Hans stemme er blevet mørkere, og hans morgenrutine består nu af at barbere det skæg, som testosteronet har fået til at gro.
Men for Linus Kaster fra Slagelse er der ét skridt i hans transformation fra kvinde til mand, som han endnu ikke har taget.
Jeg sidder med et brændende ønske om at få dem fjernet, så jeg kan komme videre med mit liv. De siger bare, jeg er for tyk
Han mangler at få fjernet sine bryster.
- Jeg vil egentlig bare gerne have lov til at være Linus - og lige nu er der én ting, der gør det umuligt. Jeg føler, jeg står i en boks, der hverken tilhører en mand eller en kvinde. Jeg står i mit eget hul, fortæller den 26-årige transmand til TV2 ØST.
Ad to omgange har Linus Kaster tyet til sundhedsvæsenet med et ønske om at befri ham for det, der står som stærkeste symbol på hans tidligere identitet som kvinde.
I begge tilfælde har lægerne fortalt ham, at hans bmi har været for højt – men heller ikke særlig meget mere end det, beretter Linus Kaster.
- Man kommer ind i det her samtalerum og bliver mødt af sundhedspersoner, som kigger på én, vejer én og så udregner éns bmi. Det tal, der kommer ud af det, er så det eneste, de kigger på, siger Linus Kaster.
Helt almindelig trans
I en ny serie følger TV2 ØST Lykke, Linus og Aslak, der er transkønnede. Men selvom mange måske tror, at det indebærer glimmer, regnbueflag og aktivisme, så drømmer de alle tre egentlig bare om at passe ind og få lov til at leve helt almindelige liv. Vi har fulgt dem gennem et halvt år med både op- og nedture.
Standardiseret pejlemærke
Bmi står for body mass index og er et tal, der kortlægger sammenhængen mellem menneskers vægt og højde. Sundhedsvæsenet bruger blandt andet tallet til at vurdere, om en patient vejer for meget til at blive opereret.
Ciskønnede kan jo få lov til at tage på privatklinikker og få lavet større og mindre bryster og læber. Men transpersoner kan ikke få lov til selv at bestemme over deres egen krop
Er tallet for højt, kan de helbredsmæssige komplikationer ved indgrebet anses for at være for store til, at patienten kan få grønt lys til sin behandling.
Dén tankegang kan Linus Kaster godt se meningen med.
Alligevel synes han, at han bliver reduceret til et tal – og når det gælder operationer for transkønnede, er det derfor en helt forkert måde at gå til værks på, mener han.
- Som udefrakommende kan det godt virke som en stor beslutning, de skal tage på mine vegne, siger den 26-årige transmand og fortsætter:
- Jeg kunne godt ønske mig, at man så på, hvem jeg var. Jeg sidder med et brændende ønske om at få dem fjernet, så jeg kan komme videre med mit liv. De siger bare, jeg er for tyk, siger han.
- Det er umyndiggørende
Kønsmodificerende kirurgi kan ifølge Sundhedsstyrelsen kun udføres, hvis det først er blevet godkendt af myndighederne.
Det betyder, at Linus Kaster ikke har ret til at få sin efterspurgte behandling på et privathospital - også selvom han er indstillet på at betale for operationen af egen lomme.
Spørger man LGBT+ Danmark, er det helt forkert.
- Det er umyndiggørende. Ciskønnede kan jo få lov til at tage på privatklinikker og få lavet større og mindre bryster og læber. Men transpersoner kan ikke få lov til selv at bestemme over deres egen krop, siger sekretariatschef Susanne Branner Jespersen.
Linus Kasters oplevelse med sundhedsvæsenet er heller ikke enestående, siger Susanne Branner Jespersen.
- Vi har rigtig mange, der stiller sig uforstående over for, at det er bmi, der er adgangsgivende til en operation, som er et sundhedstilbud, man har brug for, siger hun.
For omfattende alternativer
Ifølge Louise Torp Dalgaard, der forsker i metabolisme ved Roskilde Universitet, findes der andre veje at gå, når patienter skal have grønt lys til at komme under kniven.
- Man kan også gøre brug af fedtprocent og derved måle, hvor mange procent af en patients kropsvægt, der udgøres af fedt, siger hun.
Men en hindring for at lave den ændring er, at bmi-tallet er så fasttømret en del af lægefaglig praksis, at et skift ville kræve et for omfattende arbejde, mener Louise Torp Dalgaard.
- Man kan ikke bare oversætte fra BMI til fedtprocent, for så er man nødt til at skifte til en anden skala – og så er man nødt til at gentage en masse studier, siger hun.
TV2 ØST har forelagt Sundhedsstyrelsen Linus Kasters kritik og bedt dem forholde sig til mulighederne i at benytte fedtprocent fremfor bmi som pejlemærke for kønsbekræftende eller kønsmodificerende operationer.
I et skriftligt svar skriver Sundhedsstyrelsen følgende til TV2 ØST:
- Bmi er klassificeret som en tilstand, der øger risikoen for komplikationer ved at udføre indgreb. Dette gælder ikke kun kønsmodificerende kirurgi, men også generelt ved mange typer af operationer.
- Det vil altid være en lægefaglig vurdering, der ligger til grund for eventuelle tilbud om behandling, som tager udgangspunkt i en helhedsvurdering af patienten, skriver styrelsen.
Du kan høre mere om Linus Kasters historie som transmand i dokumentarserien ”Helt almindelig trans”. Se den på TV2 ØST PLAY.