Brandfolk frygter at have indtaget kræftfremkaldende brandskum - nu skal sagen undersøges

Brandmændene vil testes for PFOS.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Endnu flere personer skal testes for det kræftfremkaldende stof PFOS. Det mener  Brandfolkenes Organisation, der vil have testet brandmænd, der tidligere har arbejdet med det forurenede skum.

quote Vi har nærmest badet i det her skum

Keld Rasmusen, formand for Brandfolkenes Organisation

- Vi har set de sidste mange år, at vores pensionister pludselig får prostatacancer og flere forskellige cancerformer. Der har vi tillagt det, at det nok er soden, røgen eller støvet fra brandene, siger Keld Rasmusen, der er formand for Brandfolkenes Organisation.

Men efter PFOS-skandalen i Korsør startede i marts, ser Brandfolkenes Organisation anderledes på sagen. I april begyndte man nemlig at undersøge borgere, der har spist kød fra en nærliggende kogræsserforening, hvor køer har græsset tæt på et område, hvor der er blevet brugt skum med PFOS. 

Derfor er brandemændene nu bange for at være blevet syge af brandslukningsskummet.

- Vi er blevet gjort opmærksomme på det, blandt andet fra sagen i Korsør. Det har ikke været oppe at vende, mens vi rodede med det, men det gør, at vi nu får ekstra fokus på tingene, siger Keld Rasmussen.

Keld Rasmussen, formand for Brandfolkenes Organisation, mener at brandmænd skal testes for PFOS.
Keld Rasmussen, formand for Brandfolkenes Organisation, mener at brandmænd skal testes for PFOS.

Kræftfremkaldende stoffer i brandskum

PFOS og PFAS er begge kræftfremkaldende stoffer, der blandt andet fandtes i brandskum fra 1995 til 2011, hvor det blev gjort forbudt.

Det ændrer dog ikke på, at mange brandmænd har haft kontakt med skummet i længere tid af gangen i årenes løb.

- Vi har nærmest badet i det her skum , og vi har været i nær kontakt med det i lange perioder, siger Keld Rasmussen.

Læs også
Efter at have spist PFOS-forgiftet kød - 10 børn skal undersøges yderligere
Læs også
Efter at have spist PFOS-forgiftet kød - 10 børn skal undersøges yderligere

Hos Brandfolkenes Cancerforening har de dog kendt til problemet i længere tid, men også de vil have brandmændene undersøgt. Formanden mener, at der skal være et decideret screeningsprogram.

- Det er faktisk noget Brandfolkenes Cancerforening har været opmærksom på længe. PFOS og andre lignende produkter er blot ét ud af hundredevis af kræftfremkaldende stoffer, som brandfolk dagligt kommer i forbindelse med, siger Tommy Bækgaard Kjær.

Politikere bakker op

Sagen fra Korsør har skabt opmærksomhed blandt flere af landets politikere.

Det gør sagen også i dag, hvor ideen om screening af brandmændene bliver bakket op af Dansk Folkepartis sundhedsordfører.

- Jeg mener, det er vigtigt, vi laver sådan en screeningsordning. Man har et arbejdsmiljø og et arbejde, der gør, man kommer i kontakt med mange stoffer. Man skal tage det seriøst, når vi ser brandmænd få kræft. Der er vi nødt til at undersøge de stoffer, de arbejder med, siger Liselotte Blixt (DF).

Læs også
Minister i samråd om PFOS-forurening - hvem har ansvaret?
Læs også
Minister i samråd om PFOS-forurening - hvem har ansvaret?

På den anden side er arbejdsmiljøordføreren fra Socialdemokratiet i første omgang lidt mere tilbageholdende.

- Allerførst skal vi have undersøgt, om der er noget viden om, der er nogen, der er blevet syge af det, og om der er en sammenhæng mellem, at man har arbejdet med noget skum med PFOS i og kræft, siger Lennart Damsbo-Andersen (S).

Det mener Liselott Blixt dog, der er.

- Vi ved det, der er dokumentation og studier. Selvfølgelig skal man kigge på, hvad der er arbejdsbetinget, og hvad der er livsstil. Men der er så meget viden nu, at dét er at trække den ud, fordi man er bange for, det vil koste penge. Men det er altså vores brandmænds liv, vi sætter på spil, siger Liselott Blixt.

Liselott Blixt, sundhedsordfører for Dansk Folkeparti, bakker brandmændene op om en screening.
Liselott Blixt, sundhedsordfører for Dansk Folkeparti, bakker brandmændene op om en screening.

Keld Rasmussen håber blot på, at hans kollegaer undgår at blive syge.

- Vi vil gerne have, at når vores brandfolk går på pension, så går de ikke syge på pension. Der skal de være raske, siger Keld Rasmussen.

Ifølge Lennart Damsbo skal arbejdsmiljø-forligskredsen diskutere problematikken på et møde i august. 


Nyhedsoverblik