Nyhedsoverblik

Storebæltsbroen lyser lyserødt i aften

Storebæltsbroen vil lørdag den 5. oktober om aftenen lyse op i lyserøde farver til ære for frivillige, foreninger og erhvervslivet, der støtter kampagnen Støt Brysterne for kvinder med brystkræft.

Det oplyser Kræftens Bekæmpelse.

Ud over broen over Storebælt vil andre dele af landet blive ramt at lyserøde farver. Blandt andet vil Tivoli og Den Franske Ambassade samt Øresundsbroen lyse lyserødt på aftenhimlen.

Lørdag den 5. oktober er nemlig blevet døbt Lyserød lørdag af Kræftens Bekæmpelse, som afholder finale for kampagnens mange arrangementer gennem året.