I Slagelse forsøger Kim Barner, Remelyn Gulane Ungui og deres ni-årige søn Reki at bevare hverdagen på trods af en svær besked.
Remelyn Gulane Ungui er nemlig blevet udvist af Danmark.
Remelyn Gulane Ungui kommer fra Filippinerne, og hun flyttede til Danmark i 2005.
Da hun er blevet udvist, skulle hun egentlig have forladt landet inden den 6. september. Men det gjorde hun ikke, og hun befinder sig fortsat i Danmark.
- Jeg har min familie og min mand her. Jeg kan ikke forstå denne afgørelse, siger Remelyn Gulane Ungui.
Opfyldte ikke kravene for familiesammenføring
Remelyn Gulane Ungui og Kim Barner har været gift i 10 år.
For to år siden ansøgte de om at få en opholdstilladelse til hende. Den blev afvist af Udlændingestyrelsen og senere af Udlændingenævnet, fordi familien ikke opfyldte kravene for familiesammenføring.
Afgørelsen kom bag på Remelyns mand, Kim Barner.
- Hun føler sig dansk. Det kan godt være, at hun ikke har dansk pas, men hun har så stor tilknytning til landet, i og med at hun har en søn. Jeg synes, at der er noget galt med vores system, siger han.
Familien føler sig uretfærdigt behandlet, og de mener, at udvisningen bryder med flere af rettighederne, som er beskrevet i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Udvisning bryder med international lovgivning
Familien i Slagelse får opbakning af en jurist, Sharandeep Singh, som står bag firmaet NemFamiliesammenføring.
Han mener, at udvisningen af Remelyn Gulane Ungui strider imod de internationale love for menneskerettigheder.
For eksempel siger artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, at alle har ret til, at deres privatliv og familieliv bliver respekteret. Derfor ser han et tydeligt problem i udvisningen.
- Problemet er, at de ikke har taget hensyn til barnet. Barnet er dansk statsborger, og han går i skole. Når de siger, at moderen skal ud af landet, betyder det, at staten forsøger at adskille en familie, siger Sharandeep Singh.
- Hvis du prøver at adskille en familie, så er det i direkte strid med de europæiske menneskerettigheder, retten til familieliv og barnets tarv i forhold til FN's Børnekonvention. Det strider imod alle individets rettigheder, siger Sharandeep Singh.
Kunne ikke stille bankgaranti
Der er flere grunde til, at familien fik nej fra Udlændingestyrelsen om familiesammenføring.
Blandt andet skulle Kim Barner stille økonomisk sikkerhed på knap 21.000 kroner tilbage i 2016. Han havde dog ikke mulighed for at stille pengene som bankgaranti på daværende tidspunkt.
Kim Barner klagede dengang til klageinstansen Udlændingenævnet. Han ville fritages for kravet om bankgaranti, fordi parret har et barn sammen, men det afslog nævnet.
Hvis familien dengang havde stillet pengene, kunne sagens triste udfald muligvis været undgået.
Ikke tilstrækkelig tilknytning til Danmark
Alligevel er Kim Barner ikke helt overbevist om, at han ville gøre noget om, hvis han kunne.
- På sin vis fortryder jeg det. Men alligevel gør jeg ikke, fordi jeg synes, det er ens menneskerettigheder. Det er en skamplet på det danske samfund, at man behandler børnefamilier på den måde, siger Kim Barner.
I Udlændingenævnets begrundelse for afslaget på familiens klage om Udlændingestyrelsens afgørelse, blev der lagt vægt på, at parrets ni-årige søn Reki ikke i tilstrækkelig grad har fast tilknytning til Danmark.
Det skyldes, at den lille familie tidligere har boet i Filippinerne i to år, og dermed kan sønnens tilknytning ikke føre til Remelyn Gulane Unguis opholdstilladelse.
Styrelse følger danske og internationale regler
Hos Udlændingestyrelsen vil man ikke kommentere den konkrete sag, da der ikke er begået fejl i sagsbehandlingen.
Som svar på kritikken om, at udlændingeloven ikke tager hensyn til internationale menneskerettigheder, skriver styrelsen:
- For at få ret til ophold i Danmark er der en række krav, som normalt skal være opfyldt. En eller flere af disse krav kan fraviges, hvis ganske særlige grunde gør sig gældende, herunder hensynet til familiens enhed. Det kan navnlig være tilfældet, hvis Danmarks internationale forpligtigelser tilsiger det.
De skriver desuden, at Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 ikke automatisk giver folk ret til at bestemme, hvor de vil bo.
- Bestemmelsen indebærer ikke en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da familier ikke efter artikel 8 har en umiddelbar ret til at vælge det land, hvori de vil udøve deres familieliv. Der skal derfor i hver enkelt sag, foretages en konkret vurdering af, hvorvidt det på baggrund af sagens omstændigheder er proportionalt at meddele afslag på opholdstilladelse.