Nu åbner nye uddannelser til unge under 25 år - skal hjælpe skoletrætte elever videre

Fra august får vores landsdel fire FGU'er. Det er Forberedende Grunduddannelser til unge under 25 år, der hverken er i job eller uddannelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Melanie Rasmussen er 18 år og går på Korsør Produktionshøjskole.

Hun har været med til at gøre skolen klar til at blive til en FGU, Forberedende Grunduddannelse, fra august.

Zealand finansøkonom
Læs også
Kom du ind? Her er uddannelserne med de højeste karakterkrav
Zealand finansøkonom
Læs også
Kom du ind? Her er uddannelserne med de højeste karakterkrav

Den kommer til at hedde FGU Syd- og Vestsjælland og indebærer blandt andet, at noget af VUC Slagelse flytter ind. Det betyder også, at der har skulle gøres lokaler klar til underviserne, og det har Melanie Rasmussen været med til.

- Jeg har malet dørkarme, jeg har lavet fliser på væggene og lavet alt det, en maler nu laver, siger den 18-årige elev, som er tilknyttet produktionshøjskolens malerværksted.

quote Hvem synes ikke, det er fornuftigt, når vi i Danmark har 50.000 unge, der står udenfor uddannelse og udenfor arbejdsmarkedet, at vi på en eller anden måde prøver at overveje, hvordan pokker vi kan få dem med? 

Gert Møller, direktør, FGU Syd- og Vestsjælland.

Tre grunduddannelser

Når Korsør Produktionshøjskole om lidt bliver til en FGU, skal Melanie Rasmussen og de andre unge vælge sig ind på enten AGU - Almen Grunduddannelse, PGU - Produktionsgrunduddannelse eller EGU- Erhvervsgrunduddannelse.

- Jeg har fundet ud af, at jeg skal gå på PGU, og så skal jeg fortsætter på malerlinjen. Og så kommer jeg til at have noget undervisning ved siden af, forklarer Melanie Rasmussen.

Christoffer Hemmingsen, pædagogstuderende
Læs også
Færre vil være pædagog og sygeplejerske - men Christoffer går mod strømmen
Christoffer Hemmingsen, pædagogstuderende
Læs også
Færre vil være pædagog og sygeplejerske - men Christoffer går mod strømmen

Rundt omkring i landet bliver alle andre produktionshøjskoler også indlemmet i de nye FGU'er.

Her i landsdelen kommer der fire: FGU Nordvestsjælland i Fårevejle, Svebølle og Holbæk, FGU Midt- og Østsjælland i Køge, Faxe og Ringsted, FGU Lolland-Falster i Nykøbing Falster, Nakskov og Maribo samt FGU Syd- og Vestsjælland, som får skoler i Vordingborg, Næstved, Korsør og Slagelse.

Artiklen fortsætter under billedet.

Melanie Rasmussen skal fra august gå på FGU Syd- og Vetsjælland i Korsør.
Melanie Rasmussen skal fra august gå på FGU Syd- og Vetsjælland i Korsør. Foto: Frederik Hagedorn - TV2 ØST

Alle unge skal have en chance

Formålet med den nye uddannelse er at gøre flere klar til at tage en ungdomsuddannelse eller komme i arbejde.

- Når vi i Danmark har 50.000 unge, der står udenfor uddannelse og udenfor arbejdsmarkedet, hvem synes så ikke, det er fornuftigt, at vi på en eller anden måde prøver at overveje, hvordan pokker vi kan få dem med? Det er det, FGU går ud på, siger Gert Møller, som er direktør for FGU Syd- og Vestsjællland.

unge_bliver_i_lokalomraadet1.jpg
Læs også
2.672 nye studerende til Absalon - uddannelser i Nordvestsjælland er populære
unge_bliver_i_lokalomraadet1.jpg
Læs også
2.672 nye studerende til Absalon - uddannelser i Nordvestsjælland er populære

Hvor produktionshøjskolerne før var meget praktisk orienteret, får de nu også undervisning ind i matematik, dansk og andre fag, som hidtil har ligget hos VUC. På den måde forsøger man i FGU at samle de forskellige tilbud, der findes til unge under 25 år i én uddannelsesinstitution.

- For den enkelte unge tror jeg, at det kommer til at betyde, at det er nemmere at overskue, og så håber jeg, at det kommer til at betyde, at vi bliver bedre til at hjælpe og understøtte den enkelte unge til at gennemføre en uddannelse eller få et job, siger Gert Møller.

Eleverne skal op i prøver

En af forandringerne med den nye uddannelse bliver, at eleverne skal op til prøver. Det har ellers været prøvefrit land at gå på produktionshøjskole, men sådan bliver det ikke på FGU.

- Det bliver ikke sådan nogle prøver, der ligger i december og juni. De ligger, når den unge er klar til det. Vi forsøger virkelig at lave en uddannelse, der rammer der, hvor den unge er. Det gælder også prøveformerne, siger Gert Møller.

Artiklen fortsætter under billedet.

Gert Møller er direktør for FGU Syd- og Vestsjælland. Han håber, den nye uddannelse vil få flere unge i gang med en uddannelse eller i job.
Gert Møller er direktør for FGU Syd- og Vestsjælland. Han håber, den nye uddannelse vil få flere unge i gang med en uddannelse eller i job. Foto: Frederik Hagedorn - TV2 ØST

Melanie Rasmussen er ikke skræmt af, at der kommer prøver.

- Det gør, at vi kan følge med i, hvordan vi udvikler os og ikke bare være sådan: "Gad vide, hvordan det går, og kan jeg nu komme ind på en erhvervsuddannelse", siger hun og fortsætter:

- Så det er meget fedt, specielt fordi jeg aldrig har været så god til at gå i folkeskole, så det vil være skide fedt at se, om jeg kommer videre med noget.

FGU

  • FGU er en ny uddannelse, der forbereder unge på at gå i gang med en ungdomsuddannelse eller komme i job.
     
  • Den forberedende grunduddannelse (FGU) henvender sig til unge under 25 år, som endnu ikke er parate til at gå i gang med eller gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Det kan være af faglige, personlige eller sociale årsager.
     
  • Formålet med FGU er, at den unge efterfølgende kan fortsætte på en erhvervsuddannelse, en gymnasial uddannelse eller i job.
     
  • FGU består af forskellige uddannelsesspor, som kan tilpasses den enkeltes behov og interesser: 
    almen grunduddannelse - agu
    produktionsgrunduddannelse - pgu
    erhvervsgrunduddannelse – egu

På de tre uddannelsesspor er der optagelse to gange om året, mens der er løbende optag på basisforløbet.

 

Kilde: UddannelsesGuiden, Undervisningsministeriet

Flere af eleverne på Korsør Produktionshøjskole har været med i ombygningen af lokaler til den kommende FGU Syd- og Vestsjælland.
Flere af eleverne på Korsør Produktionshøjskole har været med i ombygningen af lokaler til den kommende FGU Syd- og Vestsjælland. Foto: Frederik Hagedorn - TV2 ØST

 


Nyhedsoverblik