Busserne, der kørte Slagelse af sporet

En ny borgmester lader ikke til at være kuren mod et betændt byråd.

I hvert fald ikke i Slagelse Kommune, som efter de første 100 dage med et nyt byråd stadig vælter sig i dårlig stemning og et anstrengt indeklima.

For nepotisme, magtmisbrug, manipulation og opførsel, der leder tankerne hen på en børnehave, er alt sammen blevet karakteristika på byrådet i Slagelse. Nyt, som gammelt.

Så det er med at holde tungen lige i munden, når vi bladrer tilbage i kalenderen for at finde ud af, hvorfor der er så dårlig stemning. Og bliver det mon nogensinde bedre?

- Tirsdag skal vi snakke om samarbejdet, fordi borgmesteren ikke bare kan få sin vilje og gøre som det passer ham.

Sådan skrev den tidligere borgmester i Slagelse Kommune, Stén Knuth (V), den 4. februar i år på sin Facebook-side.

For John Dyrby Paulsen (S), borgmester i kommunen, havde kaldt alle partier i Slagelse Kommune ind fra frikvarter til et møde om samarbejdsaftalen den 6. februar. En aftale, som alle partier blev enige om i december 2017. Men lige som det nye byråd skulle til at sætte sig ved bordet, opstod der uenigheder.

Uenighederne handler blandt andet om anklager om nepotisme - et begreb, der oprindeligt blev brugt om pavens begunstigelse af egne nevøer eller andre slægtninge ved uddeling af gejstlige embeder. Men ikke desto mindre blev John Dyrby Paulsen beskyldt for at tilgodese tvillingerne Villum Christensen og Troels Christensen, der begge har lejr hos Liberal Alliance. Selv om paven forbød nepotisme i 1692, så huserer det ifølge Dansk Folkepartis Henrik Brodersen stadig i byrådet i Slagelse.

Tilbage i 2016 ville Troels Christensen nemlig købe et stykke grund i Korsør. Dengang stemte et flertal imod, fordi de først ville se, hvad den nye planlov ville give af muligheder. Men da det nye byråd satte sig til rette i det nye år, fandt sagen vej til dagsordenen igen. Og her blev det besluttet, at grunden godt kunne sælges.

- Det er meget belejligt, det kommer på lige nu. Det skriger til himlen, at nogle skulle tilgodeses, lød det fra Henrik Brodersen.

- Det her fortæller mig, at der er noget, som skal betales tilbage, sagde Henrik Brodersen.

Men det ville John Dyrby Paulsen ikke høre noget af.

- Jeg synes, det er utidigt af Henrik Brodersen. Jeg har handlet efter forvaltningens indstilling. Så hvis han beskylder mig for kammerateri i den her sag, er det det samme som at beskylde forvaltningen for det samme. Som politiker kan jeg leve med det, men det synes jeg ikke, forvaltningen skal udsættes for. Derfor har jeg skrevet til Henrik Brodersen, så vi kan få styr på den her sag, lød det fra borgmesteren.

Men tilbage til mødet den 6. februar.

- Jeg synes, vi har haft et godt møde, lød det fra John Dyrby Paulsen efter mødet.

- Vi har indgået en samarbejdsaftale, som vi vil følge – også selv om der måtte komme knaster hen ad vejen. Det er vigtigt, vi tager de her drøftelser. En del af samarbejdsaftalen er jo, at vi kan tage den her snak.

Men det blev åbenbart ved snakken.

- Vi kan ikke blive ved med at stå model til det ene personangreb efter det andet på tidligere eller nuværende byrådskollegaer fra Venstre og Dansk Folkeparti. Vi har haft nogle møder, hvor vi har bedt dem om at stoppe, men det har vi ikke oplevet, at de har gjort, lød det fra borgmesteren.

Borgmesteren havde fået nok, og rev derfor samarbejdsaftalen over den 11. marts 2018.

Ann Sibbern (DF) skrev efterfølgende på sin Facebookside:

- Det er ligesom en børnehave, hvor der praktiseres konsekvenspædagogik. Når de uartige børn ikke opfører sig ordentligt, så får de skældud og efter gentagne gange med skældud, så er det uden for døren.

Da Dyrby og co. blev Slagelses formænd

- Jeg er oprigtig bekymret for demokratiet i Slagelse Kommune, siger Marc Møller fra Venstre.

- Det her kan vi simpelthen ikke være bekendt.

Folk klapper, efter han med et suk sætter sig i stolen. Vi er på et ekstraordinært byrådsmøde den 26. marts i år. Ovenpå den ødelagte samarbejdsaftale har John Dyrby Paulsen og hans snævre flertal besluttet at nedlægge to ud af de ni udvalg i kommunen.

- Vi er alle sammen enige om, at det faktisk er en god idé. Vi har oplevet en del snitfladeproblemer, hvor to sager eksempelvis blev behandlet i tre forskellige udvalg, og det dur simpelthen ikke, siger John Dyrby Paulsen og tilføjer:

- Der var måske samlet set lidt for mange udvalgsposter, derfor har vi valgt at ændre styrelsesvedtægten, og det er vi alle sammen enige i. 

