Centerchef efter genåbningsplan: - Vi er som galopheste klar i startfeltet

Centerchefen for Vestsjællandscenteret er glad for, at der nu er sat datoer på, hvornår centeret må genåbne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

- Det er dejligt, at vi har fået en dato for genåbning. Det er bare en skam, at der går så længe, før vi kan komme i gang.

Sådan siger centermanager Erik Rydahl fra Vestsjællandscenteret i Slagelse til nyheden om, at der nu er sat en dato på, hvornår landets storcentre må åbne.

Mens de mindre storcentre må genåbne den 13. april, så er Vestsjællandscenteret dog så stort, at det først må genåbne den 21. april.

Læs også
Overblik:
Sådan åbner landet efter den store åbningsplan
Læs også
Overblik:
Sådan åbner landet efter den store åbningsplan

- Vi er som galopheste klar i startfeltet, kunderne har savnet os, kan vi se. Så vi glæder os, til vi endelig kan komme i gang igen. Havde vi fået lov, så havde vi kunnet åbne butikkerne i morgen, siger han.

Udskyd feriemidler

Han har dog en ting, som han mener politikerne bør gøre for at hjælpe de mange butiksdrivende i centrene.

- Vi synes, at politikerne burde udskyde udbetalingen af de indefrosne feriepenge et par uger. Det kunne gøre en stor forskel. Det gik heftigt for sig i butikkerne oppe i byen - og det er altså en fest, som vi gerne ville være en del af. Her er feriepengene en kage, som vi gerne ville være med til at dele, siger han.

Læs også
Aftale om en langsigtet genåbningsplan på plads
Læs også
Aftale om en langsigtet genåbningsplan på plads

Han tilføjer, at mange butiksdrivende har det svært.

- Der er mange, der for eksempel er brændt inde med forårskollektioner og varer, som nu bliver svære at sælge. Samtidig, er der mange bespisningssteder, der jo fortsat skal holde lukket, og det er altså synd for dem, at de ikke kan åbne sammen med os andre, siger han. 

Først den 6. maj ventes der at blive åbnet for indendørs servering på restaurationer. Det vil da foregå mod fremvisning af et coronapas.


Nyhedsoverblik