- 1,2,3, nu, råber 5-årige Karim El-Zarie og kaster en stor terning op i luften.
Da den lander, er det en tegning af en bille, der vender opad.
Snart ligger alle børnene fra Delfin-stuen på ryggen på gulvet og ruller rundt, som var det et skjold, de havde på ryggen.
Delfinbørnene er en del af Børnehuset ved Storebæltsvej i Korsør - en daginstitution, hvor 62 procent af børnene kommer fra det udsatte boligområde i og omkring Motalavej.
Vi taler engelsk med rigtig mange forældre her, og det er en udfordring, for det er jo ikke vores modersmål.
Der er ialt 12 nationaliteter i daginstitutionen, blandt andet børn med arabisk og indisk baggrund.
- De største udfordringer, vi har ved den her børnesammensætning, er sprogligt, hovedsageligt med forældrene. Vi taler engelsk med rigtig mange forældre her, og det er en udfordring, for det er jo ikke vores modersmål, siger Anja Worm Rasmussen, pædagogisk leder af daginstitutionen.
Børn fra ghettoer skal fordeles bedre
Fra 1. januar træder en ny ghettolov i kraft, som vil betyde, at der med tiden vil være færre børn fra Motalavej i Børnehuset ved Storebæltsvej.
Til den tid må max 30 procent af nyindskrevne børn i daginstitutioner nemlig komme fra udsatte boligområder. I dag er der fire institutioner i Slagelse Kommune, hvor mere end 30 procent af børneflokken kommer fra et udsat boligområde.
Jo bedre blandet en børnegruppe er, jo bedre har børnene det.
Den nye lov vil både ramme forældre i og udenfor de udsatte boligområder i Korsør og Slagelse.
- Der er jo mange forældre, som har et ønske om en bestemt daginstitution, og det gør vi jo alt for at imødekomme. Det får vi sværere ved at kunne i forhold til den nye lov her. Der bliver vi nødt til at overtale dem til noget andet, siger Maj-Britt Thy, leder af dagtilbud, Slagelse Kommune.
Det bliver pladsanvisningen i kommunen, der får til opgave at holde øje med, at der max bliver indskrevet 30 procent børn fra udsatte boligområder i daginstitutionerne i kommunen.
Ny lov gælder disse daginstitutioner i Slagelse Kommune
- Firkløveren (Slagelse): 38% af børnene bor i Ringparken (som er et udsat boligområde)
- Børnehuset Nord (Slagelse): 77% af børnene bor i Ringparken
- Loppen (Korsør): 40% af børnene bor på Motalavej (som er et udsat boligområde)
- Børnehuset ved Storebæltsvej (Korsør): 62% af børnene bor på Motalavej
- Rent administrativt bliver det svært for o. Jeg tror også, vi får en del forældre, der ikke synes, vi lige opfylder deres ønske, og det vil de være kede af. Samtidig ved vi jo godt, at jo bedre blandet en børnegruppe er, jo bedre har børnene det, siger Maj-Britt Thy.
I Børnehuset ved Storebæltsvej er den pædagogiske leder, Anja Worm Rasmussen skeptisk overfor den nye lov.
- Den røde tråd i barnets liv forsvinder - det her med, at man bor i ét område, men skal gå i børnehave i et andet område, hvor man ikke kender nogle andre børn, og så skal man måske gå i skole i et helt tredje område, siger hun.
Artiklen fortsætter under billedet
Afventer effekten af loven
Når den nye lov træder i kraft vil en del forældre fra Motalavej formentlig få afvist deres ønske om at få deres børn ind i Børnehuset ved Storebæltsvej i Korsør.
Anja Worm Rasmussen tør dog ikke spå om, hvad det får af betydning for institutionen - om flere forældre udenfor Motalavej vil vælge den til eller ej.
- Jeg tænker, vi slår koldt vand i blodet og ser, hvad der sker. Så må vi jo se, hvad vi skal gøre, hvis børnetallet pludselig falder, siger hun.
Artiklen fortsætter under billedet
På gaden i Korsør får den nye lovgivning en blandet modtagelse. Camilla Christensen, som selv er forælder, kan godt forstå, hvis nogle forældre bliver vrede over, at de ikke kan få den daginstitution, de ønsker.
- På den anden side kan jeg godt se, at det er en god idé at blande os allesammen lidt, så børnene lærer hinanden at kende, mener hun.
Samme holdning har Adolphine Amani. som er mor til tre børn. Hun bor på Motalavej, men har selv valgt, at børnene skulle i daginstitution langt fra kvarteret - og det er der en særlig grund til.
- På Motalavej er der mange, der laver ballade. Jeg tror, det kan hjælpe meget på det, hvis børnene derfra kommer til også at hænge ud med dansk børn. At de bliver blandet og føler sig som en del af Danmark, siger Adolphine Amani.
