Corona sætter fart på højskoler - efteråret er ved at være udsolgt

Nedlukninger og et stærkt fokus på behovet for fællesskaber har sat ekstra fart på højskolernes succes.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

- Det er fuldstændigt fantastisk at være på højskole. Jeg har nydt det helt vildt.

Sådan siger Kaia Grubbe Hansen, der netop har afsluttet et ophold på Gerlev idrætshøjskole syd for Slagelse.

Og noget tyder på, at danskerne søger mod højskolerne efter corona-nedlukningerne. En lang række højskoler i vores område melder nemlig udsolgt eller næsten udsolgt til efterårets forløb.

- Det er usædvanligt, at vi allerede i løbet af foråret har udsolgt til efteråret, siger Julie Hauge, der er konstitueret forstander på Gerlev Idrætsefterskole.

Læs også
Elever og ansatte vender tilbage til højskole: - Vi har været mega heldige
Læs også
Elever og ansatte vender tilbage til højskole: - Vi har været mega heldige

Hun mener, at corona-nedlukningerne har været med til at øge højskolernes popularitet.

- Jeg tror, at det er blevet endnu mere tydeligt, hvor vigtigt fællesskabet er. Det tror jeg, at især de unge har opdaget, og jeg tror, at det er derfor, at vi har så stor efterspørgsel, siger hun.

Konstitueret forstander Julie Hauge håber, at tendensen fortsætter.
Konstitueret forstander Julie Hauge håber, at tendensen fortsætter. Foto: Tina Mortensen - TV2 ØST

Det handler om fællesskab

TV2 ØST har talt med en række højskoler, der alle melder om en meget stor søgning til efterårets hold.

Lige nu er 127 kursister i gang med et sommerkursus på Gerlev idrætshøjskole.

I denne uge er der kursus i gospelsang - og det er også et opgør med corona-ensomheden, siger Hans Nørgaard, der er kursist på højskolen.

Læs også
Unge iværksættere vil starte ny højskole på Møn
Læs også
Unge iværksættere vil starte ny højskole på Møn

- Det er fedt at være her i denne uge. Det er nyt for mig at være på højskole, jeg var med første gang sidste år. Men det fællesskab, man møder, det rummer helt andre mennesker og typer af folk, som jeg ikke har mødt før. Det er en helt anden måde at holde ferie på, siger han.

Hans Nørgaard er kursist på Gerlev Idrætshøjskole.
Hans Nørgaard er kursist på Gerlev Idrætshøjskole. Foto: Tina Mortensen - TV2 ØST

Og bare det, at kunne være sammen med andre mennesker, har en betydning.

- Det er fantastisk at samles for at synge igen. Vi står tæt sammen og synger. Det er så dejligt, siger han.


Nyhedsoverblik