I weekenden kunne vi hos TV2 ØST fortælle om Karoline Olsen, der som ung blev erklæret åndssvag af den danske stat.
Hun kom på børnehjem, da hun var helt lille, og senere blev hun af flere omgange anbragt på anstalten i Brejning og tvangssteriliseret under sterilisationsloven. En lov som gjorde det muligt at sterilisere åndssvage for at sikre en sund befolkning.
Karoline er symbolet på kravet om en undskyldning
I 1951 blev hun sejlet ud til kvindeanstalten på Sprogø, fordi hun med lægens ord ’havde brug for at køle ned’. I dag er Karoline Olsen ødelagt og mærket for livet. Og hun vil have en undskyldning.
- Vi skal ikke ødelægge mennesker, som kan klare sig selv. Jeg vil have en undskyldning. Jeg håber, at de er så kloge, at de kan se, at de har begået en fejl. Og det skal Mette Frederiksen også forstå, siger hun.
Og en undskyldning var Karoline Olsen faktisk også blevet lovet af daværende socialminister Astrid Krag (S). Men hun nåede aldrig at få den.
Siden er der dannet en ny regering, og der er endnu ikke taget stilling til en eventuel undskyldning, skriver nuværende socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i et skriftligt svar til TV2 ØST.
Anerkendelsen er vigtig
Og undskyldningen, som Karoline Olsen efterspørger, mener Henning Jahn, leder af Dansk Forsorgshistorisk Museum i Slagelse, at hun har krav på.
- Karoline er symbolet på kravet om en undskyldning. Jeg ved, at hun er dybt respekteret for at have fastholdt kravet i så mange år, siger han og fortsætter:
- Det danske samfund behandlede ikke de her mennesker ordentligt. Man troede med de gamle åndssvagelove, at man kunne udrydde de nederste lag i samfundet gennem sterilisation, indespærring og frihedsberøvelse. Så ja, selvfølgelig skal de her mennesker have en undskyldning.
Og det er Stine Grønbæk Jensen, antropolog ved Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg, enig i.
Hun har beskæftiget sig med emnet i over 10 år. Her har hun interviewet flere af de tidligere anbragte, læst rapporten lavet på vegne af Socialministeriet og er netop i gang med at skrive en bog om pigerne fra Sprogø.
Hvorfor blev kvinderne sendt til Sprogø?
Kvinder, man vurderede som ’moralsk åndssvage’, enten fordi de var svagt begavede eller havde en løssluppen moral, blev anbragt på kvindeanstalten på Sprogø
Det anslås, at 500 kvinder i perioden 1923 til 1961 blev isoleret på øen på ubestemt tid, fordi man frygtede, at de ville sprede kønssygdomme og få børn med dårlige gener.
Kvinderne skulle ’normaliseres’ med landsbrugsarbejde og huslige pligter
Adgangsbilletten væk var ofte tvangssterilisation
En lignende anstalt på Livø blev oprettet for mænd i 1911. Begge anstalter blev nedlagt i 1961
En historisk redegørelse fra 2022 påviste et stort omfang af vold, svigt, overgreb og unødig brug af magt i sær- og åndssvageforsorgen fra 1933 til 1980
Og hun mener ikke, at der er nogen tvivl om, at vi skylder kvinderne fra Sprogø en undskyldning.
- Jeg synes absolut, at vi skylder kvinderne en undskyldning. De har oplevet meget uret og har samtidig fået at vide, at de var problemet. Så det har faktisk en betydning, at samfundet anerkender, at det var tale om en uretfærdig behandling, siger hun.
Hun fortæller, at netop anerkendelsen kan have stor betydning for både den enkelte, men også på en måde hvorpå samfundet kan lære af fortiden og komme videre.
En undskyldning forpligter
Men hvorfor kvinderne endnu ikke har fået en undskyldning, ved antropolog Stine Grønbæk Jensen ikke.
- Det er et godt spørgsmål. Men det er klart; en undskyldning forpligter moralsk. Så man skal sikre, at dem, der har det svært i dag, bliver behandlet ordentligt. Det tog også Godhavnsdrengene mange år at få en undskyldning, siger hun.
Leder af Dansk Forsorgshistorisk Museum, Henning Jahn, havde håbet på en undskyldning tidligere.
- Alle os, der beskæftiger os med det her område, klappede i hænderne, da vi fik at vide, at kvinderne ville få en undskyldning. Derfor var det også en dyb skuffelse, at de ikke nåede at få den inden folketingsvalget. Nu står det hele hen i det uvisse, siger han og tilføjer:
- Det var et overgreb på mennesker, og jeg håber, at de læser redegørelsen og giver dem en undskyldning.
Partier uenige
Og nu lægger Enhedslisten og SF pres på regeringen for at sikre en undskyldning til Karoline Olsen , som formentlig er en af de sidste nulevende kvinder, der kan fortælle historien om Sprogø, som hun oplevede den på egen krop.
At undskylde for fejl, der blev begået for 100 år siden, tror jeg, er den forkerte vej at gå
Mai Villadsen, politisk ordfører for Enhedslisten, udtaler til TV 2:
- Det her er beslutninger, der er truffet i en anden tid. Men det er trods alt den danske stat, den danske lovgivning og danske myndigheder, der stod bag. Det mindste, vi kan gøre i dag, er at give en undskyldning, siger hun.
Hun henviser også til, den undskyldning Godhavnsdrengene fik, og hvad det har betydet for dem.
Og det er socialordfører for Socialistisk Folkeparti, Theresa Berg Andersen, enig i.
Hun mener, at de 13 år som Karoline Olsen har ønsket sig en undskyldning i, er for længe at vente.
- Der er lavet en rapport, der viser, at det, der fandt sted dengang, er ganske horribelt, og det er ikke noget, man skal udsætte mennesker for. Så jeg mener, at Karoline Olsen skal have sin undskyldning. Det er på sin plads, siger hun.
En undskyldning mener Konservatives socialordfører, Brigitte Klintskov Jerkel, ikke, at regeringen skal give. Hun mener dog, at vi med rette kan lære af historien.
- At undskylde for fejl, der blev begået for 100 år siden, tror jeg, er den forkerte vej at gå. Det løser ikke det problem, som vi havde dengang, men vi skal sørge for at lære af det og sikre, at det aldrig nogensinde sker igen, siger hun.