Kim udstiller på de fineste museer i København - bliver inspireret af BonBon-Land

Kim Richard Adler Mejdahl synger, tegner, filmer, klipper, former og klæder sig ud. 

Så hvis han selv skal sige det, er han meget langt fra de typer af kunstnere, der står foran et lærred og maler. Alligevel er et af hans værker endt på landets fineste kunstmuseum. 

- Det helt store fantastiske var, da Statens Museum for Kunst købte det, fortæller kunstneren om sit gennembrudsværk. 

Værket hedder Ode, og er en horror-musical, med Kim Richard Adler Mejdahl, hans mor og hans søstre i hovedrollerne. 

- Det er et værk, der betyder ret meget for mig, fordi min familie gav mig så meget ved at sige ja til at være med i det fortæller han. 

- Så at det lige er det værk, som har fået lov at blive vist så mange gange, det er jeg virkelig, virkelig glad for.

Kim Richard Adler Mejdahl er vokset op i Skælskør. Og han bruger ofte barndommens oplevelser i sine værker - både de gode og de dårlige. 

Lad os starte med de gode først. For der er et helt særligt sted på Sydsjælland, som Kim Richard Adler Mejdahl elsker højt.

- Når vi skulle i BonBon-Land som barn, så ville min mor lige sige det i god tid, og så ville jeg så ligge søvnløs i nogle uger, fordi jeg ikke kunne vente, til vi kom afsted, fortæller han og griner ved tanken om barndommens lykkeland. 

Han glædede sig altid så meget til at komme i BonBon-Land , at han brugte en del tid på at forberede sig på turene til forlystelsesparken.

- Jeg ville flyve ned til Skælskørs lokale turistbureau, hvor der var rigtig mange parkkort og reklamer for forskellige forlystelsesparker - og BonBon-Land især, fortæller han.

- Og så når jeg kedede mig i skolen, især i matematiktimerne, så kunne jeg bare åbne bogen og kigge på Bonbon-rutsjebaner, fortæller kunstneren.

- Jeg ville bare glæde mig helt vildt og være nærmest manisk over at skulle afsted, og når vi så var derhenne, så var det bare som at komme i paradis - altså det var ret fantastisk. 

En kilde til inspiration

Kim Richard Adler Mejdahl smiler helt instinktivt hver gang han siger BonBon-Land, så det er tydeligt at forlystelsesparken ved Holme-Olstrup er blevet ved  med at have en speciel plads i hans hjerte. 

Og som voksen er det gået op for ham, hvor meget hans kunstneriske udtryk faktisk er inspireret af forlystelsesparken.

- Hvis jeg træder et skridt tilbage og kigger på mit arbejde, får lidt makroperspektiv på det, så synes jeg, at det tit er meget catoony. Værkerne er meget animerede og kunne være sådan lidt tegnefilms-agtige og lidt syrede på samme tid, forklarer han.

- Og selvom mange af de ting, jeg har lavet, har været sådan lidt mørke, nærmest goth-agtige og triste, så prøver jeg også at have noget humor ind over, siger Kim Richard Adler Mejdahl.

- Og alle de ting, det synes jeg er bonbon-træk. 

- Altså seriøst, når jeg kigger på de ting, jeg har lavet, så tænker jeg, det har jeg jo fra BonBon-Land. Jeg kan slet ikke se, hvor jeg ellers skulle have det fra.

Blandt andet i værket Nullergøj, byggede Kim Richard Adler Mejdahl en figur, som godt kunne passe ind i BonBon-universet.

- Jeg gik en dag, og så fik jeg en idé med den her nøgne trommeslager, som sidder i sådan et goldt ørkenlandskab og bare jammer løs på sådan et hjemmelavet drumkit, fortæller han. 

Det hjemmelavede trommesæt har et hængehoved, som Nullergøj kan slå til med en boksehandske, der er en gummiand, som han kan slå på med en hammer, og ved siden af den nøgne trommeslager sidder der en person med bar røv, som Nullergøj klasker på med en køkkenspatel.

Den nøgne trommeslager blev en del af et stort værk, hvor gæsterne ved en udstilling i kunsthallen Overgaden i København kunne indspille musik sammen med den animerede figur.

- De skulle ind i sådan en grotte og lave musik med nogle instrumentværker - og det her var et af dem. Så den her figur lavede jeg til sådan en stopmotion-video henne ved et animationsstudie, og så kunne man aktivere den her fætter til at spille på sine trommer ved selv at slå på nogle drumpads, fortæller Kim Richard Adler Mejdahl mens han stiller figuren op på skrivebordet i sit arbejdsværelse. 

- Og alle optagelserne derfra, dem har jeg lavet om til et stort fællesværk, som er et stort musikalbum, lavet med 1000 mennesker, som jeg har udgivet for nyligt.

Et sort hul

Men det er ikke kun de gode oplevelser fra barndommen, Kim Richard Adler Mejdahl bruger i sine værker.