Oppositionen mente til gengæld, at der var tale om en politisk udrensning. Men på mødet blev der, med et lille flertal på to stemmer, besluttet at ændre i styrelsesvedtægterne og dermed nedlægge to udvalg.

Og så tog John Dyrby Paulsen og resten af flertallet ellers alle formandsposter. Dermed kunne de blå partier vinke farvel til fem formandsposter og flere menige udvalgsposter.

- Det har ikke på noget tidspunkt været planen, at vi skulle være med, lød det fra Henrik Brodersen (DF) efter det ekstraordinære byrådsmøde.

En ulovlig handling?

Men flere af oppositionspartierne mener, at der er tale om en ulovlig ændring i styrelsesvedtægterne – altså at nedlægge de to udvalg. Ann Sibbern siger på byrådsmødet den 26. marts 2018:

- I Dansk Folkeparti vil vi gerne udtrykke vores bekymring omkring den politiske situation, da det skaber mørke omkring kommunen overfor borgerne.

Dansk Folkeparti mener nemlig, at det handler om personligt fnidder. Fnidder, der er årsag til, at samarbejdsaftalen blev revet i stykker.

Og så kom Randers Kommune ind fra højre.

For byretten i Randers har netop afgjort, at det var ulovligt, da et smalt flertal i kommunen for tre år siden ændrede udvalgsstrukturen og afsatte tre udvalgsformænd i Randers Byråd. Og det giver oppositionen i Slagelse Kommune blod på tanden.

Blå blok er derfor i gang med at indsamle materiale, der underbygger deres påstand om, at ændringen er i strid med lovgivningen. Når de er færdige med indsamlingen, vil de sende en klage til Ankestyrelsen.

- Ifølge lovgivningen på området må man ikke ændre udvalgsstrukturen på grund af personproblemer, man må ikke ændre den, fordi man ønsker at sætte nogen uden for politisk indflydelse. Og det mener vi, er det, der meget tydeligt skinner igennem her, siger Venstres gruppeformand Knud Vincents.

En klage, som John Dyrby Paulsen tager med sindsro.

- De er velkomne til at klage. Jeg er helt sikker på, den vil blive afvist, siger han.

Oppositionspartierne er også parate til at gå rettens vej, men trækker nu lidt i håndbremsen. Partierne har sendt en opfordring til flertallet (Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Liberal Alliance), som kort fortalt handler om, at de ønsker, at flertallet skal rulle den ændrede udvalgsstruktur tilbage.

Og ifølge Roger Buch, der er kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, så bør flertallet i Slagelse Kommune gå i tænkeboksen. 

- Man bør genoverveje, om den beslutning, man har truffet, er lovlig. For de begrundelser, der har været i Slagelse, er en fuldstændig parallel til det, der er foregået i Randers, siger han. 

Men John Dyrby Paulsen mener ikke, at sagerne er sammenlignelige, og dem, han har talt med, siger, at flertallet har handlet efter bogen. 

100 dage med fnidder-fnadder

Hvordan synes du, det er gået?

- Jeg var lige ved at sige, ”det er gået glimrende”.

Sådan lyder det fra John Dyrby Paulsen, da TV ØST fanger ham, efter de første 100 dage i det nye byråd er gået.

- Nej, vi lagde jo ud med en bred samarbejdsaftale, som jeg var meget glad for. Jeg ærgrer mig også over, at det ikke kunne lykkedes, siger han. 

- Én ting er det fnidder-fnadder, undskyld udtrykket, i byrådet. En anden ting er udviklingen af Slagelse Kommune, og det er jo uendelig meget mere spændende. Og den side af sagen er jeg edermame glad for.

Kunne du have gjort noget anderledes?

- Det kan man altid. Man kan altid i bagklogskabens klare lys have forsøgt noget andet. Om resultatet ville have blevet anderledes, det ved jeg faktisk ikke, siger John Dyrby Paulsen.

- Jeg havde godt set, at vi kunne have samarbejdet fremadrettet. Men jeg har det også sådan, at man bliver nødt til at gå videre med de værktøjer, man har.

Om fnidder-fnadderet fortsætter, det vil tiden vise. Det er i hvert fald ikke noget, John Dyrby Paulsen vil gisne om. Men spørger man Radikale Venstres Troels Brandt, så er meldingen temmelig klar:

- Lad os dog for dælen komme videre, var opfordringen fra ham på det ekstraordinære byrådsmøde den 26. marts 2018.

Men her må vi skuffe.

Vi skruer i stedet tiden tilbage til kommunalvalget den 21. november 2017.

- Det har været et usædvanligt forløb, men jeg er glad for, at vi nu kan se fremad og komme i gang med det vigtige arbejde i Slagelse Kommune.

Sådan lød det fra John Dyrby Paulsen, da han tilbage i december sidste år kunne meddele, at alle partier i byrådet støttede op om en bred samarbejdsaftale.

For det usædvanlige forløb havde været alt andet end forbilledligt.

- Ikke siden Anja Andersen har der været så meget ballade omkring Slagelse, lød det fra redaktør for Søndagsavisen i Slagelse, John Hansen, om den politiske situation i kommunen, efter valgaftenen den 21. november 2017.

