Brandfolk kommer for sent - vil bygge ny brandstation

Mens der bygges nyt i den nordlige del af Slagelse, får brandvæsnet sværere ved at komme frem til tiden.

Der er et alarmerende behov for at bygge en ny brandstation i Slagelse, hvor brandfolk har svært ved at overholde responstiderne, når de rykker ud til trafikuheld eller et hus i flammer.

quote Vi vil sikre, at beredskabet kan være fremme til de tider, vi skal overholde

Knud Vincents (V), borgmester i Slagelse Kommune

Flere trafikanter på byens veje samt forskellige trafiksikkerhedstiltag forsinker også udrykningerne, der risikerer at blive endnu langsommere i takt med den store byudvikling i den nordlige del af Slagelse.

Derfor kæmper flere af politikerne i Slagelse Kommune med borgmester Knud Vincents (V) i spidsen for at bygge en ny brandstation.

Knud Vincents (V), borgmester i Slagelse Kommune.
Knud Vincents (V), borgmester i Slagelse Kommune. Foto: Jacob Bagge Jensen - TV2 ØST

- Vi arbejder frem mod at få en ny brandstation, så vi kan opfylde de krav, som beredskabet kommer til at stille fra 2028, siger Knud Vincents og fortsætter:

- For vi skal være fremme på skadesstedet indenfor en tidsramme, og med den udbygning og vækst, der er i Slagelse, så har vi udfordringer med at nå det. Så for at være sikre og fremtidssikre tager vi konsekvensen og undersøger mulighederne for at bygge en ny brandstation.

Kan ikke oplyse prisen

Borgmesteren håber, at brandstationen, som efter planen skal placeres på en endnu ukendt lokation i det nordlige Slagelse, kan stå klar inden 2028.

Prisen for den potentiele brandstation kan borgmester Knud Vincents ikke oplyse, fordi opgaven om at opføre den skal i udbud.
Prisen for den potentiele brandstation kan borgmester Knud Vincents ikke oplyse, fordi opgaven om at opføre den skal i udbud. Foto: Lind Foto

- Vi er i gang med budgetforhandlinger, og her bliver det nødvendigt at finde penge til det, hvilket jeg gør i det budget, som jeg arbejder med, siger Knud Vincents.

- Vi vil sikre, at beredskabet kan være fremme til de tider, vi skal overholde, så vi kan standse ulykkerne så hurtigt som muligt. Og derfor er det vigtigt, at vi får en brandstation i den nordlige del af byen, tilføjer han.

Læs også
Buschauffør i kritisk tilstand
Læs også
Buschauffør i kritisk tilstand

Selve beslutningen om at bygge en ny brandstation træffes under de igangværende budgetforhandlinger i Slagelse Kommune, der ventes afsluttet indenfor den nærmeste fremtid.

Prisen for den potentiele brandstation kan Knud Vincents ikke oplyse, fordi opgaven om at opføre den skal i udbud. 


Nyhedsoverblik