Børn med rifler og kroning af en dronning - børnefugleskydning lever videre i Skælskør

En gammel tradition blev ført videre i uge 30 i Skælskør, da børn skød efter træfugle og der blev kåret en ny fugleregent til Børnefugleskydning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Jeppe Middelbo Andersen er til daglig en dreng fra Faaborg. Men i uge 30 hvert år, er han en garder i Skælskør, når der afholdes børnefugleskydning. 

quote I løbet af ugen skabes nye venskaber mellem børn, som ikke har kendt hinanden før

Puk Kirkeskov Hvistendal, formand for Skælskør Børnefugleskydningsselskab

Traditionen startede tilbage i 1847, hvor en gruppe mænd ville arrangere et tilbud til drenge i sommerferien.

Den dag i dag strækker arrangementet sig over flere dage, hvor der bliver afholdt tre forskellige optog og arrangeret forskellige lege for de deltagende børn.

- Jeg synes, det er megasjovt at være sammen med de andre børn. Alle er i godt humør, smiler og snakker. Der er ikke en eneste person, der bliver sure, fordi de skal gå i optog, siger Jeppe Middelbo Andersen.

Jeppe Middelbo Andersen er klædt i en garderuniform hele ugen.
Jeppe Middelbo Andersen er klædt i en garderuniform hele ugen. Foto: August Tærsker Høgh - TV2 ØST - Arkivfoto

Han er klædt i en rød og blå uniform, der kan blive lidt varm - ikke mindst på grund af hatten. 

- De første 20 minutter, man har den på, kampsveder man. Men så vender ens krop sig stille og roligt til det. Man får nogle gange lov til at tage hatten af i løbet af optoget, så man kan få lidt luft, siger han.

Læs også
Gustav nyder synet af Storebæltsbroen og drømmer om at blive broingeniør
Læs også
Gustav nyder synet af Storebæltsbroen og drømmer om at blive broingeniør

Han mener alligevel, at det er en lille pris at betale for at kunne være garder for en uge. 

- Man føler virkelig, man er en garder, når man har den her uniform på, og det, synes jeg, er fantastisk, siger Jeppe.

176 år gammel tradition

Selvom optogene og legene fylder meget, er fugleskydningen stadig en central del af ugen. 

Det er ikke alle børnene, der kan deltage i konkurrencen, men efter en skydeprøve bliver 30 børn udvalgt til at skyde med riffel efter en grøntmalet træfugl.

Der indgår også et trommekorps i optoget.
Der indgår også et trommekorps i optoget. Foto: August Tærsker Høgh - TV2 ØST - Arkivfoto

Ud fra en liste over alle deltagerne og antallet af skud, bliver det afgjort, hvem der får æren af at bliver årets fugledronning eller –konge.

Dermed har alle børnene lige muligheder for at blive årets fugleregent.  

Formand for Skælskør Børnefugleskydningsselskab, Puk Kirkeskov Hvistendal, mener, det er en vigtigt tradition, der giver børnene muligheder for at danne nye relationer i deres sommerferie. 

- I løbet af ugen skabes nye venskaber mellem børn, som ikke har kendt hinanden før. De begynder at løbe sammen, grine sammen og hygge sig sammen, fortæller hun.

Puk Kirkeskov Hvistendal har selv været deltager som barn, det samme angår hendes mor, og i år er hendes børn med.

Jeppe Middelbo Andersen er æresoberst i det afsluttende optog.
Jeppe Middelbo Andersen er æresoberst i det afsluttende optog. Foto: August Tærsker Høgh - TV2 ØST - Arkivfoto

Hun mener, det er vigtigt, at give børnene en mulighed for at komme tilbage til noget velkendt i sommerferien, samtidig med at de danner et fællesskab offline. 

- Vi hører tit, at børnene siger til deres forældre, at de ikke har brugt deres telefon eller computer hele ugen. Det har stor værdi, at vi kan få børn ud at lege sammen og at skabe et fællesskab om noget, der ikke er en skærm, siger hun.

Ugen sluttede med en blomsterfesten lørdag, hvor den nye fugleregent bliver udnævnt, og der er et afsluttende optog. 

I det var Jeppe Middelbo Andersen æresoberst og skulle passe på karaten, som den nye og gamle fugleregent kørte i. 


Nyhedsoverblik