Rensningsanlægget RGS Nordic ved Stigsnæs modtager, behandler og renser farligt industrispildevand, som for eksempel kommer fra norsk olieproduktion.
Selvom spildevandet renses, ender der stadig mængder af for eksempel tungmetaller og flourstoffer ude i Agersø Sund og Storebælt, der er giftige og belastende for naturen og miljøet.
Lokale har længe protesteret over udledningen, og nu blander Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund sig også i debatten:
- Vi er bekymrede for tilstanden ved Agersø Sund. Området er allerede klassificeret som i dårlig, kemisk tilstand og har det ikke særligt godt, siger Morten Jacobsen, der er bestyrelsesmedlem ved sportsfiskerforeningen.
Filosofien er, at man kan fortynde sig ud af problemet. Stofferne forsvinder aldrig.
Det er Slagelse Kommune, der som tilsynsmyndighed har ansvaret for, at virksomheden overholder de såkaldte miljøkvalitetskrav, og at udledningerne af de forskellige stoffer ikke overskrider de fastsatte grænseværdier. Ib Larsen, der er lokalformand ved Danmarks Naturfredningsforening i Slagelse, vil have strammet op på udledningen af industrispildevandet:
- Den miljøgodkendelse, de har nu, er ældgammel, så den skal revideres. Vi er stærkt interesserede i at få skærpet kravene, siger han til TV2 ØST.
Fortyndes i havet for at overholde krav
I dag følger RGS Nordic en gammel miljøgodkendelse fra 2008, hvor kravene til udledningen af stoffer er meget lempeligere i forhold til, hvad de burde være i dag.
Udkastet til Slagelse Kommunes nye miljøgodkendelse har netop været i høring, og det er ikke et udkast, der imponerer hverken Danmarks Naturfredningsforening eller Danmarks Sportsfiskerforbund. I de to foreningers høringssvar er der flere kritikpunkter, blandt andet at udkastet foreslår at bibeholde såkaldte blandingszoner.
- Problemet er, at når man har en blandingszone, så er det fordi, man ikke kan overholde grænseværdierne, dér hvor man udleder. Så har man en blandingszone, der burde hedde en fortyndingszone, siger Ib Larsen fra Danmarks Naturfredningsforening.
Morten Jacobsen fra Danmarks Sportsfiskerforbund er enig:
- I vores optik er blandingszoner et gammeldags begreb. Det svarer til, at man inde i en by har en forurenende virksomhed. Så er løsningen at bygge en skortsten højere, og hvis den bliver høj nok, så forsvinder forureningen nok. Det gør det ikke, siger han.
Professor: Blandingszoner er forældede
Blandingszoner er afgrænsede områder i havet, hvor spildevandet ledes ud. Det er områder, hvor man officielt accepterer, at mængden af et eller flere forurenende stoffer må overskride de fastsatte miljøkvalitetskrav.
Jo større blandingszonen er, jo mere fortyndet bliver spildevandet. Når spildevandet når uden for blandingszonen, må de udledte stoffer ikke overskride miljøkravenes grænseværdier. I udkastet til miljøgodkendelsen foreslår Slagelse Kommune forskellige størrelser af blandingszoner på op til 350 meter.
Vi er nødt til at passe på vores natur, hvis der skal være noget tilbage til vores børn
Ifølge Stiig Markager, der er professor i havmiljø ved Aarhus Universitet i Roskilde, er blandingszoner ikke en reel løsning for miljøet:
- Dybest set så er det et forældet koncept, fordi filosofien er, at man kan fortynde sig ud af problemet. Stofferne forsvinder aldrig. Tungmetaller er grundstoffer, og de er der for evigt. Mange af de andre giftstoffer er der også fra måneder til årtier, slår han fast.
- Hvad tænker du om, at man diskuterer, hvor mange gange, man kan fortynde det. Giver Det mening?
- Nej. Jeg synes, det er fuldstændigt irrelevant. Det handler om, hvor meget der kommer ud i Østersøen, siger professoren til TV2 ØST.
Miljøgodkendelse skal vedtages til januar
Løsningen med blandingszoner er ikke unik ved RGS Nordic og Stigsnæs. Det er en metode langt de fleste rensningsanlæg i dag benytter for at overholde udledningskrav.
- Man har blandingszoner mange andre steder. Hvorfor så ikke her?
- Det har man, men det bliver jo ikke bedre af, at man har andre steder. I den der miljøgodkendelse skal der stilles nogle krav til, hvordan får vi bragt forureningen ned, så zonen kan gøres mindre, siger Ib Larsen.
Miljøudvalgsformanden i Slagelse Kommune, Jørgen Grüner (SF), har ikke ønsket at kommentere sagen på nuværende tidspunkt. Han oplyser dog, at Klima- og Miljøudvalget først når at behandle miljøgodkendelsen til januar næste år, fordi der er kommet mange høringssvar i perioden. Spørger man Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund er tiden kommet til reel handling ved Stigsnæs:
- Vi er nødt til at passe på vores natur, hvis der skal være noget tilbage til vores børn, siger Morten Jacobsen.
Ifølge Slagelse Kommune er der planlagt et borgermøde om den nye miljøgodkendelse den 4. januar på Skælskør Bibliotek.