For selvom John Dyrby Paulsen allerede på valgnatten sagde: "Jeg er ny borgmester, og det er jeg glad for", så varede lykken ganske kort.

Han manglede Venstre og Dansk Folkeparti for at opnå en bred konstituering, og det fik Troels Brandt fra Radikale Venstre til at få kolde fødder. Han trak sig og sagde, at samarbejdet ikke var bredt nok. Samtidig vaklede Villum Christensen mellem aftaler.

Villum Christensen ville ikke stemme på Stén Knuth efter brintbus-balladen (en ballade, vi vender tilbage til senere). Samtidig havde han sagt, at han ikke ville sætte sit mandat på Socialdemokratiet – altså John Dyrby Paulsen.

Men efter længere tids stoledans endte Villum Christensen med at sætte sig på skødet af John Dyrby Paulsen.

Den 30. november – efter ni dages forhandlinger – kunne John Dyrby Paulsen derfor gentage sine ord fra valgnatten. Dog med et lille men. Ham og Villum Christensen havde nemlig lavet en noget anderledes aftale. De vil dele borgmesterposten. To år til hver.

Men som det læses ud af aftalen, så er det en aftale kun mellem John Dyrby Paulsen og Villum Christensen.

Så hvor bindende en aftale, der er tale om, kan diskuteres. Særligt med det in mente, at når en borgmester først er valgt ind, kan vedkommende ikke væltes i den lovbestemte firårige periode. Samtidig afgjorde Tilsynsrådet i 2002, at det ikke er lovligt at indgå en juridisk aftale om en kortere periode end de fire år.

Så aftalen mellem John Dyrby Paulsen og Villum Christensen bygger altså på tillid og frivillighed - intet juridisk. 

Slagelse Kommune var ikke langt fra at skulle trække lod om, hvem der skulle være ny borgmester. For uenighederne og gammelt nag er gennemtrængende. Og årsagen? Ja, den skal for det første findes i 10 brintbusser.

- Få nu det lort lagt ned, så vi kan komme videre.

Sådan lød det fra Jane Wiis, tidligere kommunaldirektør i Slagelse Kommune. I hvilken forbindelse ordene faldt, kommer senere.

Men for at blive ved ordene fra kommunaldirektøren, så er lortet i dette tilfælde 10 brintbusser. Eller JIVE-projektet, som det kaldes. Et projekt, som af nogle får skylden for det anstrengte indeklima i Slagelse Kommune.

I hvert fald hvis man spørger Stén Knuth (V).

- Faktisk tror jeg, at nøglen til at forstå den anspændte situation i Slagelse Kommune skal findes i JIVE-sagen, siger Stén Knuth til Sjællandske den 15. december.

- JIVE- sagen har været særdeles voldsom for kommunens administration med store konsekvenser som fyring og en kommunaldirektørs opsigelse […], siger han.

Så hvad gik der galt?

- Bare jeg vidste det. Jeg aner det simpelthen ikke, siger John Dyrby Paulsen.

- Vi blev enige alle 31 medlemmer af byrådet om at bakke op om projektet. Og så gik det for alvor galt. Og hvorfor? Jeg tør ikke sige det. Det bliver gætteri. Jeg kan læse KL’s rapport, hvad vi selv diskuterede internt, men det giver mig ikke noget svar på, hvad der gik galt.

Hvem har ansvaret for, at det gik galt?

- Jeg ved det ikke. På en eller måde synes jeg, man som borgmester står med det endelige ansvar og har en forpligtigelse til at få det til at lykkedes eller lande det på en eller måde. Men det er nemt for mig at skyde skylden på den daværende borgmester – også selv om det måske er den opgave, man må tage på sig som borgmester. Men det er også lidt for nemt måske, lyder det fra John Dyrby Paulsen.

Men hvordan kan 10 brintbusser ende med at koste både en fyring og en kommunaldirektørs afsked?

TV ØST har været i kontakt med Stén Knuth, som ville svare skriftligt på spørgsmål. Han er dog ikke vendt tilbage med sine svar inden udgivelsestidspunktet.

Villum Christensen og hans (u)bekendte

Det hele begyndte den 15. november 2015, hvor Slagelse Erhvervscenter A/S og EUE ApS indgik en konsulentaftale om brintbus-projektet.

Et projekt, hvor kommunen via brint og grøn energi ville skabe vækst og arbejdspladser i EnergiPark Korsør.

Projektet blev styret af konsulentfirmaet EUE med forretningsmanden David Drachmann-Sunne i spidsen. Et tidligere medlem af Liberal Alliance, som i dag er gået konkurs med sit firma. Og en person, som flere medier beskriver som en personlig bekendt af Villum Christensen.

Men at David Drachmann-Sunne og Villum Christensen skulle have andet end et professionelt forhold er ”simpelthen så langt ude i hampen, at man tror, det er løgn”, som Villum Christensen siger.

