Det er ikke kun i amerikanske horrorfilm, at hoveder fra mennesker kan findes i køleskabet.
Et sted ved Skælskør Nor står resterne af et kranie nemlig side om side med hummus og gulerødder i et køleskab hos arkæologerne, der ikke kun holder madpakkerne kolde.
Udgravning er speciel, da vi får et unikt indblik i, hvordan mennesker blev begravet i bondestenalderen
Kraniet er dukket op under en historisk udgravning af en 5000 år gammel jættestue, også kendt som et gravkammer, fra bondestenalderen.
Efter tre års intenst arbejde er det endelig lykkes arkæologerne at komme ned i det nederste jordlag, hvor knoglerne er at finde. Det betyder samtidig, at udgravningen snart er forbi.
En ødelagt jættestue
Grunden til, den store historiske udgravning kan finde sted, er, at den oprindelige jættestue blev sløjfet i 1893.
Her skulle en landmand bruge de store sten, som indrammer gravpladsen, til at bygge en ejendom på sin grund.
- Jættestuen er så velbevaret, fordi landmandens landbrugsmaskiner ikke er stukket særligt dybt ned i jorden, siger Lone Claudi-Hansen.
Normalt bliver der ikke lavet udgravninger i jættestuer, fordi der i 1937 blev indført en lov om at frede fortidsminder, men da jættestuens øvre del allerede var ødelagt, inden loven blev indført, hører den ikke ind under lovgivningen.
Fineste fund
At jættestuen igen skulle få opmærksomhed lå ikke i kortene. Det var nemlig først i 2021, at den igen blev opdaget, da en detektorfører fandt et kranie på grunden.
- Jættestuen er med sine 10,7 meter i længden og to meter i bredden en af Sjællands største jættestuer, siger Lone Claudi-Hansen.
Fundet af kraniet og den velbevarede jættestue, blev et år senere sat på Slots- og Kulturstyrelsen top-10 liste over de fineste arkæologiske fund.
På grunden er der allerede dukket mere end hundrede forskellige knogler op, og det fører tanker med sig, når man pludselig sidder med et 5000 år gammelt menneske i hånden.
- Mens jeg graver, tænker jeg på de afdødes historie, og hvordan de har levet deres liv, siger Jannie Kjeldgaard Drews, der er forhistorisk arkæologistuderende ved Københavns Universitet.
Ritualer
Ifølge Lone Claudi-Hansen var bondestenalderen revolutionerende, da folket gik fra at være jægere til at være bønder.
Det medførte en del ritualer, fordi jagtinstinktet ikke var nok til at sikre en god høst.
- Det ser ud som om, at de har haft nogle forskellige ritualer, hvor de blandt andet brænder dele af knogler, men også at de flytter rundt på dem, siger Lone Claudi-Hansen.
Da gravritualerne er udført for omkring 5000 år siden, er det ifølge museumsinspektøren svært at fastslå, hvorfor bondestenalderfolket har brændt og rykket rundt på deres afdøde.
Mere end bare knogler
Udgravningen kan udover at give informationer om gravskikken også være med til at vise mere om bondestenalderfolket.
De mange hundrede knogler sendes nemlig snart videre til yderligere undersøgelser. Her vil både køn og alder på de afdøde blive fastslået.
Det er dog ikke de eneste informationer, som knoglerne gemmer på.
- Gennem DNA kan vi finde ud af, om de er i familie med hinanden, siger Lone Claudi-Hansen.
At knoglerne tages med ind i skurvognene og bliver gemt i køleskabet, sker nemlig for på bedste vis at beskytte det DNA, som skulle være at finde.
Udgravningen forventes afsluttet i slutningen af august.