19-årig sigtet for grov vold på parkeringsplads

En tidligere efterlyst 19-årig mand, som er sigtet for grov vold, blev torsdag formiddag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Næstved.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Opdatering
Artiklen er oplyst med oplysninger om, at den 19-årige mand er varetægtsfængslet i to uger.
Clock05. jan 2023, kl. 13:09

En 19-årig mand sigtet for grov vold er blevet varetægtsfængslet i to uger Det er her til formiddag blevet afgjort ved retten i Næstved.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV2 ØST. 

Den 19-årige er sigtet for grov vold i forbindelsen med overfaldet af en 21-årig mand på en parkeringsplads på Motalavej i Korsør den 22. december 2022. 

Manden har været efterlyst af politiet siden den 23. december. Han blev anholdt af politiet onsdag den 4. januar klokken 14.23 og blev i den forbindelse sigtet for grov vold. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten. 

Ifølge Politikommissær Jens Jedig Christiansen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, kan det ikke afvises, at der vil komme flere anholdelser i sagen.

Politiaktion Holbæk, Anders Larsens Vej
Læs også
Frifindelser i terrorsag fra Holbæk står ved magt
Politiaktion Holbæk, Anders Larsens Vej
Læs også
Frifindelser i terrorsag fra Holbæk står ved magt




Nyhedsoverblik