Dykkere leder efter dødt spædbarn

Onsdag eftermiddag er der dykkere til stede i området ved Slagelse Lystanlæg, hvor politiet siden tirsdag har ledt efter et muligt nedgravet spædbarn.

Det bekræfter Kim Kliver, politiinspektør hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi overfor TV2 ØST.

Mandag modtog Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplysninger om, at der kunne være begravet et spædbarn i det pågældende område.

quote Politihundene og frømænd er ved at afsøge nogle områder

Kim Kliver, politiinspektør hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Mandag og tirsdag har politiet været til stede i området med hunde og spader. 

Undersøgelserne er fortsat onsdag, hvor også frømænd er sat ind som led i den intensive undersøgelse, oplyser Kim Kliver.

Dykkere leder i vandet ved Slagelse Lystanlæg.
Dykkere leder i vandet ved Slagelse Lystanlæg. Foto: René Lind - Lind Foto

- Som vi allerede forudsagde i går, har vi fortsat vores undersøgeler i dag. Politihundene og frømænd er ved at afsøge nogle områder, siger han og tilføjer: 

- Desforuden har vi en række betjente, som foretager efterforskningsmæssige tiltag med indhentning af overvågningsmaterialer og foretager afhøringer.

Endnu intet gennembrud

Tirsdag udtalte Kim Kliver, at man var bekymret for, at der var en kvinde, der havde brug for hjælp. 

Men trods den massive efterforskning, er der stadig ikke kommet et gennembrud i sagen.

Her leder politiet efter spædbarnet.
Her leder politiet efter spædbarnet. Foto: Grafik: Nick Abildgaard - TV2 ØST

- Der er p.t. ikke noget gennembrud i sagen. Hverken hvad angår det muligt nedgravede spædbarn eller i forhold til den kvinde, vi nu har eftersøgt i nogle dage, siger Kim Kliver. 

Politiet har modtaget mere end 11 henvendelser fra borgere, som mener at have oplysninger i sagen, og modtager gerne flere, hvis man mener, at ligge inde med viden, der kan hjælpe politiet.

Læs også
Leder efter nedgravet spædbarn
Læs også
Leder efter nedgravet spædbarn

- Hvis folk endnu ikke har kontaktet os, og de mener at ligge inde med væsentlige oplysninger om, hvor der muligt kan være en grav for det her spædbarn i området omkring 

- Slagelse, og på samme måde omkring oplysninger, der kan føre os i retning af kvinden, så er vi stadigvæk meget interesserede i at få kontakt til pågældende, siger politiinspektøren. 

Han kan for nuværende ikke fortælle yderligere om de modtagne oplysninger, der igangsatte den intensive efterforskning. 




Nyhedsoverblik