Mand blev narret til at dele intime billeder - her er politiets råd

I en sag fra Næstved blev en mand afpresset, efter at have sendt nøgenbilleder på Instagram. Nu kommer politiet med en opfordring.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En mand fra Korsør kontaktede tirsdag politiet og fortalte, at han blev afpresset.

Han havde delt intime billeder med en profil på instagram, der muligvis var en kvinde. Derefter sagde profilen, at han skulle sende penge, ellers ville billederne blive offentliggjort.

quote Man skal lade være med at sende billeder af dele af sin krop, man ikke ønsker skal vises til andre

Lars Lienhøft, specialkonsulent ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sagen er ikke enkeltstående, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. 

- Vi ser en del af de sager, hvor det typisk er mænd, der kommer i kontakt med en kvindelig profil på Instagram eller snapchat og tror, de skal lave noget seksuelt sammen over skærmen, fortæller specialkonsulent, Lars Lienhøft.

Derefter truer profilerne med at sende billederne til ofrets venner, hvis ikke de sender penge. 

Profiler taler som oftest ikke dansk, og de beder ofret overføre penge over internationale banker eller gennem kryptovaluta.

- Det er også som regel udenlandske gerningsmænd, og så er det rigtig svært for politiet at efterforske, siger specialkonsulenten. 

Send ikke intimbilleder

En af de store udfordringer er, at man ikke kan være sikker på, at folk er, hvem de giver sig ud for at være. 

Man kan kigge på parametre så som, hvor længe profilen har eksisteret, om den har mange kontanter eller om man kan finde personen på andre sociale medier. 

- Det er ikke særlig nemt at lave de undersøgelse. Mit bedste råd er, at man skal lade være med at sende billeder af dele af sin krop, man ikke ønsker skal vises til andre, siger specialkonsulenten. 

Læs også
20-årig varetægtsfængslet - sigtet for uagtsomt manddrab
Læs også
20-årig varetægtsfængslet - sigtet for uagtsomt manddrab

Dernæst er Lars Lienhøfts råd, at man skal lade vær med at betale penge til gerningsmændene. 

- Du får ingen garanti for at billederne ikke bliver delt, hvis du overfører 5.000 kroner, for gerningsmanden er stadig i besiddelse af dem. Hvis man betaler, så kommer det aldrig til at stoppe, fordi de bliver ved med at true med at dele billederne for at få endnu flere penge ud af dig, siger han. 

Deler typisk ikke billederne

Specialkonsulenten fortæller, at bare fordi man ikke sender pengene, så betyder det ikke nødvendigvis, at billederne bliver delt. 

- Gerningsmændene er ikke interesseret i at sende billederne til alle ens kontakter, de er bare interesseret i at få penge. Som oftest så sker der ikke noget, hvis man nægter at sende pengene.

Oplever man at blive afpresset, bør man i stedet kontakte politiet og anmelde sagen. 

- Der er mange, der ikke anmelder til politiet, fordi den her kriminalitet er pinlig og skamfuld. Og det ved gerningsmændene godt, siger han.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser, at disse sager bliver anmeldt nu og da, men de hører til sjældenhederne. 


Nyhedsoverblik