Brand i villa i Slagelse

Politi og brandvæsen rykkede ud til en brand i en villa i Slagelse natten til mandag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Natten til mandag blev Slagelse Brand og Redning kaldt til brand i en villa på Lollandsvej i Slagelse.

Anmeldelsen om branden tikkede ifølge beredskabet ind klokken 01.29. Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi blev tilkaldt cirka samtidig.

Da Slagelse Brand og Redning ankom til stedet, stod husets garage, som var bygget sammen med huset, overtændt. 

Læs også
17-årige William faldt ned fra klinten - lå og råbte på hjælp i flere timer
Læs også
17-årige William faldt ned fra klinten - lå og råbte på hjælp i flere timer

Flammerne havde også fået fat i tagkonstruktionen på selve huset, men det lykkedes brandfolkene at få den bremset, inden den udviklede sig yderligere. 

Ifølge TV2 ØST' fotograf på stedet, var huset tomt, da familien, der bor der, er bortrejst. Det var derfor naboer, der opdagede og anmeldte branden. 

Vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Lars Westerveel oplyser, at der ikke var personskade i forbindelse med branden. 


Nyhedsoverblik