Corona koster millioner i tabte indtægter på Storebæltsbroen

I årets første seks måneder er Storebæltsbroens ejers omsætning faldet 16 procent, fremgår det af regnskab.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Der blev længere mellem bilerne på Storebæltsbroen i marts, da det danske samfund blev lukket ned for at bremse spredningen af coronavirus.

I midten af måneden faldt trafikken med 50-55 procent, og samlet forsvandt omkring en fjerdedel af trafikken i årets første seks måneder.

Det har givet et større indtægtstab for Sund & Bælt, som driver broen - og i sidste ende den danske stat, som er eneejer af selskabet.

quote Juli blev således den største rejsemåned i broens historie

Mikkel Hemmingsen, topchef hos Sund & Bælt

I perioden har udbruddet af coronavirus betydet tabte indtægter på 250 millioner kroner på broen. Det oplyser selskabet i en meddelelse.

Juli var en god måned

Topchef Mikkel Hemmingsen peger i en kommentar på, at coronasituationen fortsat påvirker trafikken over Storebælt og Øresund.

I juli var der dog godt gang i Storebæltsbroen, fortæller han.

- I juli kørte næsten 1,3 millioner biler over Storebælt, og juli blev således den største rejsemåned i broens historie.

Storebæltsbroen
Læs også
Travl sommer: I juli kørte flere biler over Storebælt end nogensinde før
Storebæltsbroen
Læs også
Travl sommer: I juli kørte flere biler over Storebælt end nogensinde før

- Tre ud af fire kunder valgte automatisk betaling med mulighed for hurtig passage i vores nye ekspresbaner, og det har bidraget til, at vi kunne håndtere den ekstra ferietrafik, siger han.

Fald på 16 procent

Omsætningen er faldet til 1,4 milliarder kroner. Det er knap 16 procent mindre end den samme periode sidste år.

Underskuddet for perioden er på 86 millioner kroner efter skat. Det er dog markant mindre end sidste år.

Her var det på 890 millioner kroner. Forbedringen skyldes en værdiregulering af finansielle poster.

Sund & Bælt ejer og driver de faste forbindelser over Storebælt og Øresund, som ejes ligeligt af den danske og svenske stat.

bb.jpg
Læs også
Mand snød sig over Storebæltsbroen - så klappede fælden
bb.jpg
Læs også
Mand snød sig over Storebæltsbroen - så klappede fælden

Størstedelen af selskabets indtægter kommer dog fra Storebæltsbroen, som i årets første halvår skæppede 1,2 milliarder kroner i kassen.

Med tiden skal selskabet også drive Femern Bælt, der vil blive den længste sænketunnel for både biler og tog.

Det er en tunnel mellem Rødbyhavn på Lolland og Puttgarden på den tyske ø Femern, som ventes færdig i midten af 2029.


Nyhedsoverblik