- Det er så absurd, så man er ved at kaste op over det. Jeg ved ikke engang, hvor David Drachmann bor. Jeg har aldrig besøgt ham privat. Men det er den der spinmaskine, som har kørt op til valget – fordi han har haft et LA-medlemskab, så er det en vennetjeneste.

Var det en fejl at bruge EUE, når der nu blev sået tvivl om jeres ’relation’?

- Det er da ikke en fejl, at endelig kom der en, der kunne implementere og sætte noget i gang. Og det var jo ikke bare sniksnak, han skaffede jo 17 millioner fra EU. Det skal man også huske. Så svaret på, at det var en fejl, det synes jeg ikke, det var. Men på den anden side, havde jeg vidst, hvordan det ville ende, så havde jeg ikke gjort det, siger Villum Christensen.

De 17 millioner kroner er mere præcist 17,3. De mange nuller fik EUE tilsagn om fra EU den 6. september 2016, hvis firmaet altså selv kunne skaffe 47 millioner kroner. En såkaldt matchfunding. Hvordan det gik, kan de fleste vel nok regne ud, men det lader vi lige ligge lidt.

For alt i mens EUE og David Drachmann-Sunne forsøgte at skrabe et tocifret millionbeløb sammen, så blev der atter sået tvivl om Villum Christensens relation til EUE. Lige før et erhverv-, plan- og miljøudvalgsmøde den 3. oktober 2016, blandede Villum Christensen, der var formand for udvalget, sig angiveligt lige lovlig meget i, hvordan teksten til dagsordenen skulle udformes. Det skulle nemlig helst fremgå, at det var EUE, der skulle udføre projektet.

I hvert fald hvis man skal tage KL’s vurdering for gode varer. Slagelse Byråd besluttede den 24. april 2017 at få KL til at udarbejde en juridisk rapport om JIVE-projektet.

Her konkluderer KL, at det kan ”give anledning til tvivl om, hvorvidt udvalgsformanden (Villum Christensen, red.) handlede inden for rammerne af en udvalgsformands beføjelser, som disse er fastsat i styrelseslovens § 22”.

- Det er til at dø af grin af, siger Villum Christensen.

- Det giver jeg ikke en hylende fis for. Det er til at kaste op over, at de kan skrive det. Og det bliver udlagt, som om jeg er en forbryder. Og det er jeg ikke. Jeg ville gøre det igen.

For ifølge Villum Christensen var EUE slet ikke skrevet ind i indstillingen til projektet i dagsordenen til mødet den 3. oktober.

- De skulle indskrives i den tekst. De havde været på dagsordenen måske ti gange. Og fra den ene dag til den anden var de pludselig skrevet ud af indstillingen. Og så beder jeg om at få skrevet ind, da branchen anbefalede dem.

Mails sendt til Villum Christensen, som TV ØST har set, fra både Slagelse Boligselskab og SK Forsyning viser, at de bakkede op om beslutningen om, at EUE skulle være en central aktør. 

- Det havde jo ikke en skid at gøre med min person. Jeg gør jo kun det, vi som udvalg havde besluttet at gøre. De havde slet ikke skrevet EUE med. At det så blev halvkriminelt at skrive dem med, det er jo absurd, lyder det fra Villum Christensen.

Slagelse og de fyrretyve millioner

Og nu til de 47 millioner kroner.

Spoler vi frem til begyndelsen af 2017, stod det lysende klart, at det ikke ville lykkedes at skaffe de 47 millioner kroner inden for en nær fremtid.

Af KL’s rapport fremgår det, at EUE har tegnet ”et urealistisk positivt billede af mulighederne for at opnå den nødvendige matchfunding, så Slagelse Kommune kunne blive i brintbus-projektet”.

Der står samtidig i rapporten, at ”forvaltningens vurdering er, at matchfunding på 47 millioner kroner ikke vil kunne skaffes inden for en relevant tidshorisont”.

Men både Villum Christensen og John Dyrby Paulsen har kritiseret rapporten fra KL. 

- Hvorfor vurderer KL ikke nærmere, hvad der er kilderne til forvaltningens opfattelse af den manglende mulighed for at få matchfunding? Vi kan ikke helt se, hvorfra den overbevisning opstår. Det er underligt, at KL ikke stiller spørgsmålstegn ved det, siger John Dyrby Paulsen til Altinget.

Ifølge en aktindsigt, som Altinget har set, havde kommunen ikke præsenteret projektet for Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, hvor matchfundingen på de 47 millioner kroner ellers skulle findes. 

Men læser man KL’s uddybende svar til byrådsmedlemmerne, så fremgår det, at Slagelse Kommune den 2. marts 2017 modtog et afslag fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet på matchfundingen. Samtidig skriver KL, at det på sagsfremstillingen til et møde i Økonomiudvalget den 20. marts 2017 fremgik, at både Movia, Region Sjælland og ministeriet havde givet afslag på matchfundingen.

De 47 millioner kroner bliver igen diskuteret på et møde den 8. marts 2017. Et møde, der ender med at få konsekvenser for kommunaldirektøren, da flere bliver rystede over, hvad de hører. For mødet blev i al hemmelighed optaget.

Lydfilen, der punkterede busserne

- I har jo ingen penge for helvede.

