- Jeg er virkelig, virkelig ked af den her situation, siger minister

Miljøaktivister ved Agersø føler sig vildledt af miljøministeren. Ministeren er ked af, at det er endt her, siger han til TV2 ØST.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

- Jeg er så ærgerligt over det her. Det er også derfor, jeg har ringet til den lokale formand, lyder det fra miljøminister Magnus Heunicke (S) i et liveinterview på TV2 ØST.

En ellers god historie for ministeren er endt med utilfredse miljøaktivister og et samråd.

quote Jeg synes, at det var et vigtigt skridt at markere, at nu var to af tilladelserne forsvundet

Magnus Heunicke (S), Miljøminister

Historien handler om Korsør-virksomheden IWS - tidlligere RGS Nordic, som i mange år har importeret norsk olieholdigt spildevand, og hvor resterne af de miljøfarlige stoffer er udledt i havet ved Agersø.

- Vi er dybt, dybt skuffede. Det kunne ministren godt have sagt til os, da han sad sammen med os.

Tilbage i december udtalte Jan Rasmussen, at miljøministeren skulle have et klap på skulderen. Nu er begejstringen knapt så stor.
Tilbage i december udtalte Jan Rasmussen, at miljøministeren skulle have et klap på skulderen. Nu er begejstringen knapt så stor. Foto: Kristoffer Koch - TV2 ØST

Sådan lyder det fra Jan Rasmussen, der er formand for foreningen Rent Havmiljø Nu, som i mange år har kæmpet for at begrænse udledningen af spildevandet.

Fejrede stop af importtilladelser med aktivister

Han henviser til et møde i december, hvor miljøminister Magnus Heunicke (S) tog til Agersø for at fejre og drikke kaffe med miljøaktivisterne. 

Det gjorde han ovenpå et pressemøde, hvor han havde meddelt, at IWS havde fået frataget tilladelser til at importere det olieholdige spildevand fra Norge.

Læs også
Minister stopper import af norsk spildevand - flere påbud kan være på vej
Læs også
Minister stopper import af norsk spildevand - flere påbud kan være på vej

- Vi sætter nu en stopper for de olieimporttilladelser, som har betydet, at man i årevis har fragtet norsk oliespildevand hertil, sagde ministeren til TV2 ØST tilbage i december.

Udmeldingen blev tolket af de lokale som et totalt stop af importtilladelser, men det var ikke tilfældet.

Uklar melding

Senere uddybede han overfor TV2 ØST, at det nødvendigvis ikke betød et stop for al udledning af spildevand.

Foruden de to tilladelser, som IWS har fået frataget, har virksomheden fortsat fire andre tilladelser til at importere spildevand fra den norske olie- og gasindustri - men det stod altså ikke klart, da ministeren var forbi Agersø for at fejre.

Virksomheden har fortsat fire tilladelser til at importere og rense norsk oliespildevand.

- Jeg synes, at det var et vigtigt skridt at markere, at nu var to af tilladelserne forsvundet, konstaterer miljøministeren tirsdag aften til TV2 ØST.

Ked af situationen

Efter det er kommet frem, at ministerens udmelding blev misforstået, har han inviteret de lokale aktivister ind i ministeriet til en snak, hvor de skal drøfte den konkrete situation.

Han vil også fortælle, hvad der bliver gjort fremadrettet for at minimere udslippene. Det fortæller han til TV2 ØST.

Læs også
Minister kaldes i samråd: Stop spildevandsimport
Læs også
Minister kaldes i samråd: Stop spildevandsimport

- Jeg er virkelig, virkelig ked af den situation. Endelig får vi inddæmmet noget af den import og stoppet noget af den udledning, lyder det fra Magnus Heunicke.

- Men der er en masse andet arbejde, der skal til juridisk, for at vi kan nå videre med at sikre, at virksomheden kommer til at operere på strammere vilkår end tidligere, tilføjer han.

Indkaldt til samråd

Han kan ikke afvise, at det bliver helt slut med spildevandet fra Norge, men han slår fast, at der skal arbejdes for, at spildevand skal håndteres bedre:

- Vi har jo også produktion af spildevand i Danmark fra alt, hvad vi bruger på toiletter, i bade og køkkener. Så det skal vi kunne håndtere, men vi skal kunne håndtere det bedre, end vi har gjort indtil nu.

IWS har siden 1997 importeret millioner af tons spildevand fra den norske olieindustri til deres rensningsanlæg ved Stigsnæs
IWS har siden 1997 importeret millioner af tons spildevand fra den norske olieindustri til deres rensningsanlæg ved Stigsnæs Foto: Thomas Nielsen - TV2 ØST - Arkivfoto

- Vi må bare konstatere, at virksomheden i Korsør har opereret på nogle ældgamle tilladelser. Nu er Miljøstyrelsen ved at se det hele igennem, komme med nogle påbud, og vi er ved at vurdere, hvordan virksomheden skal kunne arbejde på langt strammere vilkår end tidligere, afslutter han.

Misforståelserne om importtilladelser har også fået Enhedslisten og Alternativet til at indkalde miljøministeren i samråd, men det er der endnu ikke fastsat dato for.


Nyhedsoverblik