Brødre er blandt de yngste bilforhandlere i landet – har sparket liv i en forretning i tomgang

I Slagelse har to brødre gjort en bilforhandler med svingende indtjening til en rigtig god forretning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nicklas Daugbjerg står sammen med sin bror, Tim Daugbjerg, i spidsen for Hansen Biler, der ligger i Slagelse.

- Vi er heldigvis enige om langt de fleste ting og tænker på samme måde, siger Nicklas Daugbjerg.

De to brødre er henholdsvis 26 og 31 år, og de er dermed blandt yngste bilforhandlere i landet.

Siden 2016 har de haft en ejerandel i bilforretningen, hvor de sælger Skoda og Suzuki.  

quote 2020 skulle være året, hvor alt det nye el og hybrid, det kom væltende ind hos alle bilmærker

Tim Daugbjerg, medejer, Hansen Biler, Slagelse.

- Jeg var på daværende tidspunk ansat som helt almindelig sælger i butikken, så jeg kunne ligesom følge med og se, hvad det var, der gik rigtig galt, fortæller Tim Daugbjerg.

- Der var desværre rigtig mange daglige ledere ind over, ejeren var her ikke selv, han passede sin egen forretning i en anden by, og det gik meget svingende, siger han.

Styr på økonomien

Den 1. juni i år overtog de resten af forretningen, og ifølge de to ejere er der i dag kommet styr på forretningens økonomi.

Og selvom overtagelsen sker midt i en krisetid, så ser brødrene lyst på fremtiden.

- 2020 skulle være året, hvor alt det nye el og hybrid, det kom væltende ind hos alle bilmærker - og selvfølgelig også her, siger Tim Daugbjerg.

- De er også kommet ind i butikken, bare ikke lige så hurtigt, som vi havde håbet her i 2020, det er selvfølgelig corona, der har sat en stopper for det, men der er ingen tvivl om, at det bliver hit, når det bliver en mulighed i alle vores modeller, og de er lige på trapperne, siger den unge bilforhandler.

Har meget praktisk erfaring

Både Tim og Nicklas Daugbjerg er udlærte mekanikere og har arbejdet som bilsælgere.

- Der er da mange punkter, hvor vi ikke er de skarpeste på det lidt mere bagvedliggende, momsting og så videre, men det har vi heldigvis dygtige medarbejdere, der kan klare for os, siger Tim Daugbjerg.

ladestander
Læs også
Landdistrikter frygter nye bilafgifter trækker Danmark skævt
ladestander
Læs også
Landdistrikter frygter nye bilafgifter trækker Danmark skævt

Til gengæld kan de drage på andre erfaringer end klassiske erhvervsdrivende.

- Vi har ikke læst på hverken handelsskoler eller CBS eller noget som helst, men vi har fået en masse erfaringer gennem vores helt almindelige mekanikeruddannelse, som vi er rigtig glade for, og som vi aldrig ville undvære. Den giver os virkelig meget styrke i hverdagen, og vi ved mekanikerne snakker om, og vi ved, hvad der foregår, siger Tim Daugbjerg.


Nyhedsoverblik