siger borgmesteren og fortsætter:
- Jeg har tidligere sagt, at jeg er imod en fast bro og ønsker en klapbro i Nykøbing. Det er fortsat min klare holdning.
Lystsejlere chokerede
Jeg har tidligere sagt, at jeg er imod en fast bro og ønsker en klapbro i Nykøbing. Det er fortsat min klare holdning.
Koordinator for Sejlklubberne i Guldborgsund Kommune, Per Thomsen, ser med stor alvor på nyhederne fra Sund og Bælt:
- Vi er chokerede over, at Sund og Bælt kan træffe sådan en beslutning hen over anlægsloven. Det kommer noget bag på os, at de melder det her ud, siger han.
Sejlklubberne i Guldborgsund Kommune er ti sejlklubber, som er gået sammen om at bevare gennemsejlingsmulighederne af Guldborg Sund.
- Man lukker et gennemsejlingsfarvand, forklarer Per Thomsen og tilføjer:
- Derved ødelægges mulighederne for at sejle igennem Guldborg Sund. Det er katastrofalt for sejlerne i både Nykøbing, Nysted og den sejlende turisme i området.
Omvej på næsten 100 kilometer
Kommer man sejlende sydfra er den alternative rute til Nykøbing Falster rundt om Falster. Denne rute er godt 90 kilometer længere, viser en sejlplan, som TV2 ØST har fået udarbejdet.
Per Thomsen anslår, at i omegnen af 1000 både hvert år sejler gennem broen, der i sommerhalvåret åbnes op til 26 gange i døgnet, hvis der er sejlskibe, som ønsker at passere.
Artikel fortsætter under billedet.
- Sejlklubberne bliver endestationer, hvor sejlerturismen især sydfra vil dø ud og sejlklubbernes rekrutteringsgrundlag vil blive ødelagt. Vi kan håbe på nogle joller og motorbåde, men sejlklubberne, som vi kender dem i dag, vil dø ud, siger Per Thomsen.
Sejlklubberne i Guldborgsund Kommune repræsenterer samlet 1600 sejlerfamilier.
Klapbro skrevet ind i lov
Af anlægsloven for Femernforbindelsen fra 2015 fremgår det, at det danske landanlæg blandt andet skal opgraderes med en enkeltsporet jernbaneklapbro over Guldborg Sund.
Bane Danmark, der har ansvaret for at opgradere Kong Frederik den IX’s bro med et ekstra spor på vegne af Sund og Bælt skriver således også på sin hjemmeside:
- Broen bliver bevaret, og umiddelbart syd for den bygger vi en ny klapbro, som kan bære det nye spor.
Hos Nykøbing Falster handelsstandsforening afventer man i første omgang at kommentere på konsekvenserne af en permanent lukning af broen:
- Vi har brug for at undersøge nærmere, før vi kan kommentere på, hvilken betydning Sund og Bælts beslutning om at lukke broen får for handelslivet i Nykøbing Falster, siger André Andersen, erhvervs- og citychef i Vores Nykøbing Falster.
- Men jeg håber da, man lytter til de lokale ønsker i stedet for bare at gøre, som man gør, tilføjer han.
Artikel fortsætter under billedet.
Frederik IX’s bro blev anlagt i perioden 1960 til 1962, som en afløser for den gamle bro, der var bygget i slutningen af 1800-tallet. Den nye bro blev anlagt som et vigtigt led i Fugleflugtslinjen.
Trafik vil holde bro lukket
Den 295 meter lange og 25,4 meter brede bro tillader kun skibe på op til fire meter at sejle under. Derfor er broen indrettet med en broklap.
I forbindelse med den nye Femern-forbindelse skal broens ene jernbanespor udvides til to.
Forventningen hos Sund & Bælt er, at en klapbro alligevel vil ende med at skulle holdes permanent sænket på grund af lange godstog og højhastighedspassagertog, der har en lang bremselængde.
De fremhæver samtidig, at det vil give flere støjgener at have en permanent sænket klapbro end en fast bro.
Dialog om klapbro
Borgmesteren i Guldborgsund Kommune kræver nu en dialog med Sund & Bælt og Banedanmark om beslutningen.
- Jeg vil først i det nye år tage en samtale med Sund og Bælt, hvordan man er kommet frem til denne beslutning. Og så vil jeg kæmpe med næb og klør for, at den bro fremadrettet også kan åbnes, så vi kan bruge Guldborg Sund på det niveau, som vi har kunnet hele tiden, siger John Brædder og tilføjer:
- Vi er nødt til at få at vide, hvad parterne ser af muligheder, så vi fortsat kan sikre en stærk by- og havneudvikling og gode forhold for vores sejlere – både lokale og turister.
Sund og Bælt stiller ikke op til interview
TV2 ØST har ad flere omgange forsøgt at få Sund og Bælt i tale til et interview. Det har Sund og Bælt ikke ønsket at stille op til. Kommunikationschef Lene Gebauer Thomsen skriver i stedet i en mail:
- I takt med, at projektet er blevet mere konkret, og risikobilledet opdateret, er Banedanmark og Sund & Bælt stigende grad bekymret for de risici, der er forbundet med at konstruere og drive en elektrificeret klapbro med højspændingsledninger.
Hvordan Sund og Bælt først nu er blevet opmærksom på dette til trods for at det har været en del af anlægsloven i mere end fire år, fremgår imidlertid ikke af svaret.
Ifølge Sund og Bælt går bekymringen på, om der kan laves en driftssikker løsning, der ikke skaber forstyrrelser i jernbanetrafikken.
- Det vil være en stor teknisk udfordring, dels at anlægge en ny elektrificeret klapbro og dels at elektrificere den eksisterende klapbro.
En fast bro vil desuden være mere støjsvag, hvilket hænger godt sammen med Guldborgsund Kommunes ambitiøse planer for et nyt bolig- og kulturområde på havnen, står der slutteligt i mailen fra Lene Gebauer Thomsen.
Det hører absolut til sjældenhederne, at broer spærrer farvande.
I Danmark er det kun sket en gang før, med anlæggelsen af jernbanebroen mellem Sjælland og Amager i 1998.
Jernbanebroen, der leder togtrafikken fra København videre mod byens lufthavn og Sverige, er kun tre meter høj.