Fire biler i uheld på Storebælt før cykelløb

Fire biler var lørdag middag involveret i et harmonikasammenstød på lavbroen på Storebælt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Omkring tre kilometer kø var resultatet, da fire biler lørdag middag klokken 12.45 stødte sammen på Storebæltsbroen. 

Det oplyser Fyns Politi på Twitter.

Ingen kom noget alvorligt til ved uheldet - men tre personer blev efterfølgende kørt til behandling for mindre skader på Odense Universitetshospital.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ulykken skete i vestgående retning og var ifølge politiet et klassisk harmonikasammenstød - det vil sige et sammenstød, hvor biler kører så tæt, at de kører op i den forankørende bil.

Ulykken skete kort før, at trafikken på Storebæltsbroen skulle lægges om op til det planlagte cykelløb, hvor det ene spor i østgående retning på broen reserveres til cykler lørdag eftermiddag - men oprydningen havde tilsyneladende ingen konsekvenser for omstillingen af broen og var overstået indenfor 30 minutter.

Læs også
Cykelløb begrænser trafikken over Storebælt i weekenden
Læs også
Cykelløb begrænser trafikken over Storebælt i weekenden

Den kø, som opstod på Højbroen i vestlig retning efter uheldet, blev da også afviklet igen, så snart vejen genåbnede. 

Cykelløb til København

Lørdag eftermiddag passerer et større motionscykelløb, der går fra Aarhus til København, broen. 

Under løbet vil der være normal trafik med 110 kilometer i timen i to spor i retning mod Fyn og Jylland, mens der kun vil være et spor farbart for biler i retning mod Sjælland. Her vil der også være en hastighedsbegrænsning på 80 kilometer i timen. 

Det langsomme spor og nødsporet vil være dedikeret til cykelløbet.

Det ventes, at løbet vil passere broen omkring klokken 15.30. Først klokken 20.00 i aften ventes trafikken på broen normaliseret.


Nyhedsoverblik