Tirsdag klokken 9:59 modtog Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi en anmeldelse om brand i nogle trægarager på Halsskov Tværvej i Korsør.
Brandvæsnet har været i gang med efterslukning af branden længe. Politiet oplyser, at der ikke er sket spredning til andre bygninger, men at garagerne er stærkt skadede. De oplyser desuden, at der ikke er sket personskade og, at borgere i området fortsat skal holde afstand til røgen, og lukke døre og vinduer.
Klokken 12.25 melder politiet, at slukningsarbejdet er slut. Nu skal brandårsagen undersøges nærmere.
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.