- Få nu det lort lagt ned, så vi kan komme videre.

Ordene kommer fra kommunaldirektør Jane Wiis, der udtrykker sig på et møde den 8. marts 2017 sammen med EUE’s David Drachmann-Sunne og EUE’s bestyrelsesformand Lars Riise samt Lone Wenzell, der er erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektør i kommunen.

Lydfilen er optaget af David Drachmann-Sunne. Og der går ikke lang tid, før en projektleder og embedsmand reagerer på, hvad hun hører.

Hun er nemlig rystet over udmeldingerne fra kommunaldirektøren, som hun skriver i en mail sendt til John Dyrby Paulsen og Villum Christensen den 25. marts.

- Vi skal have ordentligheden tilbage i Slagelse Kommune – respekten for de borgervalgte repræsentanter og deres beslutninger og respekten overfor andre i det hele taget. Troværdighed – vi er landets 16. største kommune og en kompetent samarbejdspartner, som kan skabe fremdrift i vores geografiske område, hvis vi kommer tilbage på rette kurs. Vi er en kommune, vi bør være førende på ordentlighed – det her kan vi simpelthen ikke være bekendt.

- Det er derfor også min vurdering, at optagelsen aldrig må komme ud – det kunne skade Slagelse Kommune endnu mere, end Stén Knuth, Jane Wiis og Lone Wenzell allerede har gjort. Heldigvis er vi meget få, som kender til optagelsen. Ud over Villum og jeg, tror jeg kun, at det er Thomas Vesth, som har hørt den, skriver projektlederen.

Den omtalte Thomas Vesth er med i udvalget Grøn Fornuft. Et udvalg, der kommer idéer til nye indsatser indenfor energi, klima og miljø, og som blandt andet kom med ideen til EnergiPark Korsør, hvor de ti brintbusser kom i spil.

Thomas Vesth har i flere år stillet op for LA, men nu tilhører han Nye Borgerlige. Efter lydfilen kom ud i det åbne - som David Drachmann-Sunne ifølge Altinget angiveligt medvirkede til - sendte Thomas Vesth en række dokumenter til KL med titlerne Løgnen, Manipulationen og Passiviteten. Dokumenter, som har til formål at vise, at Jane Wiis og Lone Wenzell sagsbehandling er ”gennemsyret af løgn”, som han blandt andet skriver.

Beskyldningerne handler blandt andet om, at kommunaldirektøren modarbejdede projektet, trods byrådet havde besluttet det modsatte.

Lydfilen blev også brugt i en smædekampagne mod Jane Wiis på YouTube fra en anonym afsender. 

Og det blev starten på en kommunaldirektørs afsked.

Kupforsøget, drejebogen – kært barn har mange navne

Lydfilen bliver startskuddet for et kupforsøg eller drejebog, som det også bliver kaldt. Eller kort fortalt: En projektleder, der forsøger at få to direktører til at kvitte jobbet. Måske, måske ikke med hjælp fra to politikere.

Vi skal tilbage den til den 25. marts 2017.

Her skriver projektlederen en mail til både Villum Christensen og John Dyrby Paulsen, efter hun har hørt lydfilen:

- Jeg mener, at Jane Wiis og Lone Wenzell skal presses til frivillig aftræden – der er grundlag nok til at gøre det på. Har Jane Wiis ikke prøvetid, således at det ikke kræver en nærmere begrundelse eller godtgørelse at komme af med hende?

Dagen efter skriver projektlederen en mail til Villum Christensen og John Dyrby Paulsen.

- Jeg har modtaget jeres tilbagemeldinger, og er glad for, at I har taget det alvorligt, og vil agere på det.

Det er først knap en måned senere, at kupforsøget når sit klimaks. Den 21. april skriver projektlederen til de to andre i Slagelse Kommunes direktion – Ole Kristensen, økonomi- og teknikdirektør, og Vini Lindhardt, uddannelsesdirektør.

Projektlederen har nu taget kontakt til KL. Angiveligt uden borgmesterens viden. Og KL har sandsynligvis i god tro rådgivet projektlederen om, hvordan hun kunne få afsat de to direktører.

- KL vejledte mig om, at det måske kunne være meget godt for Jane og Lone og Slagelse kommune, at de blev vejledt om muligheden for selv at sige op, skriver projektlederen i mailen.

- Jeg har forsøgt at gøre det her til frokost, og jeg tænker, at budskabet nok nåede frem, uanset at sagens alvor måske ikke stod helt klart.

Forsøget blev ved frokosten. Men sagen stoppede ikke der.

Hvad vidste banditterne?

For hvor meget vidste John Dyrby Paulsen og Villum Christensen egentlig om kupforsøget?

- Hvad projektlederen (anonymiseret, red.) gør? Det er jeg overrasket over. At hun går direkte til KL, efter et flertal i økonomiudvalget har udvist mistillid til kommunaldirektøren, det står fuldstændig for hendes regning. Det anede vi ikke en skid om. Det ser jo mærkeligt ud, at man uden at have et mandat repræsenterer kommunen, siger Villum Christensen.