Gennembrudsværket Ode, det som Statens Museum for kunst har købt, behandler et voldsomt familietraume.

- Min barndom var på mange måder virkelig god og dejlig, og jeg har virkelig mange lykkelige stunder, jeg har så også bare været rigtig uheldig, at min barndom også har haft rigtig mange ulykkelige stunder, fortæller han.

Kim Richard Adler Mejdahls forældre havde et bageri, og da det måtte lukke, blev hele familien kastet ud i en stor krise. 

- Jeg tror, det var noget, der holdt min far sammen, at have det her sted, et sted, hvor han kunne bruge sine evner som konditor og bager, fortæller Kim Richard Adler Mejdahl, der ikke tror, hans far kunne holde til at miste bageriget. 

- Det gjorde ham rigtig, rigtig dårlig og syg, og han drak bare rigtig meget, så han røg ned i et kulsort hul og tog os alle sammen med.

I værket Ode behandler Kim Richard Adler Mejdahl sammen med sin mor og sine søstre i fællesskab familiens traume, en voldsom krise, der endte med at faren blev dræbt under et skænderi med en kammerat fra misbrugsmiljøet i Slagelse.

Det er et voldsomt udgangspunkt for et kunstværk, men for Kim Richard Adler Mejdahl har det været nødvendigt for ham selv, at behandle de voldsomme oplevelser i sine værker. 

- Jeg prøver også gennem kunsten at minde mig selv og andre om, at man er i stand til at rumme det. Man kan godt have det godt og finde lykke igen, selvom man har haft alle de her forfærdelige oplevelser med misbrug og vold.

Et plaster

Kim Richard Adler Mejdahl lavede værket Ode, nogle år efter sin fars død. Og det var som om, værket bare ville ud af kunstneren. Det kom ligesom bare væltende.

- Der er flere, der har spurgt mig, om det ikke var rigtig hårdt at lave den film, men jeg har altid syntes, at det var virkelig hårdt, ikke at lave den, siger han.

- Så det var mere i tiden op til, at jeg lavede den, at det var virkelig svært, og jeg kunne bare mærke, at det trængte sig mere og mere på.

- Da jeg endelig fik det lavet, var det sådan et tryk, som blev frigjort, og det var en følelse, ligesom når man er ved at kaste op, du kan ikke holde det igen, det skal bare ud.

Ode blev et slags plaster på det sår, faren havde efterladt sig i familien efter de mange år med usikkerhed, vold og misbrug, fortæller Kim Richard Adler Mejdahl.

- Der var noget frigørende ved at lave den, fortæller han.

- Det var virkelig rart, meget befriende. Og der var jo også et stort terapeutisk element i at lave den for mig. Så jeg har haft mange personlige grunde til at arbejde med den og lave en film som den.

Vil lave grineren kunst

Men det er ikke al Kim Richard Adler Mejdahls kunst, der er mørkt og dystert, som Ode var nødt til at være det for at give beskueren et indblik i den smerte, kunstneren selv har måttet gennemleve. Så nu arbejder Kim Richard Adler Mejdahl på at lave kunst, der skal få folk til at grine.

- Det her skift fra at gå fra noget meget mørkt til noget meget sjov kunst, som jeg gerne vil lave, føles helt naturligt.

- Da jeg lavede et værk som Ode for eksempel, der var jeg et sted, hvor jeg var virkelig klar til at skulle reparere noget, altså frem med det store plaster, forklarer han.

Men sådan skal det ikke være mere.

- Jeg havde det der indadvendte blik på de meget private ting, som jeg ville give videre. Og nu er jeg kommet hen til et sted, hvor jeg er klar til at vende blikket ud mod verden. Så i stedet for at kigge ind, så kigger jeg ligesom ud på de ting, som også har formet mit liv.

Derfor finder Kim Richard Adler Mejdahl nu igen meget inspiration i BonBon-Land.

- For tiden giver det mig så meget god gejst og god energi til at lave kunst, når jeg er i BonBon-Land, fortæller han.

Og det er ikke kun, fordi det er sjovt at være i forlystelsesparken. Det er også fordi, den er en vigtig del af den danske kultur, mener kunstneren. 

- Jeg synes faktisk, at BonBon-Land er mere end sådan et nostalgitrip eller sådan en fed ting fra 90’erne, siger han.

- Når jeg kigger på BonBon-Land som kunstner, så synes jeg faktisk, at det bærer på noget ret vigtigt, nærmest sådan lidt kulturhistorie faktisk. Jeg synes, at BonBon-Land er særligt, fordi det kom med en humor, der var helt enestående og unik og ret dansk, siger Kim Richard Adler Mejdahl.

Der ikke kan komme i tanke om noget andet sted end parken i Holme-Olstrup, der er så meget på børnenes præmisser, og hvor man hylder slik, prutter og leg. 

- Der er intet andet sted i verden som BonBon-Land.

Tekst: Thea Berg

Fotos: Martin Stilling og Thea Berg