Død kvinde fundet af hjemmeplejen - 91-årig sigtet for drab

En 91-årig mand fra Slagelse er anholdt og sigtet for at have slået en 89-årig kvinde ihjel.

En mand på 91 år fra Slagelse er torsdag eftermiddag blevet anholdt og sigtet for drab på en to år yngre kvinde. 

Drabet er sket på en adresse i Slagelse et sted mellem mandag den 30. december og onsdag den 1. januar klokken 08.23, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

quote Det er en hændelse, der er isoleret til den specifikke adresse

Stine Stenbæk, politikommissær ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Om morgenen onsdag den 1. januar kom hjemmeplejen på besøg på adressen, og det var hjemmeplejen, der slog alarm til politiet klokken 08.23. 

Det oplyser Stine Stenbæk, der er politikommissær ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi og efterforskningsleder i sagen.  

Læs også
40-årig anholdt efter brand
Læs også
40-årig anholdt efter brand

Politiets efterforskning førte til, at den 91-årige mand blev anholdt og sigtet for drab torsdag den 2. januar klokken 13.06.   

Den 91-årige har ifølge anklageren presset en pude ned over ansigtet på den 89-årige kvinde, mens han med den anden hånd skal have klemt hende om halsen. 

-  Så hun bliver kvalt og afgår ved døden, fortæller Mia Østergaard, specialanklager ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. 

Havde tæt relation

Ifølge Stine Stenbæk har de to personer en tæt relation til hinanden. 

Men efterforskningslederen ønsker ikke at komme nærmere ind på, hvilken relation der er tale om. 

- Det er en hændelse, der er isoleret til den specifikke adresse, så der er ingen grund til bekymring fra øvrige borgere, fortæller hun.  

Læs også
Her er forklaringen på forsvundet gadelys
Læs også
Her er forklaringen på forsvundet gadelys

Den 91-årige mand er fredag klokken 10.00 blevet fremstillet i grundlovsforhør in absentia ved Retten i Næstved. 

Manden var ikke selv til stede ved retsmødet, fordi han er indlagt, oplyser Stine Stenbæk.

Anklagemyndigheden anmodede om, at retsmødet blev afviklet for lukkede døre, hvilket dommeren godkendte grundet sagens alvor. 

Politiet har derfor ingen yderligere oplysninger til sagen.

Manden blev ved retsmødet varetægtsfængslet frem til den 23. januar. 

OPDATERING:
Clock03. jan 2025, kl. 11:15
Artiklen er blevet opdateret, efter retsmødet er slut.

Nyhedsoverblik