- Dagen før eller to dage før havde vi jo rettet henvendelse til KL. Vi kunne jo ikke gøre andet. At hun tolker det og gør, som hun gør, det har hverken John (Dyrby Paulsen, red.) eller jeg indflydelse på.

Men spørger man John Dyrby Paulsen, så var der ikke et flertal i Økonomiudvalget, der udviste mistillid til kommunaldirektøren.

- Det der er simpelthen en and. Der var ikke et enigt økonomiudvalg, der udtrykte mistillid til kommunaldirektøren. Det er simpelthen ikke rigtigt, siger han.

- Liberal Alliance havde ikke stor tillid til kommunaldirektøren, slutter han. 

En and eller ej, så mener John Dyrby Paulsen heller ikke, at han kan indblandes i det såkaldte kupforsøg.

Hvor meget vidste du egentlig?

- Prøv og hør, ikke ret meget. Vi havde et møde med projektlederen (anonymiseret, red.) og Lis Tribler (S), hvor vi faktisk fik svar på nogle af de spørgsmål, som vi havde haft i lang tid. Så er det rigtigt, at der blev sendt en mail. Men på det tidspunkt tog vi slet ikke det der alvorligt. Vi betragtede det som en meget frustreret medarbejder, der havde brug for at komme af med nogle ting. Så gik vi ikke videre ind i det. Vi betragtede det ikke som en opfordring eller konkret plan og slet ikke som en drejebog for et eller andet, siger John Dyrby Paulsen.

- Hvis vi er utilfredse med en direktør, siger vi det altså til personen.

Havde du mistillid til kommunaldirektøren?

- Ikke på daværende tidspunkt. Jeg kan godt lide, at hun siger tingene lige ud. Hellere det, så tingene kommer på bordet, siger John Dyrby Paulsen.

Men der er vist kun én ting at sige om Villum Christensen og John Dyrby Paulsen. De er nogle banditter. I hvert fald hvis man spørger Stén Knuth.

- Hvis jeg var ansat i Slagelse Kommune, så ville jeg da gå nervøs på arbejde hver dag af frygt for, hvilke nye angreb de to, ja, undskyld udtrykket, banditter sætter ind med mod administrationen, der i helt uhørt grad beskyldes for ikke at passe deres arbejde. Helt vanvittigt har man i en udvalgsbeslutning nærmest navngivet et direktionsmedlem, som man ikke længere har tillid til kan udføre en opgave, udtalte Stén Knuth til Sjællandske den 20. april 2017.

Men lige som man troede, at kupforsøget var fortid, kommer DR Nyheder og Altinget i besiddelse af korrespondancer mellem projektlederen og Villum Christensen og John Dyrby Paulsen. Samtaler, der viser, at de to politikere måske har haft mere kendskab til projektlederens planer, end de hidtil har villet give udtryk for.

Her skriver John Dyrby Paulsen blandt andet:

Undskyld de mange spørgsmål, men det lyder, som om tingene er kørt lidt af sporet for dele af direktionen lige nu, og det bliver vi nok nødt til at gøre noget ved fra politisk side (hvis ikke borgmesteren gør noget).

John Dyrby Paulsen erkender nu overfor Altinget, at han faktisk svarede projektlederen med en sms.

- Jeg kan ikke huske datoerne for det der. Det, der optog os, var, hvorfor fanden der ikke var nogen, som var gået op i at se, om vi har fået det, vi har bedt om, siger John Dyrby Paulsen til Altinget.

Tre dage efter, at projektlederen over frokost havde forsøgt at få de to direktører til frivilligt at fratræde deres stillinger, sætter byrådet en undersøgelse i gang hos KL for at finde ud af, om forvaltningen og de involverede parter har handlet ordentligt.

Rapporten konkluderer, at Jane Wiis har handlet efter bogen den 8. marts, hvor hun var til møde med EUE. Mødet, der blev optaget.

- Det er derfor KL-konsulenternes vurdering, at forvaltningen i Slagelse Kommune har efterlevet byrådets beslutninger, og at forvaltningen har efterlevet principperne for god embedsmandsskik, står der.

Projektlederen blev kort efter fritstillet.

TV ØST har været i kontakt med projektlederen, men hun har ikke ønsket at udtale sig til citat. Lone Wenzell har samtidig takket nej til et interview om sagen.

Man skal ikke græde over spildte millioner

2.376.838,12 kroner.

Det har brintbus-projektet kostet Slagelse Kommune.

Ud af dem har EUE fået udbetalt 1.559.017,32 kroner og så er der brugt 817.820,8 kroner på andre konsulentydelser og undersøgelser.

En aktindsigt, som Sjællandske har fået, viser, at EUE slet ikke indleverede regnskab for 2016. Samtidig er der en række udbetalinger på i alt 640.000 kroner plus moms, der ikke kan findes belæg for ifølge Slagelse Kommune - hvad er pengene blevet brugt til? Det har Slagelse Erhvervscenter ikke fået dokumentation for, selv om de flere gange har rykket for det.

Nå, men man skal heller ikke glemme, at en KL-rapport ikke er gratis. Den kostede 626.941,3 kroner. Og kommunen fik sådan set også en rapport lavet af Deloitte. Den kostede 175.000 kroner.

