På Søndermarksskolen i Slagelse skiftes eleverne i 4. klasse til at læse op fra dagens lærebøger.
- Min sommerferie fik ellers ikke den bedste start, oplæser én elev med næsten fejlfri og flydende udtale.
- Han bliver næsten søsyg, fordi den flyver i raketfart, får en anden fremstammet langsomt, før han får kæmpet sig frem til sætningens punktum.
Øverst på dagsordenen for dagens dansktime står nemlig læsning.
Læselysten er helt klart faldende. Det virker klart mere spændende at læse på TikTok fremfor i en bog
En disciplin, som Søndermarksskolens elever i 9. klasse har præsteret gradvist værre i ved folkeskolens afgangsprøver over de seneste år.
I hvert fald er karaktergennemsnittet i dansk læsning gået fra 5,7 i 2019 til 4,9 i 2024 på skolen i det østlige Slagelse, fremgår det af børne- og undervisningsministeriets årlige opgørelse over karaktergennemsnit på landets folkeskoler.
Vi er helt tilbage til det basale
De manglende læsefærdigheder kan ses i selv de lave klassetrin, hvor eleverne tilegner sig de første læseevner som at kende forskel på bogstaverne og gengive deres lyde, siger dansklærer på Søndermarksskolen, Mie Jørgensen.
- Vi er helt tilbage til det basale i, hvordan man egentlig lærer at læse. Vi kan se, at det især er i afkodningsdelen, at færdigheden er faldende - og hvis man ikke kan det, bliver det svært at begå sig i skolen, siger hun til TV2 ØST.
Tilbagegangen er Søndermarksskolen imidlertid langt fra alene om.
Ifølge Børne- og Undervisningsministeriets tal er de gennemsnitlige læseprøvekarakterer på Region Sjællands folkeskoler faldet med 1,7 siden 2020, hvor snittet lå på 6,7. I år og sidste år var tallet på 5,3.
Sidst, gennemsnittet var så lavt, var i 2009, da det kravlede helt ned på 4,7.
Andre læsevaner
Ifølge Jesper Bremholm, der er sektionschef på Nationalt Videnscenter for Læsning, skyldes udviklingen først og fremmest et radikalt skift i børn og unges læsevaner.
- Den generelle forklaring er, at læsning som et underholdningsmedie er presset for vores børn og unge i dag. Der er mange elever, der ikke bruger tid på at læse noveller og romaner, som de gjorde før i tiden. Ligesom alle andre ting handler det om træning, siger han.
Og træning er der ikke meget af, når elevernes blik oftere er rettet mod en smartphoneskærm end en bog, mener Jesper Bremholm.
- At blive bedre til at læse kræver en opmærksomhed og et fokus, som er noget helt anden, end hvad sociale medier som for eksempel TikTok tilbyder, siger han.
Igangsat flere initiativer
På Søndermarksskolen er det heller ikke unormalt, at eleverne lader sig underholde af sociale medier fremfor lærebøger.
- Læselysten er helt klart faldende. Det virker klart mere spændende at læse på TikTok fremfor i en bog. Der sker bare flere ting på de sociale medier, siger Mie Jørgensen.
Derfor har skolens ledelse igangsat flere initiativer, der skal vende udviklingen.
Foruden læsecafeer og en-til-en-undervisning elev og lærer imellem har man indført et nyt såkaldt bogsystem, der fordrer, at både forældre og lærere holder eleverne op på at øve sig i at læse hver dag.
- Vi har systematiseret det på den måde, at man læser et sideantal dagligt. Man har også en kontrakt, man sætter krydser ved, når der er blevet læst med forældrene eller de voksne på skolen, siger Mie Jørgensen.
Den rigtige vej at gå
Ifølge Jesper Bremholm kan både evnen og lysten til at læse først flyttes, når uddannelsesinstitutioner landet over selv tager et ansvar - helt, som man har gjort det på Søndermarksskolen.
- Det er ikke kun den enkelte lærer, men hele skolen, der skal tage det her på sig som et fælles ansvar. Indsatserne (på Søndermarksskolen, red.) lyder fornuftige - især, hvis man på skolen kan blive enige om nogle grundlæggende principper for, hvordan man arbejder med læsning i de forskellige fag, siger han.
Seniorforskeren peger også på Region Sjællands antal uddannede lærer som en af årsagerne til udviklingen.
- Region Sjælland skiller sig ud ved at have flest lærere, der ikke har en læreruddannelse. Det kan være en indikation af, at der er mange lærere, der ikke er i stand til at give en tilstrækkelig god undervisning i læsning.
Værst i Odsherred
Selvom Slagelse Kommune hører til i den bedre ende på listen, udgør de alligevel én ud af de i alt 11 kommuner i vores region, som ligger under landsgennemsnittet på 5,5.
Bedst ser det ud hos Næstved Kommune, der som den eneste kommune flugter med landsgennemsnittet. Værst står det omvendt til i Odsherred Kommune, der skriver sig ind som den dårligst præsterende med et snit på 4,0.
Dén udvikling har næstformand i Odsherred Kommunes børn-, unge- og uddannelsesudvalg, Thomas Nicolaisen (R), svært ved at sætte sig ind i.
Hvorfor er statistikken endt dér?
- Det er et rigtig godt spørgsmål. I 2021 igangsatte vi en handleplan om læsning og sprogforståelse, hvor vi satte en hel del ressourcer af. Derfor er vi ret forundrede over det tal. Der er ikke noget at bortforklare, og det er noget, vi må genbesøge, siger næstformanden.
Minister: Læsning skal fylde mere i skolen
Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) finder udviklingen bekymrende.
Han fastslår over for TV2 ØST, at der med den nye folkeskolereform er afsat midler til flere fysiske bøger, men også til at hjælpe de børn, der har det sværest.
- Jeg kan godt se, at på Vestsjælland, Sydsjælland og Lolland-Falster har vi for dårlige karakterer i læsning. Det er ret alvorligt. Fremover kommer læsning til at fylde mere i folkeskolen, siger han.
Forældre kan også hjælpe børnene på vej ved at huske godnatlæsningen.
- Vi skal også huske at vise børn, at bøger ikke behøver være tætskrevne romaner på 400 sider, men at det er helt fint at hygge sig med en jumbobog, siger Mattias Tesfaye.