I alt er 28 boligområder i landet på årets ghettoliste. I vores landsdel drejer det sig om Motalavej i Korsør, Lindholm i Guldborgsund, Agervang i Holbæk og Ringparken i Slagelse.
Der er mange mennesker, der aldrig har været her
Men beboerne selv er generelt trygge og glade for at bo der. Det viser en ny rapport fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE.
- Personligt elsker jeg at bo herude. Hvis du møder folk med et smil, får du også et smil tilbage, siger Mikail Erdogan, der bor i Ringparken i Slagelse.
Beboer: - Her er tryghed, sikkerhed og kærlighed
Syv ud af ti beboere i udsatte boligområder føler sig trygge, hvor de bor. Det viser de nye tal i en stor landsdækkende undersøgelse af forholdene i udsatte boligområder.
- Jeg kan gå herude klokken to-tre om natten. Hvis jeg lige mangler noget i Døgnnetto kan jeg godt gå uden at tænke over, hvad der sker bag mig, eller om der kommer en sten flyvende. Jeg føler mig tryg herude, siger Mikail Erdogan fra Ringparken.
Artiklen fortsætter under billedet.
Mikail Erdogan er glad for, at boligområdet endelig får positiv omtale:
- Det er faktisk en god ting. Der er mange mennesker, der aldrig har været her. Men prøv at kom herned, kom ind i klubben eller kom til Eid, hvor vi spiser og hygger.
- Der er tryghed, sikkerhed og kærlighed.
Ny beboer: - Der er blevet rydder gevaldigt op herude
Mikail Erdogan er ikke den eneste, der synes, at Ringparken er tryg at bo i. Christina Dalby, som er flyttet til Ringparken for et par måneder siden er også fint tilfreds med sin adresse.
- Jeg kom faktisk fra et villakvarter før, og der er mere stille herude. Der er stille efter klokken 20.00 om aftenen, siger Christina Dalby.
Artiklen fortsætter under billedet.
Beboer: - Politi siger, de næsten ikke har været herude
Den relativt nye beboer Christina Dalby underkender ikke, at der er problemer i et boligområde som Ringparken:
- Selvfølgelig er der udfordringer. Der er mange forskellige nationaliteter her. Men de sidste to-tre år er der blevet ryddet gevaldigt op herude. Der er også kommet klausuler på i forhold til at få lov til at bo her. Hvis man er på kontanthjælp, kan du ikke bo herude.
Bodil Kortegaard, der bor i Ringparken er enig med Christina Dalby i, at det er trygt boligområde at bo i.
- Jeg var faktisk med på en tryghedsvandring her for to-tre dage siden. Selv brandvæsenet og politiet siger, at der næsten ikke har været noget herude i år.
Artiklen fortsætter under billedet.
Bestyrelsesmedlem: - Det har vi sagt i mange år
Abdiwahaab Ali bor selv i Ringparken og sidder i hovedbestyrelsen i Ringparkens boligselskaber, Boligselskabet FOB.
- Det er rigtig godt at høre, for det er også det vi har sagt i mange år. Borgerne her siger, de er trygge. De er ikke bange for at gå ude om aftenen. De er trygge, for de kender hinanden og ser hinanden næsten hele tiden, siger han.
Artiklen fortsætter under billedet.
Men trygheden kommer ikke af sig selv, mener bestyrelsesmedlemmet.
- I de udsatte områder er der mennesker, der hele tiden arbejder for at gøre det til at trygt sted. For eksempel har vi her fællesspisning, hvor beboerne kommer og spiser sammen og lærer hinanden at kende.
Hvad betyder den her undersøgelse for et boligområde som Ringparken?
- Det betyder rigtig meget. Når folk hører sådan noget, bliver de glade. For problemer fylder meget. Men når beboerne hører de gode ting, bliver de mere trygge og glade.
Chefanalytiker hos Vive: Generelt en høj tryghed og trivsel
En af dem benytter sig af de tilbud, der er i boligområdet Ringparken er beboeren Mikail Erdogan.
- Der er en klub ved Rosenkildegården. Der kan vi tage hen når som helst, hvis vi har brug for det. Hvis der er ballade derhjemme. Personligt har jeg ikke ballade derhjemme, men jeg kender et par stykker, som er taget ned til den klub og snakket med nogle forskellige, siger Mikail Erdogan.
Der er ballade overalt. Det er der også i de rige villakvarterer
Han mener ikke kun, det er de udsatte boligområder, hvor der er problemer.
- Der er ballade overalt. Det er der også i de rige villakvarterer. Der er bare nogle steder, hvor der bliver vist mere end andre.
- Man kunne frygte, at tallet var meget lavere med nogle af de historier, man også hører om de her områder og med den omtale, der også er her. Man kunne selvfølgelig også ønske sig, at den var meget højere. Men der er generelt en høj tryghed og trivsel, siger Gunvor Christensen, der er chefanalytiker hos Vive og står bag undersøgelsen, siger Mikail Erdogan.