- Det er jo altid nemt bagefter at sige, nu blev det ikke til noget, så er det enormt dyrt. Vi havde nogle reservationer i forhold til, at man ikke udbød det her som en mere fri konkurrence. Vi mente ikke, at vi lå inde for rammerne af udbudsreglerne. Det var vores anke, fortæller John Dyrby Paulsen.

Rapporten fra Deloitte konkluderer nemlig, at Slagelse Kommune ingen rettigheder har haft i forhold til brintbusserne. EUE var nemlig førstepartner i projektet.

Det var derfor også EUE, der den 5. april 2017 på vegne af JIVE-konsortiet, meddeler, at Slagelse Kommune ikke længere er part i projektet.

Brintbusserne kørte altså helt af sporet den 5. april 2017.

De kørte således videre i Herning Kommune.

Sådan smækker en kommunaldirektør med døren

- Jeg glæder mig meget til at samarbejde tæt med byråd, medarbejdere og virksomheder om at udløse det store potentiale, som Slagelse Kommune har.

Sådan lød fra Jane Wiis, da hun den 15. august 2016 satte sig i sædet som kommunaldirektør i Slagelse Kommune.

Men glæden endte brat.

11 måneder efter, den 31. juli 2017, smækkede Jane Wiis med døren og forlod jobbet som kommunaldirektør i Slagelse Kommune.

For hun har været igennem mere, end de fleste er vant til.

Hun blev udsat for kupforsøg, beskyldt for manipulation, beskyldt for at ville lægge ”lortet ned”, selv om et enigt byråd ønskede det modsatte, og så var der lydfilen, som blev brugt til en smædekampagne mod hende.

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Men der er jo desværre mennesker i dette land og også i Slagelse Kommune, der ikke har andet fornuftigt at tage sig til, end at svine andres menneskers gode navn og rygte til, lød det fra Jane Wiis til Sjællandske.

TV ØST har været i kontakt med tidligere kommunaldirektør Jane Wiis, men hun har ikke ønsket at udtale sig.

- Det er magtmisbrug, hvis man går efter en bestemt person. Og det har jeg godt nok set eksempler på, lyder det fra John Dyrby Paulsen.

- Men ikke i forbindelse med brintbus-sagen.

Hvornår så?

- Vi har haft en sag, hvor et byrådsmedlem og leder blev fyret og politianmeldt, siger han.

Vedkommende, John Dyrby Paulsen taler om, er Helle Blak (SF).

- Hvor man på daværende tidspunkt kunne se udsagn som, ”det er utænkeligt, at Slagelse Kommune skulle politianmelde uden grund”, siger John Dyrby Paulsen.

Det hele begyndte i februar 2017, da en intern revision foretaget af Slagelse Kommune af Rosenkildegårdens Ungdomscafé, hvor Helle Blak var leder, viste uregelmæssigheder i økonomien.

Kommunens økonomiudvalg blev i fortrolighed i en mail orienteret om undersøgelsen, og at man påtænkte at fyre Helle Blak. Men fortrolighed kan være et vidt begreb, for nogle lækkede oplysningerne om fyringen til pressen.

Så borgmesteren politianmeldte samtlige 31 medlemmer af kommunalbestyrelsen. Økonomiudvalget havde nemlig stemt for en undersøgelse af, hvem der havde brudt sin tavshedspligt.

- Vi bliver nødt til at sende et klart signal til omverdenen om, at det vil vi ikke finde os i, og nu må vi komme til bunds i sagen, lød det fra daværende borgmester, Stén Knuth.

Enhedslisten i Slagelse Byråd politianmeldte også økonomiudvalget og Slagelse Kommunes Kommunaldirektør Jane Wiis. Det gjorde de, fordi økonomiudvalget havde diskuteret Helle Blak-sagen på et ikke-lukket punkt på et udvalgsmøde.

Politiet efterforsker i dag stadig sagen om lækket af de fortrolige oplysninger.

I marts måned 2017 var Helle Blak officielt fyret. Men ikke nok med det, så fik hun også en politianmeldelse med hjem.

- Vi politianmelder for både at beskytte kommunen, men jo også for at beskytte Helle og kigge ind i den her sag, som det nu handler om. Og derfor har vi det forløb, som vi har, udtalte Stén Knuth om politianmeldelsen.

Politiet efterforskede derefter sagen mod Helle Blak, men i september 2017 valgte man at lægge sagen ned, da politiet ikke havde formodninger om, at Helle Blak havde begået lovbrud.

Til gengæld endte Helle Blak, ifølge BUPL's medlemsblad, med en klækkelig erstatning på ni måneders løn og 322.000 kroner som godtgørelse for en uretmæssig fyring.

Men ifølge Stén Knuth fik hun altså ikke godtførelse for fyringen - men fordi fortrolige oplysninger blev lækket til pressen. Det udtalte han til Sjællandske den 31. januar i år.

Hele sagen får dog den nuværende borgmester til at konkludere følgende:

- Der er vi ude i magtmisbrug og personforfølgelse, som jeg ikke synes er kønt. Og det er på et helt andet niveau, end vi har set i brintbus-sagen. Og det er grimt, siger John Dyrby Paulsen.

