International interesse for bilsamling: - Det kan nemt stikke af

Tirsdag aften skal Henning Meyers eksklusive bilsamling under hammeren. Campen Auktioner håber, at samlingen går for syv millioner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Når den afdøde ejendomsmægler Henning Meyers eksklusive bilsamling skal under hammeren ved Campen Auktioner, bliver det med stor international interesse.

Afdøde Henning Meyer efterlod sig 54 veterankøretøjer fra 1950'erne og 1960'erne i en lade i Slagelse. Snart kan bilerne ende som en historisk god auktion. Bare tirsdag formiddag har 12 telefonbydere meldt sig til auktionen. Derudover er der lagt en række forhåndsbud online på bilerne.

- Det er en virkelig stor auktion, fastslår ejer af Campen Auktioner, Finn Campen.

Interessen for auktionen kommer ikke bare fra Danmark. Den kommer fra det meste af Europa samt fra enkelte personer i USA.

- Det er i hvert fald en top fem-auktion i vores tid, hvis man tager efter, hvilken interesse der er for auktionen, siger Finn Campen, der snart kan fejre kobberbryllup med Campen Auktioner.

quote Der er mange væddemål på den.

Henning Campen

Det, der skyldes den store interesse, er, at Henning Meyers bilsamling er så komplet, som den er, og at alle biler er særlige. Ifølge Finn Campen er samlingen samlet over en periode på mellem 40 og 50 år.

- Der er jo mange historier om, hvordan han er ræset afsted for at få fat i bilerne før andre, siger Finn Campen.

- En af de sjove historier er, at en af bilerne er fra Samsø, og det ser Henning Meyer så i avisen. Det var ikke sådan lige at komme til Samsø, og for at han skulle være den første, så tog han bare en flyver derover, og derved får han købt den bil, siger han.

I samlingen indgår blandt andet en Rolls-Royce, der tidligere var ejet af Dolly Parton. Nogle biler er indregistrerede. Andre er ikke, og de fleste trænger til en kærlig hånd, hvis planen er, at de skal ud og køre på vejen. 

Finn Campen er ejer af Campen Auktioner. Han glæder sig til aftenens auktion.
Finn Campen er ejer af Campen Auktioner. Han glæder sig til aftenens auktion. Foto: Martin Stilling / TV2 ØST

300 har set samlingerne

Forud for auktionen har interesserede personer kunnet komme forbi og give veteranbilerne et kig. Her skønner Campen Auktioner, at der har været mere end 300 personer forbi over tre torsdage og kigge på Henning Meyers fantastiske samling.

Læs også
Nu kan du købe Dolly Partons Rolls Royce - og 53 andre vilde biler
Læs også
Nu kan du købe Dolly Partons Rolls Royce - og 53 andre vilde biler

Selv tror Finn Campen, at bilerne går til omkring syv millioner, men ved bilfremvisningerne har auktionshusejeren hørt væddemål, der går op til ti millioner. Det er særligt amerikanerbilkenderne, der tror, at slutprisen ender i det leje.

- Der er mange væddemål på den, og jeg vil helst ikke sælge skindet, før bjørnen er skudt, men det kan nemt stikke af. Det kan det, siger Finn Campen.

Hvis prisen ender med at stikke af, kan Campen Auktioner også glæde sig over en pose penge. De tager nemlig 20 procent i avance.

Bilerne skal på auktion klokken 18:30.

Sådan stod bilerne tidligere i hallen i Slagelse. Tirsdag skal der bydes på bilerne.
Sådan stod bilerne tidligere i hallen i Slagelse. Tirsdag skal der bydes på bilerne. Foto: Martin Stilling / TV2 ØST

Nyhedsoverblik