6.543 personer har sat deres underskrift på, at de er imod planerne om at placere et udrejsecenter på Lindholm.
- Vi har indsamlet underskrifter, fordi vi er klart imod, at man placere et udrejsecenter på Lindholm, siger Brian Bressendorff (S), der er folketingskandidat for Socialdemokratiet i Vordingborg-kredsen.
Og han har personligt afleveret de mange underskrifter til udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).
- Vi mener, det er et forslag, som ikke på nogen måde er gennemarbejdet, og som er forhastet. Derfor har vi forsøgt at samle nogle underskrifter, så vi kan vise, at der står en samlet lokalbefolkning imod det her, siger Brian Bressendorff til TV ØST.
Underskrifterne tvinger dem regeringen til at se på det efter valget
Meningen er at vise integrationsministeren, hvor mange der er imod planerne om et udrejsecenter på Lindholm.
- Vi håber at kunne vise politikerne - selvfølgelig med Inger Støjberg forrest - at vi klart siger nej tak, og at vi står helt fast på, at vi ikke ønsker, det skal placeres på Lindholm. Så håber vi, at vi kan få dem råbt op, så de faktisk gider gøre deres arbejde ordentligt og sætte sig ned og kigge på, hvor det er bedst at placere sådan et center.
Det kommer til at ændre noget, at vi viser, vi står samlet, skuldre ved skuldre og kæmper i flok, for det tvinger dem til efter et valg at kigge på det her
Tror I selv på, at underskrifterne komme til at ændre ved noget?
- Nu kunne vi se i går, at regeringen og Dansk Folkeparti stemte den første del af det her igennem, så vi har ikke formået at ændre Inger Støjbergs mening om det. Men jeg kunne til gengæld se, der var en opposition, der stemte imod placeringen på Lindholm. Så ja, det kommer til at ændre noget, at vi viser, vi står samlet, skulder ved skulder og kæmper i flok, for det tvinger dem til at kigge på det her efter et valg, siger Brian Bressendorff.
Vil undersøge placering nærmere
Onsdag kom det frem, at Socialdemokratiet ikke støtter planerne om et udrejsecenter på Lindholm. Partiet stemte hverken for eller imod planerne ved gårsdagens finanslovsafstemning.
Årsagen var, at partiet ikke mener, de kan stemme for forslaget, så længe de ikke kender til beslutningsgrundlaget for, hvorfor det lige nøjagtig skal placeres på Lindholm.
- Jeg mener, Socialdemokratiet er et ansvarligt parti, så vi vil undersøge det her ordentligt. Medierne har næsten hver dag fundet noget nyt, man ikke har undersøgt til bunds. Som ansvarligt parti sætter vi os selvfølgelig i spidsen for at få undersøgt, hvad den bedste placering er, både økonomisk og geografisk. Der må jeg bare sige, at jeg ikke tror, det er Lindholm, siger folketingskandidat Brian Bresendorff.
Det her blev fuldstændig trukket ned over hovedet på folk. Ikke engang vores borgmester havde fået noget at vide, inden han blev ringet op af pressen
Hvor er det så? Hvor vil en bedre placering være ifølge Socialdemokratiet?
- Det skal man jo undersøge. Der er kommet mange forslag undervejs, alt fra Sprogø til, om man ikke opnormere andre steder i forhold til politiet i stedet for en ø som Lindholm. Alle de forslag skal kigges igennem, og vi skal have sat embedsværket til at undersøge, hvad der giver bedst mening. Vi vil garantere, at det der kommer ud, er gennemarbejdet, og det er bare ikke det, der er tilfældet med Lindholm, siger Brian Bressendorff.
Ifølge den socialdemokratiske folketingskandidat er beslutningen om at placere et udrejsecenter på Lindholm foregået fuldstændig uden at tage nogen med på råd, hverken lokalbefolkning eller eksperter på området.
- Det her blev fuldstændig trukket ned over hovedet på folk. Ikke engang vores borgmester havde fået noget at vide, inden han blev ringet op af pressen. Det er forkasteligt, at man kører en proces, hvor man laver så stort et indgreb uden at gide at snakke med dem, der skal have det i deres baghave, siger Brian Bressendorff.