- Jeg er ret overbevist om, at balladen kommer til at fortsætte.

Sådan lyder det fra Kim Rosenkilde, der er kommunalredaktør hos Altinget. For bliver det mon nogensinde bedre i Slagelse Kommune?

- De har lidt en cliffhanger hængende over hovedet, med hele borgmesterdelings-aftalen, som peger to år ud i fremtiden.

Kim Rosenkilde vurderer, at så længe de to herrer, Villum Christensen og John Dyrby Paulsen, hverken har afkræftet eller bekræftet, om borgmesterposten skal deles, ja, så er der stadig åbent for spekulationer om, hvorvidt der kommer en ny omfordeling af magten.

- Og så længe man har den udsigt, så er der alt mulig grund til, at der kan opstå ny ballade, siger Kim Rosenkilde og fortsætter:

- Alene dét at man har den aftale, der peger nogle år ud i fremtiden, er en åbning for at holde liv i debatten og liv i balladen. Også fordi der vil blive ved med at være opmærksomhed. Alt den mediebevågenhed, der har været, har sikkert heller ikke hjulpet på det, for det giver jo et incitament til at lave ballade, når man ved, at man bliver hørt.

Det er heller ikke ukendt i kommuner, at der er personlige relationer, der kan spille en væsentlig rolle i et byråds indeklima. I årevis.

- Man så det for nogle år siden i Lyngby-Tårbæk, hvor man helt tilbage i 2009 havde en meget drabelig konstituering, hvor en venstremand trak gulvtæppet væk under en konservativ borgmester på det konstituerende byrådsmøde. Og hele det forløb er først her otte-ni år senere ved at være historie. Så det kan være noget, der tager mange år, siger Kim Rosenkilde.

- Det kan selvfølgelig gå hurtigere, hvis der kommer en personudskiftning. Eksempelvis har Villum Christensen fået lagt sig ud med hele blå blok. Og uden ham ville den borgerlige fløj af byrådet formentlig være mere samlet. Der er så meget ondt blod mellem ham og Venstre, at det kan være svært at lægge bag sig. Hvis det skal være med de samme personer i politik, så kan det godt komme til at tage lang tid. På et tidspunkt kommer der et nyt valg, hvor det her formentlig ville få en ny tur i manegen, hvis man har kunnet holde balladen i live så længe.

Stemningen blev for alvor dårlig i det nye byråd, da John Dyrby Paulsen rev samarbejdsaftalen over. Og måske det ikke var metoden, hvis man ville have flere glade stunder i kommunen.

- Det er konfliktoptrappende, siger Kim Rosenkilde.

Men det er tilsyneladende sådan, det er i Slagelse.

- Der har været flere perioder, hvor konflikten er kørt op i en spids, siger Kim Rosenkilde.

- Der var i foråret sidste år, hvor man havde forsøget med at afsætte en kommunaldirektør. Der var der en konflikt, der gik op i en spids. Så havde man op til kommunalvalget og efter kommunalvalget – der gik det igen op i en spids. Og så forsøgte man efter valget at få lagt en dæmper på, og man lavede samarbejdsaftalen som et forsøg på at komme udover konflikterne. Og det er så mislykkes, og nu er konflikten igen kørt op i en spids. Så det går i de her bølger med konfliktnedtrapninger og konfliktoptrapninger – og nu har man så igen haft en gevaldig konfliktoptrapning, fordi det med at sætte de borgerlige uden for indflydelse, er de naturligvis blevet rigtig sure over. Det går både ud over deres magt og rammer dem også økonomisk. Og så kan det få et juridisk efterspil, som kan trække den her sag ud og holde den i live i rigtig lang tid, siger Kim Rosenkilde.

- Det ser man jo i Randers, hvor tre udvalgsformænd blev sat fra bestillingen i 2015 med en lignende manøvre, som den vi nu ser udspillet i Slagelse. Så hvis den her omkonstituering i Slagelse får et juridisk efterspil, kan det være med til at holde konflikten i live i lang tid. Der vil fra borgerlige side være mange gode grunde til at forfølge og holde liv i tvivlen om, hvorvidt det var inden for lovens rammer, siger Kim Rosenkilde.

Men det altoverskyggende spørgsmål er: Bliver de mon nogensinde enige? Om noget?

- Det danske sprog er en svær ting. Og man kan nemt tale forbi hinanden, lød det fra Troels Brand fra Radikale Venstre til et byrådsmøde den 26. marts i år.

Og det er måske ligefrem en udtalelse, som John Dyrby Paulsen faktisk godt kan være enig i.

- Men det er jo heller ikke så mærkeligt. Vi kan jo godt have vores forskellige oplevelser af, hvad forløbet egentlig var. Hvad mente vi, når vi aftalte noget? siger John Dyrby Paulsen. 

- Vi kan jo godt sidde med en fortælling, som virker som sandheden. Og det kan godt virke modstridende, men vi har forskellige opfattelser. Og så det er svært at få hoved og hale i det hele.