I løbet af de seneste to år er der kommet omkring 50 procent flere hjemløse i Slagelse Kommune.
De hjemløse blive talt op hvert andet år. Ved optællingen i 2015 var 97 hjemløse borgere i Slagelse Kommune, mens der i år er blevet talt 147. Tallet er ifølge avisen det højeste antal i hele Region Sjælland.
Optællingen viser desuden, at langt de fleste af de hjemløse er indlogeret på enten herberg eller hotel, mens det er opgjort, at der er cirka 10 personer i kommunen, som sover på gaden.
- Det er en voldsom stigning
Både hos Forsorgshjemmet Toften og Kirkens Korshærs varmestue kan man mærke stigningen, der lægger yderligere pres på et i forvejen presset system, som skal hjælpe de udsatte borgere.
- Det er ikke til at tage fejl af, det vi ser. Siden vi flyttede vores varmestue for 1,5 år siden har vi fået langt flere daglige brugere. Før lå det på 20-25 brugere hver dag, i dag er tallet 65-70 daglige brugere. Det er en voldsom stigning, siger Flemming Jantzen, der er korshærsleder for varmestuerne i Slagelse, Korsør, Skælskør og Ringsted.
Der er ifølge avisen ikke nogen rndegyldig forklaring på, hvorfor der er kommet så flere hjemløse i Slagelse Kommune.