Færge udsat for hærværk: - Det ligner ikke noget

Den gamle Storbæltsfærge M/F Broen er blevet udsat for graffiti. Selvom færgen går en skrotning i møde vil lokalpolitiker forsøge at bevare den.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Skatteborgerne i Slagelse har allerede betalt rigtig mange penge for den pensionerede Storebæltsfærge M/F Broen.

Og onsdag måtte kommunen så have penge op af lommen endnu en gang.

quote Graffiti hører ingen steder hjemme

Anders Nielsen (V), medlem, Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget

En eller flere personer har nemlig malet et graffiti-tag på siden af færgen.

- Jeg er ærgerlig over, at det er sket – det ligner ikke noget.

Sådan siger Anders Nielsen (V), medlem af Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget i Slagelse Kommune.

Han blev klar over hærværket på en gåtur forleden.

- Nu har den kunnet ligge der i fred og ro, siden den kom i land – og derfor synes jeg, det er rigtig trist at komme ud og se, den ser sådan ud.

M/F Broen skulle egentlig have været et vartegn for Korsør og Slagelse Kommune, men færgen har vist sig at være fuld af rust foruden miljø- og sundhedsskadelige stoffer.
M/F Broen skulle egentlig have været et vartegn for Korsør og Slagelse Kommune, men færgen har vist sig at være fuld af rust foruden miljø- og sundhedsskadelige stoffer. Foto: Ivan Nielsen - TV2 ØST

Derfor har han også bedt administrationen om at anmelde hærværket til politiet, alt imens et firma er blevet hyret til at fjerne graffitien.

- Det er jo kommunen, der skal betale for at få fjernet det her graffiti – og det, synes jeg ikke, er rimeligt, siger Anders Nielsen og tilføjer:

- Derfor har jeg opfordret til, at man politianmelder det. Jeg ved godt, politiet har mange andre opgaver – men det mener jeg, man skylder at gøre – det kan ikke være rigtigt.

quote Nu ligger den jo, hvor den ligger, og jeg tror ikke, der er nogen, der vil bruge 15 millioner kroner på at fjerne den igen

Anders Nielsen (V), medlem, Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget

M/F Broen skulle egentlig have været et vartegn for Korsør og Slagelse Kommune, men færgen har vist sig at være fuld af rust foruden miljø- og sundhedsskadelige stoffer.

Vil bevare færge

Det vil kræve mindst 255 millioner kroner at sætte færge i stand, hvis den skulle kunne bruges til det formål.

Sådan kommer det dog næppe til at gå.

Administrationen i Slagelse Kommune har fået til opdrag af Anders Nielsen at anmelde hærværket til politiet.
Administrationen i Slagelse Kommune har fået til opdrag af Anders Nielsen at anmelde hærværket til politiet. Foto: Ivan Nielsen - TV2 ØST

I efteråret 2023 besluttede et flertal i Slagelse Byråd i kølvandet på allerede at have brugt 17 millioner kroner på projektet, at man ikke ville bruge en krone mere end det mest nødvendige.

- Den beslutning, vi tager nu, er, at vi kommer til at skrotte færgen på sigt, lød det således fra Anders Nielsens partifælle, borgmester Knud Vincents.

Læs også
Danmarks sidste storebæltsfærge skulle bevares som et vartegn - nu skal den skrottes
Læs også
Danmarks sidste storebæltsfærge skulle bevares som et vartegn - nu skal den skrottes

Færgen står til at skulle skrottes. Hvorfor gøre så meget ud af det?

- Nu ligger den jo, hvor den ligger, og jeg tror ikke, der er nogen, der vil bruge 15 millioner kroner på at fjerne den igen, lyder svaret fra Anders Nielsen, som videre siger:

- Og flere og flere mennesker kommer jo ud og ser den, og så synes jeg da, at man skal bevare den. Og så skal den også se nogenlunde ud. Og graffiti hører ingen steder hjemme.


Nyhedsoverblik