Der bliver ikke sparet på kram, søde ord og jokes på gangene på Julemærkehjemmet i Skælskør.
I løbet af ni uger har 13-årige Adrian fået flere nye tætte venskaber og er blevet en del af et fællesskab, som han ikke havde før.
- Det føles så godt at komme herned til folk, der forstår en og synes, man er sød og rar, siger han.
Tidligere var Adrians hverdag præget af mobning, når han var i skole.
- Jeg var nødt til at komme væk fra min gamle skole, fordi der var så mange, der mobbede mig. Der var ikke nogen, der kunne lide mig. Jeg blev smadret op af væggen af elever fra 9. klasse hver dag, fortæller han.
Og Adrian står ikke alene med sine oplevelser.
Tre elever i hver klasse
Den nyeste nationale trivselsmåling fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at 13,6 procent af eleverne i 4.-9. klasse har oplevet mobning inden for det seneste skoleår.
Det svarer til mere end tre elever i hver klasse, og det er ifølge Børns Vilkår den højest målte andel, siden man begyndte at lave de nationale trivselsmålinger.
Vi er jo bare børn
I serien Vi er jo bare børn følger TV2 ØST livet blandt børnene på Julemærkehjemmet Skælskør tæt.
Du kan se hele serien på TV2 ØST PLAY.
I TV2 ØST’ sendeområde er andelen større end på landsplan.
Her svarer 14,6 procent af børnene i 4.-9.klasse, at de er blevet mobbet i det seneste skoleår.
- I Børns Vilkår ser vi med stor bekymring på de her tal. De fortæller jo, at der rundt omkring i klasserne sidder i gennemsnit mere end tre elever, som er i risiko for at komme i mistrivsel og som ikke har optimale læringsbetingelser, fordi de ikke er en del af trygt klassefællesskab, siger Lone Smidt, der er uddannelseskonsulent i Børns Vilkår.
Èt klassetrin skiller sig ud
Om få dage udkommer Børns Vilkår med deres årlige svigtrapport.
I den fremgår det, at den samlede andel af børn, der oplever mobning, er steget siden skoleåret 2019/2020. Dengang var det 8,4 procent af eleverne, der oplevede at blive mobbet.
Det fremgår også af rapporten, at mobning er særligt udbredt på mellemtrinnet. 4. klasse er det klassetrin, hvor flest elever oplever at blive mobbet.
Her svarer 17,5 procent, at de har oplevet at blive mobbet i skoleåret 2023/2024. Det kan ifølge Børns Vilkår skyldes, at det er et klassetrin med mange forandringer.
- Vi ved, at der er øget risiko for, at mobning opstår i overgange i børns liv, eller når der sker forandringer omkring børnene, siger Lone Smidt og uddyber:
- I 4. klasse går man fra indskoling til mellemtrinnet. Det betyder, at der mange steder kommer nye voksne i klassen, SFO bliver erstattet af klub, og der sker også andre nye ting i børnenes skoledag. Det er også her, hvor børnene kommer i før-pubertet, og det kan påvirke børnenes relationer.
- Det understreger bare vigtigheden af, at vi har et kontinuerligt fokus på børnenes relationer og rammer, siger hun.
Kan forfølge en hele livet
Ifølge Børns Vilkår kan mobning have store konsekvenser.
- Vi ved, at mobning har alvorlige konsekvenser. For børn, der oplever mobning, kan mobningen sætte spor i form af ensomhed, dårligt selvværd, manglende skoleglæde og i nogen tilfælde også skolefravær, siger Lone Smidt og fortsætter:
- Og det er alt sammen noget, der påvirker det enkelte barns trivsel og læring i skolen, men vi ved også, at konsekvenserne kan forfølge den enkelte gennem hele livet.
Det bakkes op af videnscentret Dansk Center for Undervisningsmiljø, der blandt andet arbejder med at forebygge mobning i folke-, privat- og efterskoler.
Det er også en prioritet for mig, at de her trivselsmålinger skal gå i den rigtige retning
- Statistikkerne viser, at hvis man har været udsat for massiv mobning gennem sin skolegang, så har man sværere ved at gennemføre en uddannelse, og man er i større risiko for ikke at komme ind på arbejdsmarkedet, siger Lisbet Alnor, der er chefkonsulent i Dansk Center for Undervisningsmiljø.
- Hele det erfaringsgrundlag, vi som mennesker får i kraft af vores skolegang, er så afgørende for, hvordan vi møder og træder ind i andre sammenhænge på ungdomsuddannelser og på arbejdsmarkedet, siger Lisbet Alnor.
Kommer af utrygge fællesskaber
Man kan måske tro, at det er bestemte typer børn, der mobber eller bliver mobbet, og at det er et individuelt problem.
Men ifølge både Dansk Center for Undervisningsmiljø, Red Barnet og Børns Vilkår opstår mobning typisk i utrygge fællesskaber, hvor børnene keder sig eller mangler noget meningsfuldt at samles om.
Derfor er det også fællesskabet, man skal tage fat i, når man skal mobning til livs. Og det kan ifølge Lisbet Alnor med fordel være i selve måden, man underviser på.
- Vi ved, at indsatser, der er med til at udvikle fællesskaber, hvor medlemmerne af fællesskabet kan bidrage og blive værdsat, er med til at minimere mobning, siger Lisbet Alnor og fortsætter:
- Det kan i allerhøjeste grad være i god, faglig undervisning, hvis den er tilrettelagt på en måde, hvor eleverne kan se mening med det, de laver, hvor de bliver motiverede og kan bidrage til det, som undervisningen sigter på.
Strategi ender i skuffen
Siden 2017 har det været lovpligtigt for alle skoler at have en offentlig tilgængelig antimobbestrategi. Men ifølge Børns Vilkår ender det mange steder som et ‘skuffedokument’, der ikke bliver efterlevet.
- Vi oplever også, at fagpersonerne på skolerne selv efterspørger mere viden om mobning og om, hvordan man skal forebygge og håndtere det, når det opstår, siger Lone Smidt.
Derfor mener Børns Vilkår, at man både i Børne- og Undervisningsministeriet og på skolerne er nødt til at tage emnet mere alvorligt.
- Ministeriet skal sikre, at kompetencerne til at håndtere og forebygge mobning er til stede ude på skoler, og at skolelederne har de redskaber, der skal til, for at gøre de her antimobbestrategier til et dokument, der også er implementeret i praksis, siger Lone Smidt.
Minister vil ikke lave nye regler
Selvom andelen af børn, der oplever mobning, kun er steget siden 2019, ser børne- og undervisningsministeren ikke grund til at ændre på reglerne på området.
Men han erkender, at udviklingen går den forkerte vej.
- Skolerne og lærerne har et ansvar for, at eleverne trives og har det godt i skolen. Det arbejder de hårdt med, og fra ministeriets side prøver vi at hjælpe skolerne alt det, vi kan. Og det er også en prioritet for mig, at de her trivselsmålinger skal gå i den rigtige retning.
Hvordan vil du understøtte skolerne i det?
- Undervisningsministeriet overvåger hele tiden, hvordan det går i den danske folkeskole, og hvis der er nogle skoler, der slår negativt ud på de her trivselsmålinger, så kan der komme en kontakt mellem skolerne og ministeriet, hvor vi hjælper dem, så godt vi kan, siger Mattias Tesfaye (S).
For mange børn, der oplever mobning, ender det med et skoleskift. Det gjorde det også for Adrian.
Du kan se mere til Adrian og de andre børn på julemærkehjemmet i serien Vi er jo bare børn, som du finder på TV2 ØST Play.