- En måde at anbringe dem på kunne for eksempel være på en ubeboet ø – eller i bygninger, der er indrettet på en bestemt måde.
Ordene blev sagt til BT og Berlingske tilbage i 2000 af den tidligere socialdemokrat, Karen Jespersen. Dengang satte det sindene i kog blandt politikerne. Men efter 18 år lader det til, at forslaget bliver en realitet.
For fredag eftermiddag slog Dansk Folkeparti og regeringen døren op til Finansministeriet og præsenterede en ny finanslovsaftale. Her kunne de offentliggøre et nyt udrejsecenter til udviste udlændinge. Et center, der skal oprettes på øen Lindholm ud for Stege Bugt.
Selv om Christiansborg-politikerne ikke længere raser, så gør borgere. I Kalvehave, der er første stop væk fra Lindholm, frygter man, hvad de udviste udlændinge mon kan finde på.
Generelt vil vi prøve at se, om vi har ret i, at der stadigvæk er flere ikke-racister end racister i Danmark, selvom man nogle gange godt kan blive i tvivl
Og så er der folk som Steen D. Hartmann, som frygter for udviklingen. Han er næstformand for foreningen Stop Diskrimination og er chokeret over, at man sender de udviste udlændinge ud på en ø.
- Vi er chokeret over, at man kan finde på at behandle mennesker på den måde i det her land. Det er langt ud over, hvad man kan sige er almindelig racisme. Ja, jeg ved ikke, hvad man skal kalde det, siger han.
Oprettede underskriftsindsamling
- Jeg synes, det er forfærdeligt, og det er vi jo så en del, der gør, siger Steen D. Hartmann.
Derfor gik han og resten af foreningen i tænkeboks. For hvad kan man gøre ved det?
- Man kan stemme til det kommende valg, overveje hvem man vil stemme på, men kunne man derudover gøre noget? Så besluttede vi i Stop Diskrimination at samle nogle folk, som kunne gøre et eller andet, siger Steen D. Hartmann.
Foreningen oprettede en gruppe på Facebook. Stop Diskrimination – Protest mod Lindholm som udrejsecenter. I skrivende stund har den 1.294 medlemmer. Udover en Facebook-gruppe, så oprettede foreningen en underskriftsindsamling mod det nye udrejsecenter.
- Generelt vil vi prøve at se, om vi har ret i, at der stadigvæk er flere ikke-racister end racister i Danmark, selvom man nogle gange godt kan blive i tvivl. I hvert fald gøre det synligt, at vi er flere, der ikke mener, at man skal behandle folk på den her måde – uanset hvem de er, så er de mennesker, siger Steen D. Hartmann.
I skrivende stund har 405 skrevet under på underskriftsindsamlingen.
Er de stadig kriminelle?
Og så er der hele retorikken.
- Det vil være sådan, at de kriminelle flygtninge og asylansøgere, som vi ikke har mulighed for at sende hjem – dem, der er på tålt ophold, vil vi fremover skabe et nyt udrejsecenter til på Lindholm nede i Stege Bugt.
Sådan sagde finansminister Kristian Jensen (V) i fredags, da han forrest gik ud og præsenterede finanslovsaftalen.
Men det er en ordlyd, der provokerer.
- Kriminelle asylansøgere. Man er jo ikke kriminel, når man har afsonet sin straf. Så ville vi have rigtig mange kriminelle gående rundt i Danmark, hvis det var tilfældet. Og det fastholder man at kalde det. Det er hele den retorik, der fastholder den her ”dem og os”-stemning. Og den kan vi ikke lide, siger Steen D. Hartmann.
Og netop ordet kriminel er med til at skabe en frygt i nærområderne.
- Den angst kommer af, at man bliver ved med at kalde det kriminelle asylansøgere. Det kan godt være, at der er nogle tidligere hårdkogte kriminelle med, men det er også folk, der er blevet udvist på grund af en trafikforseelse af en vis størrelse. Så det er en meget blandet flok, man taler om, siger Steen D. Hartmann.
De personer, der sendes til Lindholm, er dog udelukkende udlændinge på tålt ophold, udlændinge, der er udvist som følge af kriminalitet eller af hensyn til statens sikkerhed, fremmedkrigere og afviste asylansøgere, der dømmes for overtrædelse af straffeloven, våbenloven, knivloven og lov om euforiserende stoffer på eller omkring et udrejsecenter, som der står i finanslovsaftalen.
Udrejsecenter har ikke givet flere politianmeldelser
De udviste udlændinge, der fra 2021 skal bo på Lindholm, kommer fra Kærshovedgård i Bording i Midtjylland.
- Den måde at opbevare folk på kan vi heller ikke lide. Hvis man ikke kan sende folk hjem til deres hjemland, så må man have lov at få en tåleligt liv, så man kan få lov at beskæftige sig med noget, der giver mening, i stedet for ingenting. Ikke at kunne få lov at lave mad for eksempel. Det er jo symbolpolitik. Det er et forsøg på at skræmme, et forsøg på at skabe frygt. Ikke bare blandt danskerne, men også dem, der eventuelt kunne finde på at flygte hertil. Det er derfor, hun spiser kage engang imellem, vores minister, lyder det fra Steen D. Hartmann.
Jeg synes måske også i forhold til Menneskerettighedskonventioner og så videre, at man er inde og pille ved grænsen af, hvad man kan tillade sig som anstændigt menneske
Bording-borgerne jubler dog ved tanken om, at de afviste udlændinge flytter til en ø. Det vil nemlig have trygheden tilbage.
Det til trods for at en aktindsigt, som DR P4 Midt & Vest har fået hos Midt- og Vestjyllands Politi, viser, at antallet af anmeldelser til politiet ikke er steget i området før og efter udrejsecenteret kom til Bording.
Antallet af anmeldelser inden for straffeloven, loven om euforiserende stoffer og våbenloven har svinget de seneste år, skriver DR. Men de viser ikke en stigning, siden Kærshovedgård blev udrejsecenter for afviste asylansøgere, udvisningsdømte kriminelle og personer på tålt ophold.
På grænsen af Menneskerettighedskonventioner?
Så hvad skal man så gøre i stedet?
- Man er nødt til at lade dem være en del af det samfund, de er flygtet til. Det er jo lidt vores problem, at vi ikke kan gennemføre den udvisningsdom, de har fået. Det ansvar må vi tage på os – også med de konventioner, vi har underskrevet – at vi giver folk en menneskelig tilværelse. Hvis de nogensinde skal hjem, ville det jo også være meget godt, at det var hele mennesker vi sendte tilbage, siger Steen D. Hartmann.
Også Vordingborgs borgmester, Mikael Smed (S), mener, at det er kritisabelt at isolere beboerne på en øde ø. De nye beboere skal som udgangspunkt bo og overnatte på øen, hvilket vil sige, at de kan forlade stedet, men de skal underrette myndighederne mellem klokkem 23.00 og 06.00.
- Jeg synes måske også i forhold til Menneskerettighedskonventioner og så videre, at man er inde og pille ved grænsen af, hvad man kan tillade sig som anstændigt menneske. At man har en retorik, der gør, at nu flytter man de her mennesker til en øde ø. Vi skal huske på, der er tale om mennesker, der ikke kan få lovligt ophold i Danmark, men de skal jo ikke afsone en fængselsdom, de skal sådan set have mulighed for at rejse hjem, siger borgmesteren.