Bil stod i flammer bag svømmehal

Natten til onsdag fik politiet en melding om en bilbrand ved Korsør Nor.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det er ikke et sted, hvor folk plejer at stille deres biler. Alligevel holdt der natten til onsdag en bil på stien bag Korsør Svømmehal og brændte natten til onsdag.

Stefan Jensen, der er vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, fortæller, at anmeldelsen om den brændende bil indløb klokken 00.53.

Både politi og brandvæsnet rykkede ud til den brændende bil.
Både politi og brandvæsnet rykkede ud til den brændende bil. Foto: Lasse Antonsen

- Den holdt helt nede ved noret, fortæller han.

- Det er ikke et normalt sted at køre, siger vagtchefen.

Kan være påsat

Både politi og brandvæsnet rykkede ud til den brændende bil.

Mens slukningsarbejdet foregik, undersøgte politiet, om der skulle være folk i området, der havde set noget, der kunne forklare, hvorfor bilen stod i flammer.

- Der er ikke nogen vidner, der har set noget, fortæller Stefan Jensen, der ikke kan udelukke, at branden er blevet påsat.

Læs også
Stribevis af mistænkelige brande - to teenagere sigtet
Læs også
Stribevis af mistænkelige brande - to teenagere sigtet

Derfor vil efterforskningen af branden også fortsætte onsdag.

- Vi vil se nærmere på det, når den er kølet af, og det er blevet lyst, lyder det fra Stefan Jensen.

- Vi må se, om vi kan løbe noget op, siger vagtchefen. 


Nyhedsoverblik