Borgere lufter afmålt glæde efter socialdemokratisk Lindholm-udmelding

Det er positivt, at Socialdemokratiet undlader at stemme for et udrejsecenter på Lindholm. Men kampen er ikke vundet, siger borgere i Kalvehave.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Regeringens og Dansk Folkepartis planer om at etablere et udrejsecenter på øen Lindholm i Stege Bugt møder ikke opbakning hos et eneste parti i oppositionen.

Det står klart, efter Socialdemokratiet har meldt ud, at de hverken vil stemme ja eller nej til forslaget ved en afstemning om finansloven onsdag. Der er brug for grundigere undersøgelser af placeringen, lyder det.

quote Det er rart, at det virker til, at de har lyttet efter og lige skal tænke sig om en ekstra gang

Sofie Schmidt, Kalvehave

Og dén udmelding er ikke gået borgerne i Kalvehaves næse forbi. Det er fra Kalvehave, at færgen til Lindholm afgår.

- Umiddelbart er det en positiv udmelding. Det er rart, at det virker til, at de har lyttet efter og lige skal tænke sig om en ekstra gang. Men vi er også godt klar over, at det ikke nødvendigvis betyder, at de har lyst til at omgøre beslutningen, siger Sofie Schmidt.

Føler sig snydt

Sofie Schmidt var én af over 700 deltagere til et stort debatmøde i DGI-Huset i Vordingborg mandag, hvor ni folketingspolitikere deltog - blandt andre udlændingeminister Inger Støjberg (V), Magnus Heunicke (S) og René Christensen(DF). Forud for mødet luftede Sofie Schmidt sin frustration over, at politikerne havde truffet beslutningen om udrejsecentret henover hovedet på borgerne.

Sofie Schmidt, Kalvehave
Læs også
Sofie deltager i debatmøde om udrejsecenteret – håber at høre Støjbergs gode argumenter
Sofie Schmidt, Kalvehave
Læs også
Sofie deltager i debatmøde om udrejsecenteret – håber at høre Støjbergs gode argumenter

Og den frustration tilslutter Poul-Erik Feldt fra Kalvehave sig.

- Vi føler os jo lidt snydt, for vi blev ikke orienteret på forhånd, hverken i kommunalbestyrelsen eller lokalbefolkningen. Jeg synes, at det er helt relevant, at man ligesom starter forfra, siger han.

- Men jeg tror ikke så meget på, at det forhindrer sagens gang. For de er klippefaste, dem, der har taget beslutningen.

Sådan lød det, da socialdemokraternes finansordfører, Benny Engelbrecht, sagde, at partiet vil stemme gult ved dagens afstemning.

Ventes at blive vedtaget

Beslutningen om udrejsecenteret på Lindholm er en del af finanslovsaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Planerne har været offentlig kendt siden den 30. november.

Bekymringerne i lokalområdet er særligt gået på, hvad det vil gøre ved Kalvehave. For udrejsecenteret skal ikke fungere som et fængsel, men et opholdssted for udlændingene, som frit kan tage færgen til og fra Kalvehave. De har kun opholdspligt om natten på øen.

Lindholm.jpg
Læs også
Forstå sagen om det omstridte udrejsecenter på øen i Stege Bugt
Lindholm.jpg
Læs også
Forstå sagen om det omstridte udrejsecenter på øen i Stege Bugt

Selvom Socialdemokratiet ikke stemmer for planerne, så ventes forslaget at blive vedtaget i Folketinget senere onsdag.

Efter planen skal Lindholm fungere som udrejsecenter fra 2021.


Nyhedsoverblik